Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed:
Sagsbeh.:
Koordineret med:
Sagsnr.:
Dok. nr.:
Dato:
Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura
DEPFRE
SPOK
1609004
184508
30. september 2016
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Christiansborg den 12. oktober 2016]
Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation
Samrådsspørgsmål AG (af Flemming Møller Mortensen, S)
Ministeren bedes på et lukket samråd deltage i en drøftelse med
Sundheds- og Ældreudvalget omkring den fremtidige holdning til
palliation/en lovændring vedrørende aktiv dødshjælp og i den
forbindelse redegøre for, om de eksisterende værktøjer til
palliation anvendes i tilstrækkelig grad i dag?
***
Tak for samrådsspørgsmålet og for muligheden for at redegøre
for min holdning til aktiv dødshjælp og palliation.
Som jeg forstår samrådsspørgsmålet, vil I gerne drøfte aktiv
dødshjælp og mulighederne for palliation, som gives til døende.
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/10-16 om palliation og aktiv dødshjælp, til sundheds- og ældreministeren
Jeg kan også forstå, at I gerne vil drøfte, om de nuværende
muligheder for palliation er tilstrækkelige, og om de anvendes
tilstrækkeligt.
Jeg vil dog lige indledningsvist bemærke, at palliation jo altså er
mere end en palliativ indsats i den terminale fase, som jeg
forstår, at spørgsmålet primært handler om.
Palliation betyder lindring og anvendes om den
professionelle indsats for at forebygge og lindre lidelser
for mennesker ramt af livstruende sygdom.
Den palliative indsats handler om at fremme livskvaliteten og
retter sig mod de fysiske, psykiske og sociale lidelser, der er
forbundet med sygdom og død.
Det skal vi ikke glemme. Det er mindst lige så vigtigt. For
vi skal sikre patienter en værdig død.
***
Spørgsmålet om, hvorvidt vi skal tillade aktiv dødshjælp, rejser
et meget vanskeligt etisk dilemma.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/10-16 om palliation og aktiv dødshjælp, til sundheds- og ældreministeren
I bund og grund er det vel ét af de mest principielle
spørgsmål, vi som politikere kan blive stillet overfor.
Det er et spørgsmål, der kræver meget store overvejelser om
konsekvenser, og stor faglig indsigt.
Det er også et spørgsmål, som har været drøftet jævnligt i
sundhedsudvalget og på de etiske møder i
sundhedsministeriet.
Jeg ville egentlig have foretrukket, at vi havde drøftet
spørgsmålet netop på et etisk møde, hvor vi jo har tradition for
at tale om principielle etiske spørgsmål.
Men nu er vi her. Og så håber jeg, vi kan have en åben, fri dialog.
Debatten om aktiv dødshjælp er ofte præget af enkeltsager og
stor usikkerhed om, hvad det konkret indebærer at sige ”ja”
eller ”nej” til aktiv dødshjælp.
Jeg vil derfor gerne starte med at forklare, hvad aktiv dødshjælp
egentlig er. Og hvad det ikke er.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/10-16 om palliation og aktiv dødshjælp, til sundheds- og ældreministeren
Aktiv dødshjælp
kaldes også for
drab på begæring.
Det er den situation, hvor for eksempel en mand slår sin
syge hustru ihjel, fordi hustruen har bedt om det.
Det kan for eksempel ske ved at give en stor mængde
sovepiller.
Det kan også være situationen, hvor en læge eller andet
sundhedspersonale – på begæring af patienten – giver
store mængder smertestillende medicin, for eksempel
morfin, for at afslutte patientens liv.
Aktiv dødshjælp er ikke lovlig. Det er strafbart efter
straffelovens § 239.
Et nyligt eksempel herpå, er den sag, vi kender fra
medierne, hvor en ægtemand er blevet dømt for drab af
sin hustru – på hendes begæring.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/10-16 om palliation og aktiv dødshjælp, til sundheds- og ældreministeren
Aktiv dødshjælp er lovligt i blandt andet Holland, Belgien og
Luxembourg.
Et andet beslægtet tilfælde er såkaldt
assisteret selvmord.
Her hjælper eksempelvis lægen patienten med at tage sit
eget liv, for eksempel ved at ordinere en stor mængde
smertestillende medicin.
Forskellen til aktiv dødshjælp er, at det ikke er
sundhedspersonen, der aktiv tager livet af patienten.
Assisteret selvmord er også ulovligt. Det er strafbart efter
straffelovens § 240.
Såkaldt
passiv dødshjælp
er derimod lovlig.
Passiv dødshjælp går ud på, at lægen undlader at give
eller fortsætte livforlængende behandling.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/10-16 om palliation og aktiv dødshjælp, til sundheds- og ældreministeren
Livsforlængende behandling er behandling, hvor der ikke
er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene
til en vis livsforlængelse.
