Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1724145_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-02-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: SUMHBJ
Sagsnr.: 1701013
Dok. nr.: 300012
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 449 (alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 449:
”Ministeren bedes oplyse, hvor meget og hvornår de danske Thalidomid-skadede har
fået i erstatning fra f.eks. medicinalindustrien? Herunder om det er alle de danskere
med anerkendte Thalidomid-skader, som fik tilkendt erstatning af medicinalindustri-
en.”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet råder ikke over samlede oplysninger om, hvor mange
personer i Danmark, der har fået skader fra thalidomid, men det antages at være om-
kring 10 personer. Ministeriet er heller ikke bekendt med, om de alle har modtaget
erstatning fra f.eks. medicinalindustrien. Der er tale om personoplysninger om hel-
bredsmæssige og økonomiske forhold.
Om medicinalindustriens markedsføring af thalidomid kan ministeriet oplyse, at tha-
lidomid fik patent i 1954 til brug som et sove- og beroligende middel og mod kvalme i
tidlig graviditet. Det blev først markedsført af lægemiddelvirksomheden Grünenthal i
Tyskland i 1957 med lægemiddelnavnet Contergan og de følgende to år markedsført i
46 lande af forskellige lægemiddelvirksomheder og med forskellige lægemiddelnav-
ne. I Danmark blev lægemidlet markedsført af det svenske firma Astra, nu AstraZeni-
ca Nordic-Baltic (AZ), med lægemiddelnavnet ”Neosedyn”.
På forespørgsel til AZ har ministeriet tidligere fået oplyst, at udbetaling af erstatning
til personer, som har fået skader fra thalidomidpræparater fra AZ, varetages samlet
af AZ, ikke af indehaveren af markedsføringstilladelsen i de enkelte lande. Til thali-
domidofre i Sverige og Danmark har AZ etableret en Thalidomid-forvaltning i Sverige,
som udbetaler erstatning til de skadede. AZ har siden 1969 årligt udbetalt støtte til de
skadede. Det er de skadede selv, der i fællesskab afgør, hvorledes midlerne skal for-
deles ud fra omfanget af deres skader.
I 2015 betalte AZ ca. 17, 5 mio. svenske kr. til Thalidomid-forvaltningen i Sverige. I det
svenske system udbetales støtte til 104 thalidomidskadede, herunder fem danskere.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 449: Spm. om, hvor meget og hvornår de danske Thalidomid-skadede har fået i erstatning fra f.eks. medicinalindustrien, til sundhedsministeren
AZ har oplyst, at et dansk thalidomidoffer så vidt vides får midler fra det tyske fonds-
system, som jeg henviser til i mit svar af d.d. på spørgsmål 448 SUU alm. del.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Hanne Bonne Jørgensen
Side 2