Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10. februar 2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPSSK
Sagsnr.: 1700974
Dok. nr.: 293153
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 399 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S) og Jeppe Jakobsen (DF).
Spørgsmål nr. 399:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan hun som forstander af plejehjemmet
Lotte løftede arbejdet omkring de lovpligtige arbejdspladsvurderinger (forkortet
APV’er). Herunder bedes ministeren forholde sig til følgende:
– Sine tidligere udtalelser om, at ministeren har afskrevet arbejdspladsvurde-
ringer, herunder hvor mange gange og på hvilke(t) tidspunkt(er) dette fandt
sted?
– Hvorvidt ministeren har kopieret andre lovpligtige dokumenter fra pleje-
hjemmet Jelling Have eller andre plejehjem i sin tid som forstander på Lotte?
– Hvorvidt det er regeringens holdning, at man kan undlade lovpligtigt papir-
arbejde, blot man mener, det ikke er nødvendigt?
– Hvorvidt plejehjemmet Lotte, sådan som det fremgår i Ekstra Bladets dæk-
ning af Arbejdstilsynets rapporter fra besøg på plejehjemmet Lotte, gentag-
ne gange fik påbud, fordi man ikke levede på til reglerne om udarbejdelse af
de lovpligtige arbejdsmiljøvurderinger, og hvad der konkret blev gjort som
opfølgning på påbuddene fra Arbejdstilsynet?
– Hvordan arbejdet omkring arbejdsmiljø, herunder arbejdsmiljøorganisatio-
nen, og medarbejdernes sikkerhed var organiseret på plejehjemmet Lotte?
– Hvorvidt ministeren i forbindelse med sine mange foredrag rundt om i lan-
det som forstander for plejehjemmet Lotte direkte eller indirekte har opfor-
dret andre til at kopiere APV’er eller andre dokumenter fra andre plejehjem?
Ministeren bedes i forlængelse af sine tidligere udtalelser og nærværende redegørel-
se vedlægge de omtalte APV’er, der er udarbejdet på hhv. Jelling Have og Plejehjem-
met Lotte i perioden 1999-2011.”
Svar:
Som det fremgik af min mundtlige besvarelse af S 541, S 543m S 549, S 551 og S 552
den 18. januar 2017, så er det en del år siden, at jeg var forstander på Lotte. I dag er
jeg ældreminister, og jeg vil og kan derfor ikke som minister gå i detaljer med forhold,
der vedrører mit tidligere erhverv som forstander på Lotte.
Men jeg vil benytte lejligheden til at gentage, at det altid har været sagt og skrevet
med et glimt i øjet af mig, at jeg skulle have skrevet arbejdspladsvurderinger af. Jeg
gjorde det for at understrege en pointe om, at mit fokus først og fremmest var på de
ældre og på, at vi hver eneste dag skal lære af hinanden og af de bedste på området.
Jeg vil også gerne tilkendegive, at jeg finder, at et godt arbejdsmiljø i ældreplejen er
vigtigt. Et godt arbejdsmiljø er afgørende for, at medarbejderne kan have fokus på
deres kerneopgave, som er at sikre en god og værdig ældrepleje, der tager udgangs-