Passiv dødshjælp kan ske både på begæring af patienten og på
baggrund af en sundhedsfaglig vurdering fra en
sundhedsperson.
Det kan for eksempel dreje sig om, at en (habil) patient,
der kan give udtryk for sit ønske, afviser at modtage
behandling. Eksempelvis respirationsbehandling.
Et andet eksempel er en inhabil patient, som er uafvendeligt
døende.
Er patienten ikke i stand til at give udtryk for sit ønske,
kan lægen beslutte, at der ikke skal indledes
livforlængede behandling.
Som patient kan man i et livstestamente give udtryk for, at man
ikke ønsker at modtage behandling i de situationer, jeg her har
beskrevet.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/10-16 om palliation og aktiv dødshjælp, til sundheds- og ældreministeren
Også selvom patienten ikke har givet - eller ikke kan give udtryk
for et ønske om behandling kan lægen afstå fra behandlingen.
Det kan ske på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering af
udsigten til helbredelse.
Det er også lovligt at udøve såkaldt
palliativ sedering.
Det er tilfælde, hvor en læge giver smertestillende
medicin til en patient, velvidende at medicineringen
fremskynder døden.
Det er tilladt at benytte palliativ sedering overfor uafvendeligt
døende patienter.
Altså patienter, hvor døden med stor sandsynlighed
forventes at indtræde inden for dage til uger trods
anvendelse af de tilgængelige behandlingsmuligheder.
I de tilfælde er det baggrunden og intentionen for
medicineringen, der er afgørende.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/10-16 om palliation og aktiv dødshjælp, til sundheds- og ældreministeren
Medicinen skal gives for at smertelindre – ikke for at slå
patienten ihjel.
Der eksisterer således en række muligheder for – inden for den
nuværende lovgivnings rammer – at hjælpe meget syge og
døende mennesker til en værdig død.
***
Som jeg startede med at sige, er aktiv dødshjælp et utrolig svært
spørgsmål, som kræver store overvejelser.
Jeg tror, vi alle sommetider spørger os selv:
Hvordan ville jeg selv reagere, hvis jeg stod med en
døende pårørende, der gerne ville afslutte livet?
Og hvordan ønsker jeg selv, at mine pårørende og læger
reagerer overfor mig, hvis jeg ønsker at dø?
Jeg vil tro, at der er ligeså mange forskellige svar, som der er
mennesker.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/10-16 om palliation og aktiv dødshjælp, til sundheds- og ældreministeren
Der er ikke nogen svar, der er bedre eller mere korrekte
and andre.
Jeg kan da også personligt blive i tvivl om, hvad jeg ville svare.
Men når det er sagt, så mener jeg stadig ikke, at vi skal lovligøre
aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord.
For mig handler det grundlæggende om, at det ikke skal være
tilladt at tage et andet menneskes liv. Eller hjælpe med det.
Jeg kan være nervøs for, at en legalisering kan føre til en
glidebane, hvor aktiv dødshjælp bliver en accepteret praksis og
derfor medtænkes som alternativ til smertelindring, behandling
og omsorg.
Det må aldrig ske.
Jeg frygter også, at patienter kan føle sig presset til at bede om
aktiv dødshjælp.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/10-16 om palliation og aktiv dødshjælp, til sundheds- og ældreministeren
F.eks. fordi de ikke vil være til besvær for familien. Eller
fordi de i tilfælde af længerevarende depression har
mistet troen på livet.
Og så er jeg oprigtigt bekymret for, at et ”ja” til aktiv dødshjælp
kan føre til, at den tillid mellem patient og sundhedspersoner,
der er så afgørende, vil lide skade. Hvis en læge fremover også
skal kunne yde aktiv dødshjælp.
Vi må heller ikke glemme, at hvis vi gør det lovligt - i
særlige tilfælde - at tage et andet menneskes liv, så vil det
være et helt grundlæggende brud med de opgaver, som
sundhedspersoner generelt skal varetage: Nemlig at lindre
og helbrede sygdomme.
Flere vil argumentere for, at aktiv dødshjælp skal være lovligt,
fordi vi skal respektere patientens vilje.
Jeg er som udgangspunkt fuldstændig enig i, at vi skal lytte til
patienten og respektere patientens ønske.
Side 10
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/10-16 om palliation og aktiv dødshjælp, til sundheds- og ældreministeren
Men her vil patientens ønske – hvis vi tillader aktiv
dødshjælp – påvirke andre og indirekte skabe et pres for,
at man som læge også er med til at slå ihjel.
Det tror jeg for mange læger, vil blive oplevet som et
meget vanskeligt dilemma at stå i.
