Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 06-03-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 1701035
Dok. nr.: 306048
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 401 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 401:
”Ministeren bedes oplyse, hvad det vil koste at indføre en ordning, der omfatter børn
af asbestramte, svarende til erstatningsordningen til andenhånds-eksponerede
asbestofre, der blev indført for ægtefæller i forlængelse af satspuljeforliget
af 23. oktober 2015, jf. aftale om satspuljen på sundheds- og ældreområdet
for 2016-2019?”
Svar:
Som opfølgning på den foreløbige besvarelse af spørgsmål nr. 401 (Alm. del) af 10.
februar 2017, kan jeg oplyse, at Kræftens Bekæmpelse har estimeret, at ca. to til tre
af de personer, der årligt får konstateret malignt pleura mesotheliom, vil være børn
af personer, der har været i kontakt med asbest qua deres erhverv.
Den eksisterende godtgørelse til andenhånds-eksponerede asbestofre udgør 170.000
kr. pr. ansøger. Med baggrund i estimatet fra Kræftens Bekæmpelse vil udgifterne til
en udvidelse af ordningen, således at denne også omfatter børn af personer, der har
været i kontakt med asbest qua deres erhverv, udgøre 340.000 – 510.000 kr. om året.
Hertil vil komme renter og administrationsudgifter.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Signe Struberga