Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1724236_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17-02-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSBRE
Sagsnr.: 1700899
Dok. nr.: 299606
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 447 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 447:
”Ministeren bedes oplyse, hvad der sker, hvis en person får konstateret en funktionel
lidelse og får dette skrevet ind i sin journal i forhold til f.eks. vedkommendes klager i
patientklagenævnet?”
Svar:
Jeg har til besvarelsen af dette spørgsmål indhentet bidrag fra Styrelsen for Patient-
sikkerhed, som jeg henholder mig til:
”Styrelsen for Patientsikkerhed skal indledningsvis bemærke, at Patientklagenævnet
blev nedlagt pr 1. januar 2011, hvor opgavevaretagelsen blev overtaget af Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn, som blev sekretariatsbetjent af Patientombuddet. I okto-
ber 2015 overgik behandlingen af klager over sundhedsfaglig behandling til Styrelsen
for Patientsikkerhed.
Styrelsen for Patientsikkerhed behandler klager over behandlingssteder. Styrelsen
sekretariatsbetjener desuden Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som behandler
klager over konkrete sundhedspersoner.
Styrelsen for Patientsikkerhed forudsætter på denne baggrund, at spørgsmålet rela-
terer sig til styrelsens opgave med behandling af patientklagesager.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan oplyse, at al patientbehandling, herunder diagno-
sticering, bygger på en konkret sundhedsfaglig vurdering.
Det fremgår af § 17 i bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og
om sundhedsfaglig virksomhed (LBK nr. 1356 af 23/10/2016), at enhver autoriseret
sundhedsperson under udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu
og samvittighedsfuldhed. Af § 21 fremgår det, at læger skal føre patientjournaler over
deres virksomhed.
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1090 af 28. juli 2016 om autoriserede sund-
hedspersoners journalføring § 10, stk. 2, nr. 2, litra d, at patientjournalen skal inde-
holde oplysninger om diagnose eller sundhedsfagligt skøn om sygdommens art, hvis
det er relevant og nødvendigt i forbindelse med behandlingen af patienten.
Hvis en patient er utilfreds med en diagnose, har patienten mulighed for at klage over
behandlingen til Styrelsen for Patientsikkerhed eller Sundhedsvæsenets Disciplinær-
nævn, herunder patienter, der lider af en funktionel lidelse.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om, hvad der sker, hvis en person får konstateret en funktionel lidelse og får dette skrevet ind i sin journal i forhold til f.eks. vedkommendes klager i patientklagenævnet, til sundhedsministeren
Ved behandlingen af klagesager, hvor det fremgår af patientens journal, at patienten
har fået konstateret en funktionel lidelse, da indgår denne oplysning på lige fod med
de øvrige journaloplysninger i sagen. Journaloplysninger bliver inddraget i sagsbe-
handlingen i det omfang, det findes relevant for behandlingen af den konkrete klage-
sag.
Hvis en person klager til Styrelsen for Patientsikkerhed over at have fået stillet en
specifik diagnose, kan patienten få vurderet, om det på baggrund af sagens samlede
oplysninger, herunder blandt andet klagen, eventuelle udtalelser fra indklagede og
det foreliggende journalmateriale, var i overensstemmelse med normen for alminde-
lig anerkendt faglig standard, at stille den pågældende diagnose”.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Sarah Bang Refberg
Side 2