Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1717964_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-02-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 1700845
Dok. nr.: 289537
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 433 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 433:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor forskere ansat ved Det Nationale Institut for
Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) ikke er omfattet af § 2 i be-
kendtgørelsen om videregivelse af oplysninger fra det nye lægemiddelstatistikregi-
ster? ”
Svar:
Ved lov nr. 656 af 8. juni 2016 blev reglerne i apotekerlovens § 11, stk. 5 og 6, om vi-
deregivelse af oplysninger fra Sundhedsdatastyrelsens Lægemiddelstatistikregister
ændret, og der blev indført mulighed for bedre brug for personhenførbare data, hvor
nødvendigt og relevant.
Reglerne i apotekerlovens trådte i kraft den 1. juli 2016 og blev pr. 1. november 2016
udmøntet i bekendtgørelse nr. 1254 af 18. oktober 2016 om videregivelse af oplys-
ninger fra Sundhedsdatastyrelsens Lægemiddelstatistikregister og en vejledning nr.
10050 af 18. oktober 2016 om videregivelse af oplysninger fra Sundhedsdatastyrel-
sens Lægemiddeladministrationsregister og Lægemiddelstatistikregister.
Særligt for så vidt angår videregivelse af personhenførbare oplysninger fra Lægemid-
delstatistikregisteret følger det af lovens bemærkninger, at sådanne alene kan vide-
regives til en fast afgrænset personkreds, hvor forskningsprojektet er af væsentlig
samfundsmæssig betydning, og hvor videregivelsen er nødvendig.
En sådan personkredsafgrænsning var ikke en del af det oprindelige lovforslag frem-
sat den 28. april 2016. Her blev der lagt op til, at videregivelsen af oplysninger fra Læ-
gemiddelstatistikregisteret skulle følge en parallel til, hvad der gælder for de øvrige
registre på sundhedsområdet. Således skulle reglerne for videregivelse af personhen-
førbare oplysninger fra Lægemiddelstatistikregisteret ifølge det oprindelige lovforslag
følge persondatalovens videregivelsesregler, og indeholdte således ikke forslag om at
begrænse udgangspunktet for den personkreds, der kan få adgang til personhenfør-
bare oplysninger.
Der opstod imidlertid under den sidste del af folketingsbehandlingen betydelige drøf-
telser om, i hvor stort omfang der skulle gives adgang til personhenførebare oplys-
ninger fra Lægemiddelstatistikregisteret. Disse drøftelser kommer til udtryk i den til
lovforslaget afgivne betænkning den 31. maj 2016. Som konsekvens af drøftelserne
og som et politisk kompromis fremsatte den daværende sundheds- og ældreminister
et ændringslovforslag, hvormed reglerne for videregivelse af personhenførbare op-
lysninger fra Lægemiddelstatistikregisteret blev begrænset.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 433: Spm. om redegørelse for, hvorfor forskere ansat ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning ikke er omfattet af § 2 i bekendtgørelsen om videregivelse af oplysninger fra det nye lægemiddelstatistikregister, til sundhedsministeren
Persongruppen er derfor personer, der er ansat i det offentlige sundhedsvæsen, per-
soner, der praktiserer efter overenskomst på sundhedsområdet, forskere, der er an-
sat på et universitet, samt forskere, der er ansat i en patientforening. Det er samme
personkreds, som fremgår af bekendtgørelsens § 2, som der henvises til spørgsmålet.
Forskere ansat ved KORA er ikke omfattet af denne afgrænsede personkreds.
Baggrunden for den foreslåede afgrænsning af personkredsen er, jf. bemærkningerne
til ændringsforslaget til lovforslaget, hensynet til at iagttage fundamentale sam-
fundsmæssige interesser, herunder særlig hensynet til at sikre tilliden til det offentli-
ge sundhedsvæsen og sikre, at det offentlige sundhedsvæsen kan levere ydelser af
høj kvalitet og til patienternes ret til fortrolighed.
Det afgørende for den afgrænsede personkreds er, at de omfattede grupper vurderes
at have stor erfaring med at bedrive forskning af samfundsmæssig betydning, at de
har erfaring i at værne om data, og at de qua deres virke har indsigt i de patientnære
etiske udfordringer, der kan være med behandling af denne type oplysninger. En be-
tydelig del af personkredsen leverer i det daglige virke sundhedsydelser til patienter-
ne.
Særligt for så vidt angår gruppen af forskere ansat på et universitet, skal det bemær-
kes, at der skal være tale om forskningsaktive ansatte på universiteter, som er stats-
finansierede selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning under tilsyn
af uddannelses- og forskningsministeren, som har til opgave at drive forskning og give
forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fag-
områder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (uni-
versitetsloven).
Er der tale om et uafhængigt institut, som hører under et ministerium, som fx KORA,
vil instituttet ikke kunne få videregivet personhenførbare oplysninger fra Lægemid-
delstatistikregisteret. Instituttet vil dog fortsat kunne få videregivet oplysninger om
lægelige ordinationer
.
Som en konsekvens af de politiske drøftelser ifm. lovforslagets behandling, er det i
lovforslagets betænkning anført, at der skal udarbejdes en evaluering, der blandt an-
det omfatter en kortlægning af videregivelsen af patientoplysninger fra Lægemiddel-
statistikregisteret, herunder særlig patientoplysninger, der er personhenførbare. Det
er også anført, at evalueringen vil blive foretaget senest 2 år efter lovforslagets sene-
ste ikrafttrædelsestidspunkt (1. januar 2017).
.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Mie Saabye
Side 2