Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1722483_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10. februar 2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPSSK
Sagsnr.: 1700975
Dok. nr.: 294012
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 394 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 394:
”Mener ministeren i forlængelse af samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget den 12.
januar 2017 (jf. SUU alm. del – samrådsspørgsmål BE og BH), at kommunerne har til-
strækkelige ressourcer til ældreplejen ”.
Svar:
Jeg kan oplyse, at kommunerne samlet set i 2016 budgetterede med øgede udgifter
til ældreområdet på 1,2 mia. kr. sammenlignet med 2015. Den foreløbige opgørelse
af kommunernes budgetter for 2017 viser, at kommunernes udgifter til ældreområ-
det stiger med yderligere 0,7 mia. kr. fra 2016 til 2017, når der tages højde for det
løft, der følger af finanslovsaftalerne. Kommunerne har således samlet set i 2016 og
2017 brugt flere penge på ældreområdet end tidligere.
Regeringspartierne har sammen med Dansk Folkeparti de sidste to finanslovsaftaler
vist, at den prioriterer ældreplejen.
I finansloven for 2016 blev det besluttet, at alle kommuner skal formulere en værdig-
hedspolitik, og der blev afsat 1 mia. kr. årligt til at understøtte udbredelsen og im-
plementeringen af værdighedspolitikkerne.
Med finanslovsaftalen 2017 har regeringspartierne og Dansk Folkeparti tilført ældre-
områder yderligere 2 mia. kr. i 2017-2020 til en bedre ældrepleje. Midlerne går til et
klippekort til ekstra hjælp til plejehjemsbeboere og bedre ældremad.
Det bør også bemærkes, at et stigende antal borgere over 65 år ikke modsvares af et
tilsvarende pres på udgifterne. Det skal bl.a. ses i lyset af, at stigningen i antallet af
ældre primært er sket blandt de yngste af de ældre, som er mindre plejekrævende, at
sundhedstilstanden hos de ældre er forbedret, og deres plejebehov er blevet mindre,
samt at kommunerne hele tiden har fokus på at gøre tingene på nye måder og bl.a.
arbejder mere med rehabilitering.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Søren Svane Kristensen