Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1720394_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-02-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1700677
Dok. nr.: 283361
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 356 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 356:
”Ifølge artiklen ”Haarder er tilfreds med patientregler” Politiken, den 17. januar 2011,
udtalte daværende sundhedsminister Bertel Haarder: ”Vi vil selvfølgelig give reglerne
et eftersyn. Men jeg tror, at de er fornuftige nok. De handler jo blandt andet om, at
der skal være en dialog med patienten og/eller de pårørende" og videre "Det siger sig
selv, at patienten og de pårørende selvfølgelig skal have indflydelse på den lægefagli-
ge beslutning, der træffes". Ministeren bedes oplyse, hvorvidt ministeren kan tilslutte
sig disse udtalelser fra daværende minister, eller om ministeren har en anden hold-
ning?”
Svar:
Det er vigtigt for regeringen, at patienter inddrages i beslutninger om behandling, og
at patientens tilkendegivelser indgår i lægens overvejelser om tilbuddet om behand-
ling. Dette følger blandt andet af sundhedslovens § 20.
Et helt grundlæggende princip i sundhedsvæsenet er dog, at det er lægen, der med
sine sundhedsfaglige kompetencer vurderer, om der er fagligt belæg for at indlede
behandling, og således træffer den endelige beslutning om, hvorvidt patienten skal
tilbydes behandling og i givet fald hvilken.
Lægens forpligtelser og patientens rettigheder i forhold til spørgsmålet om genopliv-
ning er præciseret i vejledning nr. 33 af 11. april 2014 og i vejledning nr. 9025 af 17.
januar 2014.
Heri er det præciseret, at det er den behandlingsansvarlige læge, der har beslut-
ningskompetencen og det endelige ansvar for en beslutning om fravalg af livsforlæn-
gende behandling, herunder genoplivningsforsøg, men at lægen skal medinddrage
patienten i behandlingsovervejelserne og sørge for, at patienten får mulighed for at
tilkendegive sine ønsker og værdier i relation til en eventuel beslutning om fravalg af
behandling.
Som reglerne er i dag, har patienten og dennes pårørende således indflydelse på den
lægefaglige beslutning, der træffes. Det må anses for at være manglende omhu og
samvittighedsfuldhed, hvis en læge ikke lever op til sin forpligtelse til at udvise re-
spekt for patienten og til så vidt muligt at give patienten information om patientens
helbredstilstand og om relevante behandlingsmuligheder, herunder risiko for kompli-
kationer og bivirkninger. Det gælder også information om genoplivningsmuligheder,
som der efter lægens samlede vurdering ikke er sundhedsfagligt grundlag for at tage i
anvendelse.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 356: Spm. om, hvorvidt ministeren kan tilslutte sig disse udtalelser fra daværende sundhedsminister Bertel Haarder, jf. artiklen Haarder er tilfreds med patientregler Politiken, den 17. januar 2011 Vi vil selvfølgelig give reglerne et eftersyn. Men jeg tror, at de er fornuftige nok. De handler jo blandt andet om, at der skal være en dialog med patienten og/eller de pårørende" og videre "Det siger sig selv, at patienten og de pårørende selvfølgelig skal have indflydelse på den lægefaglige beslutning, der træffes", til sundhedsministeren
Jeg vil imidlertid ikke udelukke, at reglerne kan indrettes på en mere hensigtsmæssigt
måde, så patientens selvbestemmelsesret og viljestilkendegivelser bliver mere frem-
trædende.
Jeg skal i den forbindelse henvise til tidligere og kommende drøftelser på de etiske
møder i Sundheds- og Ældreministeriet. Som følge af disse drøftelser er mit ministe-
rium ved at se nærmere på reglerne om patienters selvbestemmelsesret, herunder
på om forhåndstilkendegivelser, som det kendes fra livstestamenter, kan udvides til
andre forhold, eller om det på anden måde er muligt at sikre øget selvbestemmelse
for patienten.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Frederik Rechenback Enelund
Side 2