SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/10-06 om arbejdsmiljø for ansatte i sundhedssektoren, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed:

Sagsbeh.:

Koordineret med:

Sagsnr.:

Dok. nr.:

Dato:

Sygehuspolitik

DEPLSB/AJU/KKO

Sundøk/SGC

1606028

171649

13. oktober 2016

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Den 13. oktober 2016 kl. 15.00 - 18.00 i Folketinget]

Samrådsspørgsmål A (stillet af Flemming Møller Mortensen

(S)):

En gennemgang af Arbejdstilsynets rapporter på baggrund af

besøg på hospitaler i 2015 viser, at hver tredje sygehus fik påbud

om for dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Mener ministeren, at dette er en utilfredsstillende situation, og

hvilke tiltag vil ministeren i givet fald tage for at sikre, at såvel

det fysiske som psykiske arbejdsmiljø for offentligt ansatte i

sundhedssektoren bliver forbedret?

Samrådsspørgsmål Q (stillet af Peder Hvelplund (EL)):

Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen vil gøre ved den

generelle problematik, der er blevet afsløret gennem

Arbejdstilsynets rapporter efter besøg i Sundhedsvæsenet, og

som har afsløret helt urimelige arbejdsvilkår for de

ansatte, der kan have ført til fare for patientsikkerheden?

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/10-06 om arbejdsmiljø for ansatte i sundhedssektoren, til sundheds- og ældreministeren

Samrådsspørgsmål R (stillet af Peder Hvelplund (EL)):

Vil ministeren redegøre for, om det fortsat er regeringens

opfattelse, at det er muligt for regionerne at levere

effektivitetsbesparelser på 2 % årligt og samtidig opretholde et

højt fagligt niveau i Sundhedsvæsenet?

[Indledning]

Tak for spørgsmålene.

Jeg skal i dag besvare syv samrådsspørgsmål om arbejdsmiljøet

på sygehusene, brug af beroligende medicin og indberetninger

af utilsigtede hændelser.

•

Som aftalt besvarer jeg spørgsmålene ad tre omgange -

først spørgsmålene A, Q og R, dernæst spørgsmålene L, O

og P og afslutningsvis spørgsmål M.

•

Mellem mine besvarelser vil der være mulighed for at

stille spørgsmål.

Så lad os starte med spørgsmålene A, Q og R om arbejdsmiljø på

sygehusene og om effektiviseringsgevinster – og gemme

spørgsmålene om medicinering og utilsigtede hændelser til

senere.

Side 2

***

[Besvarelse af spørgsmål A]

Indledningsvis vil jeg gerne sige, at jeg er sikker på, at alle her

kan blive enige om, at det naturligvis på ingen måde er en

tilfredsstillende situation, når mennesker bliver hårdt belastet af

deres arbejde.

•

Hverken for den enkelte medarbejder, for arbejdspladsen

eller for vores samfund.

For der er ingen, der skal blive syge af at gå på

arbejde.

Derfor er jeg også glad for samrådet i dag, for jeg ser det som et

udtryk for, at vi alle er optagede af, at arbejdsmiljøet i

sundhedssektoren skal være i orden.

•

Både for personalets, men selvfølgelig også for

patienternes skyld.

***

Vores fælles sundhedsvæsen og en fortsat udvikling af

patientbehandlingen er meget højt prioriteret af denne

regering.

Side 3

•

Vi har fra dag ét i regeringen trukket i arbejdstøjet på

sundhedsområdet og bl.a. leveret en handlingsplan for

den ældremedicinske patient, en akutpakke mod

overbelægning på sygehusene, bedre patientrettigheder

og senest en kræftplan IV og en demenshandlingsplan.

Og lad mig som sundhedsminister slå fast, at jeg gerne påtager

mig min del af ansvaret for, at vi har et godt sundhedsvæsen.

•

Det er mit ansvar at udstikke de politiske retningslinjer

med respekt for de faglige input.

Sådan som vi bl.a. har gjort i forhold til

handlingsplanerne og de nationale mål.

At løfte det ansvar kræver også, at vi i regeringen er klar til at

investere i vores sundhedsvæsen.

•

Og det er vi!

Det sagde vi før valget, og det har vi leveret på efter

valget.

•

Vi har givet sundhedsvæsenet en stor

saltvandsindsprøjtning på 2,4 mia. kr. i år.

Side 4

Det vidner om, at vi prioriterer sundhedsområdet

meget højt i en tid med økonomiske stramme

rammer.

•

Og med økonomiaftalen for 2017 sikrer vi en endnu bedre

økonomisk ramme for sundhedsområdet, ligesom vi med

vores finanslovforslag for 2017 lægger op til styrke

sundhedsområdet med ca. 1 mia. kr.

•

Så alt i alt er der flere midler til sundhed under denne

regering. Præcist som vi lovede det, for vi holder vores

løfter.

