SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 31/1-17 om brug af lattergas som rusmiddel, til undervisningsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Samråd i Sundheds- og Ældreudvalget

Svar på samrådsspørgsmål AX og AY

Sundheds- og Ældreudvalget

Ca. 5 min.

Tirsdag den 31. januar 2017, kl. 16.30-18.00, i FT, lokale

1-133

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 31/1-17 om brug af lattergas som rusmiddel, til undervisningsministeren

Disposition

1. Indledning

2. Svar på spørgsmål AX

3. Svar på spørgsmål AY

1. Indledning



Tak for ordet og tak til udvalget for at indkalde til dette samråd om lattergas.



Jeg besvarer enkeltvist den del af spørgsmålene, der relaterer sig til undervis-

ningsområdet, hvorefter vi kan tage en samlet debat.

2. Svar på samrådsspørgsmål AX

”Ministrene bedes redegøre for udbredelsen af brugen af lattergas som rusmiddel blandt unge og

for, hvilket arbejde der sker på skoler og uddannelsesinstitutioner for at forebygge brugen?”



En af de mest effektive måder at forebygge risikoadfærd som stofmisbrug er

viden.

[Grundskolen]



Derfor bliver børn og unge igennem deres grundskoleforløb undervist om

sundhed og trivsel. De bliver klædt

på med viden om konsekvenserne af usund

eller direkte farlig livsstil.



I folkeskolen er sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab et obli-

gatorisk emne fra børnehaveklassen til 9. klasse. På mellemtrinet fokuseres på

bl.a. rygning og alkohol, og i udskolingen fokuseres der derudover på narkoti-

ka, herunder fx lattergas.

[Gymnasiet]



I gymnasiet findes der forskellige muligheder for at forebygge brugen af eufo-

riserende stoffer, herunder lattergas.



Det kan bl.a. ske som led i den daglige undervisning i fag som fx kemi, biologi,

bioteknologi, idræt, psykologi og samfundsfag, hvor emnet naturligt kan spille

sammen med fagenes faglige mål.



Med den nye lov om de gymnasiale uddannelser, som får virkning fra skoleåret

2017/18, vil det blive muligt at fastsætte studie- og ordensregler, der giver in-

stitutionerne adgang til at stof-teste elever, hvis der er en formodning om, at

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 31/1-17 om brug af lattergas som rusmiddel, til undervisningsministeren

eleven har tilsidesat et eventuelt forbud mod indtagelse af rusmidler. En test

forudsætter elevens frivillige deltagelse. Ideen med testen er, at denne skal

fungere som led i den forebyggende indsats i hverdagen ved konkret at afholde

eleverne fra at indtage rusmidler, herunder lattergas.

[Erhvervsuddannelserne]



På erhvervsuddannelserne undervises der på grundforløbets 1. del (der er for de

elever, som påbegynder grundforløbet inden for et år efter, at de er gået ud af

grundskolen) i faget ’samfund og sundhed’.



Skolerne har mulighed for igennem deres ordensregler at forbyde forbrug af

stoffer og opstille sanktioner for en eventuel overtrædelse deraf.



For at understøtte lærerne i deres undervisningspraksis omkring sundhed ud-

vikler Undervisningsministeriet løbende inspirationsmateriale til sundheds- og

seksualundervisning og familiekundskab, som er gratis tilgængeligt for landets

undervisere på Danmarks Læringsportal – EMU.dk.

3. Svar på samrådsspørgsmål AY

”Ministrene bedes redegøre for regeringens indsats imod udbredelsen af lattergas som rusmiddel

blandt unge – herunder om regeringen agter at igangsætte yderligere tiltag i forbindelse med fore-

byggelse og besværliggørelse af adgang til lattergas, og om regeringen agter at styrke oplysning

om og fokus på konsekvenserne ved brug af lattergas via skoler og uddannelsesinstitutioner?”



Som jeg har redegjort for, så foregår der allerede i dag – særligt i grundskolen

– megen oplysning om alkohol og narkotika samt de deraf afledte risici.



Undervisningsministeriet planlægger ikke et centralt tiltag med yderligere op-

lysning om konsekvenserne specifikt ved lattergas.



Jeg henviser til det tidligere anførte om, at Sundhedsstyrelsen fraråder særligt

fokus på brug af lattergas pga. risikoen for, at de unge fejlagtigt vil tro, at det er

mere udbredt, end det rent faktisk er (såkaldte flertalsmisforståelser), og at det

vil få den stik modsatte effekt og tjene til inspiration mere end til afskrækkelse.



Det skal også bemærkes, at ministeriet ikke oplever efterspørgsel fra erhvervs-

skoler og gymnasier eller deres organisationer på konkrete tiltag.



Det er naturligvis bekymrende, at det ser ud til, at der sker en stigning i unges

misbrug af lattergas. Jeg er derfor også åben for i dialog med Sundhedsministe-

riet at se nærmere på, om der i den løbende udvikling af inspirationsmateriale

til EMU’en er behov for yderligere oplysning om konsekvenserne ved at bruge

lattergas.