Ministeren
Sundheds- og Ældreudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Sundheds- og Ældreudvalget har den 24. januar 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 404 (Alm. del) efter ønske fra Pernille Schnoor (ALT) og MFU Josephine Fock
(ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 404:
Ministeren bedes redegøre for henholdsvis asylansøgere og afviste asylansøgeres
adgang til misbrugsbehandling, herunder psykosocial/terapeutisk, medicinsk og
psykiatrisk behandling. Der spørges både til alkohol-, opioid- og anden stofaf-
hængighed, samt til adgang til abstinensbehandling.
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Asylansøgere – herunder afviste asylansøgere – og udlændinge med ulov-
ligt ophold har ret til akut sundhedsbehandling, f.eks. i forbindelse med tra-
fikuheld eller lignende. Udgifter til akut sundhedsbehandling afholdes af re-
gionerne, jf. sundhedslovens § 80.
Voksne asylansøgere – herunder afviste asylansøgere – og visse udlændinge
med ulovligt ophold har derudover ret til ikke-akutte, men nødvendige
sundhedsmæssige ydelser. En sundhedsmæssig ydelse er nødvendig, hvis
den er enten smertelindrende eller uopsættelig. Det kan f.eks. være hospi-
talsbehandling, behandling ved speciallæger, psykologbehandling mv. Ud-
gifterne til nødvendig sundhedsbehandling afholdes af Udlændingestyrel-
sen.
Visse former for ikke-akut sundhedsbehandling kan iværksættes af indkvar-
teringsoperatørerne, uden at der indhentes forudgående godkendelse fra
Udlændingestyrelsen. Som eksempel herpå er besøg hos praktiserende læ-
ge og vagtlæge og konsultationer hos psykolog og psykiater. Anden form for
nødvendig sundhedsbehandling kan ikke iværksættes af indkvarteringsope-
ratøren uden Udlændingestyrelsens forudgående godkendelse. Der kan ek-
sempelvis være tale om hospitalsbehandling og hospitalsindlæggelse.
17. februar 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 2142
189488
Side
1/2