Jeg ved selvfølgelig godt, at der er sket rigtig mange

forandringer på sygehusene de senere år, og jeg betvivler ikke,

at dagligdagen kan være hektisk på et sygehus for den enkelte

medarbejder.

Når det er sagt, så vil jeg gerne slå fast:

•

Det er regionerne, der som driftsansvarlige og som

arbejdsgivere er ansvarlige for sygehusvæsenet.

Side 5

For det første er de som arbejdsgivere ansvarlige

for, at personalet kan arbejde i et ordentlig fysisk

og psykisk arbejdsmiljø.

For det andet er det regionernes ansvar at foretage

de nødvendige prioriteringer i driften, så

indsatserne afspejler patienternes behov.

Og for det tredje er det regionernes ansvar at følge

op på den udvikling, som sker hele tiden og være

klar til at justere, hvis der viser sig behov for det.

•

For mener en region, at der er behov for at omorganisere

eller prioritere for at opnå det bedst mulige for personalet

eller patienterne, så er det deres ansvar, at det sker inden

for de faglige retningslinjer.

Det gælder på hele paletten – både i forhold til

faglige prioriteringer og i forhold til

personaleressourcer.

Og når man kan konstatere, at sundhedsvæsenet generelt har

fået et markant ressourceløft over de senest mange år, så bliver

drøftelsen jo i høj grad et spørgsmål om god styring og

arbejdstilrettelæggelse i den enkelte region.

Side 6

•

For når vi kigger på de tal, som vi har til rådighed, så er

der i dag 20 procent flere læger og 13 procent flere

sygeplejesker på de offentlige sygehuse, end der var i

2007.

Det svarer til, at hvert sygehus (24 sygehuse) har

ansat 13 flere læger og 21 flere sygeplejersker

årligt.

•

Og samtidig er nettodriftsudgifterne til regionerne steget

med ca. 13 mia. kr. siden 2007.

Så man kan altså konstatere, at sygehusene generelt har fået et

markant ressourceløft over de seneste mange år.

***

Og med det sagt, så vil jeg gerne som afrunding på spørgsmål A

gøre det klart:

•

At - ja - jeg mener det er en utilfredsstillende situation,

hvis arbejdsmiljøet på sygehusene ikke er i orden.

For der skal ikke herske nogen tvivl om, at

sygehusenes personale naturligvis skal kunne

arbejde under ordentlige forhold.

Side 7

Så patienterne kan få den behandling, som de har

brug for i trygge rammer.

•

Og det er regionernes ansvar at sørge for dette, og det

ansvar forventer jeg, at de lever op til.

***

[Besvarelse af spørgsmål Q]

For at sikre ordentlige arbejdsvilkår for de ansatte, så synes jeg,

at det er godt, at vi har nogle arbejdsmiljøregler i Danmark, som

skal sikre rammerne for et godt arbejdsmiljø, og at vi har et

Arbejdstilsyn, som fører tilsyn med det.

Kigger vi nærmere på Arbejdstilsynets afgørelser på hospitalerne

over en årrække, var der – som det også fremgik af svar på

udvalgsspørgsmål nr. 599 fra i sommer:

•

i 2012: 70 afgørelser om psykisk arbejdsmiljø

•

i 2013: 42 afgørelser om psykisk arbejdsmiljø

•

i 2014: 130 afgørelser om psykisk arbejdsmiljø

•

i 2015: 43 afgørelser om psykisk arbejdsmiljø

Side 8

Udviklingen i tallene vidner altså om, at der ikke er sket en

forøgelse af afgørelserne om psykisk arbejdsmiljø på

hospitalerne i 2015.

•

Jeg betvivler ikke, at der kan være en oplevelse hos den

enkelte medarbejder på sygehuset, at der er et stadigt

stigende arbejdspres.

Men jeg bliver nødt til at gentage, at når vi ser på udviklingen i

det sundhedsfaglige personale, så er der de seneste år kommet

flere hænder til.

•

Og med regeringens store prioritering af sundhed i 2016

har sundhedsvæsenet i 2016 haft 2,4 mia. kr. mere at

gøre godt med end i 2015.

Nogle af de penge har vi selvfølgeligt et ønske til,

hvordan skal bruges, men langt hovedparten af

pengene har regionerne selv mulighed for at

prioritere.

Det kommer derfor i høj grad til at handle om god regional

styring, så regionerne sikrer, at de nødvendige ressourcer er til

stede på det enkelte sygehus.

Side 9

•

Ligesom det er et lokalt ledelsesansvar at tilrettelægge

bemandingen på hver enkel afdeling, så der lokalt kan

tages højde for spidsbelastninger eller andet, som kan

belaste arbejdsmiljøet.

Det ansvar har jeg en klar forventning om, at regionerne og

sygehusledelserne lever op til.

