SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/10-16 fra Rikke Hauge vedr. behandling af borrelia, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 09-11-2016

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: DEPKNI

Sagsnr.: 1609951

Dok. nr.: 215196

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. oktober 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 37 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 37:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. oktober 2016 fra Rikke Hauge

vedr. behandling af borrelia, jf. SUU alm. del - bilag 13.”

Svar:

Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,

som oplyser følgende:

”Generelt

om borrelia

Borrelia, også kaldet Lyme borreliose, skyldes infektion med bakterien (spirokæten)

Borrelia burgdorferi. Borrelia overføres til mennesker via inficerede flåter. Flåterne

suger blod fra de dyr, som naturligt huser borrelia uden at være syge af det og giver

den videre til mennesker. Den hyppigst forekommende vært for borrelia i Danmark er

råvildt. Borrelia forekommer i Europa, Centralasien og Nordamerika. Borrelia-

bakterierne adskiller sig en smule fra kontinent til kontinent, og der findes flere for-

skellige undertyper i Europa sammenlignet med USA.

I Danmark er den dominerende sygdom, forårsaget af borrelia, erythema migrans,

som er et karakteristisk hududslet udgående fra flåtbidet. Det optræder dage til uger

efter flåtbidet. Diagnosen stilles klinisk, og der er ingen grund til blodprøvetagning.

Infektionen behandles med penicillin som tabletter. Det er uvist, hvor mange tilfælde

der ses om året, men det skønnes til omkring 2.500-3.000.

Neuroborreliose udvikler sig hos ca. 15 % af de personer, som inficeres med borrelia.

I de fleste tilfælde vil det være forudgået af ubehandlet erythema migrans. Sympto-

merne viser sig typisk 2-5 uger efter flåtbid som svær irritation af nerve-rødder, hvil-

ket giver anledning til kraftige smerter, typisk i ryggen mellem skulderbladene, i nak-

ken og efterfølgende med udstråling til arme eller ben. Lammelse af en kranienerve

(f.eks. en af nerverne til ansigtsmuskulaturen) er også almindeligt. Diagnosen stilles

ved at udtage spinalvæske (rygmarvsvæske) og måle anti-stoffer mod borrelia-

bakterien i spinalvæsken sammenlignet med antistoffer i blodet.

Der skal være en selvstændig produktion af borrelia-antistoffter i spinalvæsken for at

diagnosen kan stilles. Derudover vil der også være unormalt mange hvide blodlege-

mer i spinalvæsken ved neuroborreliose. Den diagnostiske sensitivitet og specificitet

er > 95 %. Infektionen behandles med penicillin givet i en blodåre eller doxycyklin

som piller. Prognosen er god. Har man haft lammelser, er der dog omkring 15 % af

patienterne, der kan have senfølger af dette.

Kronisk neuroborreliose ses meget sjældent, højst 1-2 tilfælde i Danmark om året.

Det er en sen manifestation af borrelia, hvor diagnosen ikke er stillet – og behandlet -

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/10-16 fra Rikke Hauge vedr. behandling af borrelia, til sundheds- og ældreministeren

i det tidlige forløb. Symptomerne opstår 6-12 måneder efter primær- infektionen og

viser sig som hovedpine, vægttab, blodpropper i hjernen, personlighedsforstyrrelser

og lammelser. Diagnosen stilles som ved neuroborreliose, og behandlingen er som

ved neuroborreliose. Prognosen er også god ved denne tilstand.

I meget sjældne tilfælde kan man få overledningsforstyrrelser i hjertet, arthritis og en

særlig form for hudmanifestation kaldet Acrodermatitis chronica atrophicans.

Post Lyme Disease Syndrome (PLDS) er betegnelsen for et syndrom, hvor patienterne

har haft et symptomkompleks af mindst 6 måneders varighed efter at have gennem-

gået standardbehandling for neuroborreliose. Symptomerne beskrives som træthed,

søvnforstyrrelser, hovedpine, hukommelsesbesvær, led – og muskelsmerter. Syn-

dromet er fortsat omdiskuteret i videnskabelige kredse. Studier har vist, at længere-

varende antibiotisk behandling ikke har effekt på PLDS.

Om dialogmøde i Sundhedsstyrelsen

De seneste år har der jævnligt været spørgsmål vedrørende diagnostik og behandling

af borrelia i Danmark, hvorfor Sundhedsstyrelsen i september 2016 indbød til et dia-

logmøde om borrelia.

Til mødet blev indbudt en kreds af eksperter, brugere af sundhedsvæsenet og folk

med særlig indsigt på området. Formålet med mødet var at gøre status over den eksi-

sterende viden og drøfte, hvor der er uenighed på området samt diskutere, hvordan

vi samlet set bedst muligt bliver i stand til at udrede og behandle borgere, der er mis-

tænkt eller diagnosticeret med sygdommen.

Sundhedsstyrelsen informerede på mødet om, at der fortsat er fuld tillid til klarings-

rapporten om borrelia fra 2014, som bl.a. konkluderer, at ELISA-testen er den mest

pålidelige test til diagnosticering af borrelia. Dialogen på mødet handlede primært

om, at der en gruppe mennesker i Danmark, som ikke føler sig mødt og hørt i det

danske sundhedsvæsen. Sundhedsstyrelsen vil tage inputs fra mødet med i sit frem-

tidige arbejde.”

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen, herunder om det for

nyligt afholdte dialogmøde i Sundhedsstyrelsen om borrelia. Jeg forventer naturligvis,

at lægerne lytter til patienternes ønsker og behov i forbindelse med den faglige ud-

redning og behandling i sundhedsvæsenet – og det gælder naturligvis også for patien-

ter, der er ramt af borrelia etc.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Kasper Østergaard Nielsen

Side 2