Derudover er jeg også betænkelig ved at give grønt lys for
beslutninger, der er så drastiske - og som ikke kan gøres om.
Jeg synes i stedet, vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at lindre
patientens smerter og på anden måde sørge for, at patienten får
en værdig afslutning på livet.
Det kan netop ske gennem den palliative indsats.
Her tænker jeg både på den såkaldte palliative sedering til
uafvendeligt døende patienter i den terminale fase.
Men mindst ligeså meget på palliation i øvrigt.
Side 11
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/10-16 om palliation og aktiv dødshjælp, til sundheds- og ældreministeren
Jeg hæfter mig derfor også ved den seneste udtalelse fra Det
Etiske Råd fra 2012, som netop fremhævede fordelene ved
palliation.
Rådet fremhævede blandt andet, at mulighederne for
smertelindring er så gode, at det stort set altid er muligt
at nedbringe fysisk smerte og ubehag for patienten.
Og at de veludviklede palliative muligheder medfører, at
behovet for aktiv dødshjælp er forsvindende lille.
Jeg bliver også spurgt til omfanget af den nuværende palliative
indsats.
Ministeriet har spurgt både Styrelsen for Patientsikkerhed og
Danske Regioner om deres kendskab til omfanget af den
palliative sedering.
De oplyser begge to, at de ikke har statistik eller kendskab til
omfanget.
Side 12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/10-16 om palliation og aktiv dødshjælp, til sundheds- og ældreministeren
Det er simpelthen ikke noget, der bliver registreret
systematisk og centralt.
Det er dog sådan, at beslutninger om fravalg af livsforlængende
behandling skal fremgå af patientjournalen.
Det gælder både de tilfælde, hvor lægen har besluttet det,
og når det sker som et ønske fra patienten.
Det vil derfor kræve et stort forskningsarbejde med
gennemgang af mange journaler, hvis vi skal have et realistisk
billede af omfanget af palliativ sedering.
Men som jeg startede med at sige, handler palliation også om
meget andet end smertelindring gennem medicinering.
Det handler om at sikre patienten en værdig død.
Jeg vil derfor også gerne fremhæve, at regeringen i forbindelse
med Kræftplan 4 har foreslået, at der afsættes 100 mio. kr. i
2017-2020 til at styrke den palliative indsats.
Side 13
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/10-16 om palliation og aktiv dødshjælp, til sundheds- og ældreministeren
Pengene skal blandt andet bruges til at løfte den basale
palliative indsats i kommunerne, i almen praksis og på
sygehusene.
Det skal sikre en værdig, god og lindrende behandling til
kræftpatienter.
Pengene skal også gå til at opstille klare mål og retningslinjer for
den basale palliative indsats til kræftpatienter i regi af
Sundhedsstyrelsen i dialog med kommuner og regioner.
Jeg vil også gerne fremhæve, at regeringen – sammen med
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
– har sikret, at kommunerne har pligt til at fastsætte en
værdighedspolitik, der beskriver de overordnede værdier og
prioriteringer for ældreplejen.
Det er blandt andet et krav, at værdighedspolitikken
fokuser på området ”En værdig død”.
Side 14
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/10-16 om palliation og aktiv dødshjælp, til sundheds- og ældreministeren
Til at understøtte de fastsatte værdighedspolitikker har vi
afsat 1 mia. kr. årligt.
Hovedparten af kommunerne har bl.a. anvendt
værdighedsmilliarden på initiativer, der skal understøtte en ”En
værdig død”.
Midlerne er bl.a. blevet anvendt på kompetenceudvikling af
personale, ansættelser af palliations-specialister og
nærhedspakke for borgere i den terminale fase.
Endelig vil jeg gerne fremhæve det igangværende
satspuljeprojekt ”En værdig død”.
Her har fire kommuner modtaget satspuljemidler til at
udvikle et modelprojekt, der skal styrke den palliative
indsats i kommunerne.
Formålet med projekterne er blandt andet at give flere patienter
et bedre forløb i de sidste dage af deres liv.
Side 15
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/10-16 om palliation og aktiv dødshjælp, til sundheds- og ældreministeren
Formålet er også at fremme en tidlig afklaring og
forventningsafstemning af, hvor den enkelte borger med
livstruende sygdom ønsker at dø.
Med den viden, vi har nu, og de alternativer til aktiv dødshjælp,
som allerede eksisterer, har jeg ingen aktuelle planer om at
ændre reglerne.
Men vi skal selvfølgelig have et åbent sind.
Og lytte til dem, der mener noget andet.
Og lære af de internationale erfaringer, der er, på det her
område.
Kommer der afgørende nyt frem, er jeg naturligvis villig til at
indgå i en ny drøftelse.
Tak for ordet.
Side 16