Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 617
Doknr.
447093
Dato
23-02-2017
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 26. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 413 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Yildiz Akdogan (S).
Spørgsmål nr. 413:
”Ministeren bedes redegøre for henholdsvis antallet af påbud samt skærpede
tilsyn på kommunale bosteder for mennesker med psykisk sygdom i 2014,
2015 og 2016.”
Svar:
Til brug for svaret har Børne- og Socialministeriet anmodet Socialstyrelsen om bidrag.
Socialstyrelsen har i forbindelse med indhentningen af oplysninger fra de fem socialtil-
syn foretaget en afgrænsning af relevante tilbud baseret på de målgruppeklassifikatio-
ner, der anvendes i Tilbudsportalen. Afgrænsningen af relevante tilbud tager afsæt i
spørgsmålets formulering om, at der ønskes en opgørelse, der omfatter kommunale
bosteder for mennesker med psykisk sygdom.
Afgrænsningen indeholder kommunale eller regionale døgntilbud til udsatte børn, un-
ge og voksne, som i perioden 2014 til 2016 er blevet godkendt med enten skærpet
tilsyn eller påbud. På godkendelsestidspunktet havde tilbuddene godkendte målgrup-
per inden for psykiske vanskeligheder.
De fem socialtilsyn har til Socialstyrelsen oplyst, at der i 2014, 2015 og 2016 i alt er
truffet ni afgørelser om skærpede tilsyn og 17 afgørelser om påbud på kommunale
botilbud for mennesker med psykisk sygdom.
Derudover er det oplyst til Socialstyrelsen, at der i samme periode er truffet tre afgø-
relser om skærpede tilsyn og én afgørelse om påbud på regionale botilbud for menne-
sker med psykisk sygdom.
Det bemærkes, at nogle tilbud kan optræde med flere tilbudstyper, herunder typer,
som ikke er indeholdt i afgrænsningen. Tilbuddene kan også have flere målgrupper,
hvoraf ikke alle er indeholdt i afgrænsningen. Derudover kan et påbud eller skærpet
tilsyn på et tilbud være rettet mod én bestemt afdeling, som er rettet mod en målgrup-
pe, der ikke er omfattet af afgræsningen. For det samme tilbud kan der også være
truffet flere forskellige afgørelser om påbud eller skærpet tilsyn. Endelig kan en afgø-
relse også indeholde påbud vedrørende flere forskellige forhold på tilbuddet. Datakil-
derne giver dog ikke mulighed for at sondre mellem påbud målrettet specifikke afde-
linger på de enkelte tilbud, hvorfor der bør tages et forbehold for de nævnte tal.