SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 441: Spm. om oversendelse af et resumé af det forskning, der på nuværende tidspunkt foreligger om funktionelle lidelser, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 23-03-2017

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPSBRE

Sagsnr.: 1700899

Dok. nr.: 328839

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. januar 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 441 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål nr. 441:

”Ministeren bedes oversende et resumé af det forskning, der på nuværende

tidspunkt foreligger om funktionelle lidelser.”

Svar:

Jeg har til endeligt svar på dette spørgsmål indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,

som jeg henholder mig til:

”Funktionelle lidelser er en samlebetegnelse for lidelser, hvor individer har vedhol-

dende fysiske symptomer, der påvirker funktionsevne og livskvalitet. Ved klinisk un-

dersøgelse eller supplerende diagnostiske undersøgelser findes ikke en oplagt forkla-

ring på symptomerne. Hvis fysiske eller kropslige fund er til stede, forklarer de ikke

symptomernes art eller omfang på en tilfredsstillende måde.

Samlebetegnelsen funktionelle lidelser samler således forskellige sygdomme og/eller

diagnoser, herunder såkaldt somatoforme lidelser, og funktionelle somatiske syndro-

mer. Betegnelsen MUS (medicinsk uforklarede symptomer) anvendes også.

Forskning på området kan derfor også have forskellige udgangspunkter, og der fore-

ligger forskning i såvel funktionelle lidelser, somatoforme lidelser, MUS og i de en-

kelte funktionelle somatiske syndromer, ligesom forskningen kan være fokuseret på

at identificere mulige udløsende faktorer eller biomarkører for sygdommen, opstille

diagnostiske kriterier og se på forekomst, vurdere behandling eller vurdere prognose.

Det betyder at der er meget store mængder forskning på området, og at det derfor

ikke er muligt for Sundhedsstyrelsen at resumere forskningen. Herudover skal det

fremhæves at der er betydelig forskningsaktivitet på området, og at det må forventes

at vores viden på feltet vil udvikle sig og blive forøget i de kommende år. Sundheds-

styrelsen har ikke til besvarelsen foretaget en systematisk litteraturgennemgang, og

det efterfølgende har karakter af nedslag.

Sundhedsstyrelsens publikationer:

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en NKR om generaliserede smerter i bevægeappa-

ratet, hvor der, baseret på evidens, bl.a. gives anbefalinger om superviseret træning,

kognitiv adfærdsterapi og patientuddannelse.

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/me-

dia/C2305D647E6F4E5B9229D88E96322335.ashx

Sundhedsstyrelsens håndbog om fysisk aktivitet indeholder anbefalinger i forhold til

fysisk aktivitet til patienter med fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 441: Spm. om oversendelse af et resumé af det forskning, der på nuværende tidspunkt foreligger om funktionelle lidelser, til sundhedsministeren

http://www.sst.dk/~/media/6B3A4AE698BC42139572C76C5854BA76.ashx

Populationsbaseret forskning:

Der pågår aktuelt en stor dansk befolkningsundersøgelse med næsten 10.000 delta-

gere, som skal give ny viden om funktionelle lidelser i Danmark, DanFunD. Den første

artikel, som beskriver kohorten, og forekomst af selvrapporterede funktionelle lidel-

ser, er publiceret for nylig. Undersøgelsen har fokus på syndromerne irritabel tyk-

tarm, kronisk træthedssyndrom, multiple chemical sensitivity, whiplash og fibromy-

algi, og 10 % af mændene og 13,9 % af kvinderne oplyser at have én af de nævnte li-

delser, med irritabel tyktarm som det mest frem-herskende.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5333638/

Af en stor hollandsk befolkningsundersøgelse fremgår, at 11 % oplyser at have en af

følgende lidelser; kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi eller irritabel tyktarm. Un-

dersøgelsen viser, at mennesker med funktionelle somatiske syndromer har signifi-

kant lavere funktionsevne, livskvalitet og tilknytning til arbejdsmarkedet samt højere

sygefravær sammenlignet med raske kontroller, og på flere parametre på niveau med

patienter med leddegigt, multipel sclerose og inflammatorisk tarmsygdom.

http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0022399915004390

Øvrig forskning:

Ved Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser ved Århus Universitetshospital er

der gennemført og publiceret en lang række studier vedr. funktionelle lidelser, herun-

der om definitioner, forskellige behandlinger til patienter med svære funktionelle li-

delser i form af fx kognitiv adfærdsterapi, ligesom der er udgået danske lærebøger fra

klinikken, og man har bidraget med kapitler til en udenlandsk lærebog.

Der foreligger en del Cochrane Reviews, som omhandler forskellige funktionelle syn-

dromer. Til eksempel kan nævnes at der er 28 reviews vedrørende fibromyalgi i for-

hold til forskellige behandlinger med medicin, fysisk træning og terapi, og 3 reviews

vedrørende kronisk træthedssyndrom og 6 reviews vedrørende irritabel tyktarm.

Kliniske retningslinjer:

Evidensen vedrørende forskellige funktionelle lidelser er også samlet og resumeret i

forskellige kliniske retningslinjer fra forskellige lande. På dansk foreligger en retnings-

linje målrettet almen praksis, som giver anbefalinger i forhold til håndtering af pati-

enter. http://vejledninger.dsam.dk/funktionellelidelser

Eksempler på internationale retningslinjer vedr. fibromyalgi og kronisk træthedssyn-

drom fremhæves nedenfor.

Der foreligger en europæisk retningslinje fra 2017 vedr. behandling af fibromyalgi.

Baseret på en meget omfattende litteraturgennemgang anbefales initialt patientud-

dannelse og gradueret fysisk træning, og ved fravær af effekt, afhængigt af domine-

rende symptombillede og individuelt tilpasset, psykologisk behandling, medicinsk

smertebehandling og multifaktoriel rehabilitering. http://ard.bmj.com/con-

tent/annrheumdis/76/2/318.full.pdf

En canadisk retningslinje fra 2012 vurderes at være på linje med disse anbefalinger.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23748251

Side 2

Det norske helsedirektorat har i 2015 publiceret en klinisk vejledning om CFS/ME.

Retningslinjen beskriver udfordringerne ved håndtering af en lidelse, hvortil der ikke

findes en kurativ behandling, og anbefaler en individualiseret tilgang til patienterne

baseret på symptomlindring. Beskrevne mulige behandlingstiltag er bl.a. kognitiv ad-

færdsterapi, træning i form af gradueret træning eller gradueret aktivitetstilpasning,

såkaldt energitilpasning (som hjælper patienten til at holde sig indenfor den belast-

ning som de tåler uden forværring af symptomer), og rehabiliterende indsatser med

henblik på at øge mestring af symptomer. https://helsedirektoratet.no/retningslin-

jer/nasjonal-veileder-pasienter-med-cfsme-utredning-diagnostikk-behandling-pleie-

og-omsorg

Flere af disse anbefalinger til behandlinger fremgår også af britiske NICE’s kliniske ret-

ningslinje vedr. CFS/MS, som er fra 2007. Det fremgår af hjemmesiden at man aktuelt

afklarer om retningslinjen skal opdateres, og beslutning om dette forventes at fore-

ligge sommer 2017. https://www.nice.org.uk/guidance/cg53”

Med venlig hilsen

Karen Ellemann

Sarah Bang Refberg

Side 3