SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 384: Spm. om baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen i 2014 præciserede, hvor lang tid der maksimalt må gå fra mistanke om en kræftsygdom ved den første mammografiscreening til en supplerende undersøgelse, en såkaldt klinisk mammografi, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 10-02-2017

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPAJU

Sagsnr.: 1700653

Dok. nr.: 285604

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. januar 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 384 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 384:

”Ministeren bedes redegøre for begrundelsen for, at Sundhedsstyrelsen i 2014

præciserede, hvor lang tid der maksimalt må gå fra mistanke om en kræftsygdom ved

den første mammografiscreening til en supplerende undersøgelse, en såkaldt klinisk

mammografi?”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra

Sundhedsstyrelsen, som har oplyst følgende:

”De maksimale ventetider for livstruende sygdomme følger af sundhedslovens § 88

og de nærmere regler er i dag fastsat i bekendtgørelsen nr. 584 af 28. april 2015 om

maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjer-

tesygdomme.

I maj 2014 gjaldt bekendtgørelse nr. 1749 af 21. december 2006, og det følger af

denne bekendtgørelses § 3, stk. 1, at medmindre hensynet til patientens helbredstil-

stand tilsiger noget andet, skal dato for forundersøgelse på mistanke om kræftsyg-

dom tilbydes senest 2 uger (14 kalenderdage) fra den dato, hvor sygehuset har mod-

taget lægehenvisning til forundersøgelse.

Sundhedsstyrelsen følger overholdelsen af de maksimale ventetider meget tæt. Med

baggrund i bl.a. en sag vedr. ventetider for kræftpatienter på Odense Universitetsho-

spital omkring årsskiftet 2011/2012 har der siden 1. februar 2012 været skærpede

krav til regionernes indberetning om overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale

ventetider. Kravene indebærer, at regionerne hver måned skal oplyse Sundhedssty-

relsen om, hvorvidt de har overholdt reglerne om de maksimale ventetider i forhold

til de konkrete patienter, der er blevet henvist til undersøgelse og behandling. Da der

er tale om lovbundne patientrettigheder, ser Sundhedsstyrelsen med stor alvor på

manglende overholdelse. Ved indberetninger af manglende overholdelse af reglerne

forlanger Sundhedsstyrelsen, at regionerne redegør for årsager og ledelsesmæssige

skridt til at løse evt. systematiske udfordringer på området. Sundhedsstyrelsen har

desuden en tæt og løbende dialog med regionerne omkring varetagelse af patientfor-

løb og patientrettigheder på kræft- og hjerteområdet, og den dialog foregår bl.a. i re-

gi af Sundhedsstyrelsens Task Force for patientforløb på kræft- og hjerteområdet.

Den 9. maj 2014 modtog Sundhedsstyrelsen en indberetning fra Region Sjælland

vedr. manglende overholdelse af de maksimale ventetider. Indberetningen omhand-

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 384: Spm. om baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen i 2014 præciserede, hvor lang tid der maksimalt må gå fra mistanke om en kræftsygdom ved den første mammografiscreening til en supplerende undersøgelse, en såkaldt klinisk mammografi, til sundhedsministeren

lede 181 borgere, der pga. mistanke om tyk- og endetarmskræft på baggrund af posi-

tiv screeningstest, var blevet tilbudt udredning med kikkertundersøgelse for sent.

Sundhedsstyrelsen reagerede straks på henvendelsen med anmodning om hurtig re-

degørelse fra regionen vedr. organisatoriske og ledelsesmæssige tiltag mhp. sikring

mod systematiske fejl som de aktuelt konstaterede.

Baggrunden for regionens omfattende og systematiske overskridelse var bl.a. de sto-

re udfordringer med implementering af det nye nationale screeningsprogran for tyk-

og endetarmskræft, der var blevet igangsat 1. marts 2014, samt at regionens klinikker

til kikkertundersøgelser i forvejen var udfordret af øget antal henvisninger til udred-

ning på mistanke om tarmkræft bl.a. som følge af, at Kræftens Bekæmpelse samtidig

havde haft en kampagne om symptomer på tarmkræft. De faglige rammer for scree-

ningsprogrammet var blevet fastlagt af Sundhedsstyrelsens rapport ”Anbefalinger

vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft” fra 2012.

Efter modtagelsen af regionens indberetning i maj 2014 havde Sundhedsstyrelsen

derfor samtidig et stort fokus på de fire øvrige regioners implementering af det nye

screeningsprogram, herunder særligt overholdelse af de lovbundne patientrettighe-

der vedr. rettidig udredning og behandling.

I dialogen med regionerne i maj 2014 opstod behov for præcisering af reglerne for

maksimale ventetider i forbindelse med, at mistanken om kræftsygdom erkendes

som led i borgerens deltagelse i et nationalt screeningsprogram, herunder særligt for

så vidt angår bekendtgørelsens tekst om, at tidsfristen skal regnes ”.. fra den dato,

hvor sygehuset har modtaget lægehenvisning til forundersøgelse”. Sundhedsstyrel-

sen bemærkede i den forbindelse, at deltagelse i et nationalt screeningsprogram jo

netop ikke sker ved lægehenvisning, men ved invitation fra regionen. Det fremgår

imidlertid af tidligere praksis og Sundhedsstyrelsens rådgivning på området, at så-

fremt mistanken som kræft opstår ved screening gælder de maksimale ventetider for

yderligere undersøgelser til afklaring af mistanke selvfølgelig fuldt ud.

I et brev sendt til alle fem regioner den 14. maj 2014 præciserede Sundhedsstyrelsen,

at reglerne, hvad angår forståelsen af ”modtaget lægehenvisning” i forbindelse med

screening for tyk- og endetarmskræft, skal tolkes således, at den maksimale ventetid

er 14 kalenderdage fra den dag, hvor der foreligger positivt svar på afføringsprøven i

sundhedsvæsenet (den klinisk biokemiske afdeling o.l.), dvs. fra den dag, hvor syge-

huset har påvist blod i afføringen og dermed konstateret mistanke om kræft.

For fuldstændighedens skyld præciserede Sundhedsstyrelsen samtidig forholdene for

de to øvrige nationale screeningsprogrammer for kræft, således at det blev under-

streget, at tilsvarende gælder for screening for brystkræft, hvor den maksimale ven-

tetid til forundersøgelse er 14 kalenderdage fra den dag, hvor der opstår mistanke

om brystkræft på bagrund af billeddiagnostiske suspekte forandringer erkendt på

screeningsmammografien, og for livmoderhalskræft fra den dag, hvor sygehuset har

modtaget eller erkendt kræftdiagnosen på baggrund af en vævsprøve (den histologi-

ske diagnose neoplasma malignum cervicis uteri).

Sundhedsstyrelsen har efterfølgende, i tilslutning til at bekendtgørelsen blev ændret,

ligeledes præciseret disse forhold i den tilhørende vejledning nr. 9259 af 28. april

2015, hvor det bl.a. anføres, at ’ved befolkningsrettet screeningsprogram defineres

dag 0 som dato for erkendt eller mistænkt kræftsygdom ved konstateret positiv

Side 2

screeningstest efter specifik undersøgelse i laboratorium, screeningsklinik m.v. Syge-

huset skal tilbyde patienten start på udredning senest dag 14. Ved start på udredning

forstås den første dag for fremmøde på afdelingen.”

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.

Med venlig hilsen

Elle Tran Nørby

Annemette Juul

Side 3