Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Astrid Krag
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
17. januar 2017
Sundheds- og Ældreudvalget har i brev af 20. januar 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 397 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Astrid Krag (S).
Spørgsmål nr. 397:
J.nr. 2017-619/20175200040
”Ministeren bedes oplyse, hvordan virksomheder og institutioner, der enten bevidst
eller ubevidst undlader at udarbejde en APV, sanktioneres? Ministeren bedes end-
videre oplyse, om der er tale om en skærpende omstændighed, hvis en virksomhed
eller institution gentagne gange ikke efterlever et påbud fra Arbejdstilsynet om at
udarbejde en APV? ”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Arbejdstilsynet,
som jeg kan henholde mig til:
”Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at der ikke er udarbejdet en arbejdspladsvurde-
ring (APV), vil Arbejdstilsynet give virksomheden et påbud om inden for en nær-
mere fastsat frist at udarbejde en APV i henhold til reglerne herom.
Hvis påbuddet ikke efterkommes, vil Arbejdstilsynet vurdere, om virksomheden
skal have en bøde for ikke at have efterkommet påbuddet. Bøden for ikke at efter-
komme et påbud om APV er 10.000 kr. Arbejdstilsynet kan udskrive bøden som et
administrativt bødeforlæg. Hvis virksomheden ikke betaler Arbejdstilsynets bøde-
forlæg, indstiller Arbejdstilsynet overtrædelsen til politiet med henblik på, at sagen
bliver indbragt for retten.
At en virksomhed gentagne gange ikke efterlever et påbud fra Arbejdstilsynet om
at udarbejde en APV, er ikke en skærpende omstændighed efter de særlige be-
stemmelser herom i arbejdsmiljøloven. Men hvis en virksomhed fortsat ikke efter-
kommer påbuddet, vil Arbejdstilsynet vurdere, om virksomheden – udover en ny
”almindelig bøde” på 10.000 kr. for manglende efterkommelse af påbuddet – også
skal indstilles til idømmelse af tvangsbøder, indtil påbuddet er efterkommet.
Tvangsbøder afgøres altid i retten.”
Venlig hilsen