Så for at besvare spørgsmål Q, så er det helt utvetydigt

regionernes ansvar at sørge for, at forholdene for de ansatte er i

orden.

•

Arbejdsmiljøreglerne skal overholdes.

•

Og patienterne skal kunne få den rette behandling i trygge

rammer.

***

[Besvarelse af spørgsmål R]

Så bliver jeg spurgt om regeringen mener, at det er muligt for

regionerne at levere effektiviseringsbesparelser hvert år på 2

pct.

Side 10

•

Og lad mig her understrege, at jeg ikke anderkender

præmissen i spørgsmålet om, at vi har indgået en aftale

med regionerne om effektiviseringsbesparelser.

Vi har som nævnt tilført sundhedsvæsenet 2,4 mia.kr. i 2016.

•

Det rimer altså ikke på ordet ”besparelser”.

•

Og der er ikke noget nyt i, at vi har fastholdt en

produktivitet på 2 pct. i aftalen om regionernes økonomi.

•

Det vil sige fastholdt en aftale om, at sundhedsvæsenet

fortsat skal forbedre effektiviteten og opnå mere sundhed

for pengene.

•

Og lad mig med det samme gøre det klart - gevinsterne

ved en øget produktivitet bliver i regionerne til gavn for

patienterne.

I virkeligheden taler vi om effektiviseringsgevinster til gavn for

patienterne og samfundet.

•

Og vi taler om, at vi skal bestræbe os på ikke kun at gøre

det godt – men gøre det endnu bedre.

Side 11

Det gælder for de nye penge, vi prioriterer – og for

de eksisterende godt og vel 108 mia. kr., som vi

årligt bruger på det regionale sundhedsvæsen.

Regionerne har selv vist, at det kan lade sig gøre

•

Hospitalerne bliver stadig mere produktive – for når vi

måler produktiviteten har den i 2013 og 2014 været på

over 2 pct.

•

Det er en flot præstation, men der er stadig potentialer i

den regionale forskel, der er på området.

I 2014 var der for eksempel en

produktivitetsudvikling på 0,3 pct. i en region

(Region Sjælland) og 5 pct. i en anden region

(Region Nordjylland).

Det viser, at der er potentiale i at lære af hinanden

og lære af de bedste.

Hvor er så effektiviseringsmulighederne?

•

Det korte svar er, at de er i et sundhedsvæsen, der

konstant skal udvikle sig.

Side 12

Både i ny teknologi, bedre og smartere

arbejdsgange, en bedre organisering,

arbejdsglidning mellem personalegrupper, ny

medicin osv.

Eksemplerne er mange, men her er nogle stykker:

accelererede patientforløb via mindre indgribende

kikkert- og robotkirurgi,

telemedicin til gravide med komplikationer eller

hjemmemonitorering for KOL-patienter,

multifunktionssenge, som overtager dele af

portørernes opgaver med at løfte og vende

patienter,

forbedret logistik på hospitaler fx med selvkørende

robotter, som fragter udstyr,

Og jeg kunne blive ved – vi rykker os hver dag og bruger

udviklingen i teknologien til at skabe værdi.

Og vi investerer i disse år over 47 mia. kr. i nye sygehuse, som

giver mulighed for endnu bedre arbejdsgange.

Side 13

De nye bygninger er ikke blot vægge og kedelige mursten, men

rammer, der skal sikre et moderne dansk sygehusvæsen, hvor

arbejdsgange, patientforløb og logistik kan tilrettelægges mere

effektivt og tidssvarende.

•

Det er klart, at en så stor investering vil komme

patienterne til gode i form af mere og bedre sundhed for

pengene.

Jeg ser derfor ikke, at effektivitet er i modstrid med bedre

kvalitet i behandling.

•

I min verden er det ikke et

enten eller,

men

et både og.

Derfor kan fokus på regionernes effektivitet selvfølgelig ikke stå

alene – og det gør det heller ikke.

Der skal være mere fokus på kvalitet, sammenhæng og effekt af

indsatsen i sundhedsvæsenet.

•

Derfor har regeringen bl.a. lanceret et nationalt

kvalitetsprogram, herunder fastsat otte nationale

kvalitetsmål, der fokuserer på, hvad der giver værdi for

patienten.

Side 14

•

For vi skal sikre, at alle i sundhedsvæsenet hele tiden

arbejder i retning mod endnu højere kvalitet til gavn for

patienterne.

***

[Afrunding ]

Med dette in mente, vil jeg runde af med at understrege

følgende:

•

Regeringen prioriterer sundhedsområdet rigtig højt -

alene i 2016 har vi prioriteret �½ mia. kr. mere end, hvad

den tidligere regering gik til valg på.

For der skal være råd til vores kernevelfærd, og til

at vores sundhedspersonale kan levere den

kernevelfærd til patienterne i et ordentligt

arbejdsmiljø.

Tak for ordet!

Side 15