Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1720389_0001.png
Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande
Udvikling blandt børn
Der er få data på danske børn, som giver mulighed for at følge udviklingen i børns helbred og trivsel over
tid. Skolebørnsundersøgelsen har i Danmark eksisteret siden begyndelsen af 1980’erne. Undersøgelsen har
indsamlet spørgeskemadata fra et landsrepræsentativt udsnit af 11-, 13- og 15-årige skoleelever hvert
fjerde år, og er derfor velegnet til at sige noget om udviklingen i helbred og symptomer blandt børn.
Skolebørnsundersøgelsen inkluderer ikke en specifik måling af oplevet stress, men har siden
undersøgelsens begyndelse spurgt eleverne om en række somatiske og mentale symptomer. Nedenfor
præsenteres udviklingen af en række centrale mentale symptomer fra 1984 og frem til 2014.
Oplevelsen af at være ked af det
Af
Figur 1
fremgår udviklingen i andel af elever, som er
kede af det
mindst en gang ugentligt. Her ses
stigninger i alle grupper fra 2010-2014 med undtagelse af de 13-årige drenge. For pigerne er forekomsten
samlet set steget fra 27% i 2010 til 36% i 2014, og blandt drengene er den samlede forekomst steget fra
11% til 16% i samme tidsperiode. Denne udvikling følger en ellers positiv tendens i forekomsten siden
undersøgelsens start, hvor der særligt i de yngste aldersgrupper tidligere har været tale om en positiv
udvikling med et relativt stabilt fald i forekomsten frem til 2010.
Figur 1.
Procent, som er ked af det mindst en gang ugentligt, 1984-2014
%
100
11-årige
%
100
13-årige
%
100
15-årige
80
80
80
60
42 42 43
40
36
37
20
31
23
32
23 22
17 15
22
37 36
29
26
35
60
41
40
33 32
37
41
35
29 29
36
60
42
40
36 36
29
35
33 34
26
38
20
23 23
16
20
19 18
12 11 10 11
0
13 13
14
12
9 11
9 9 9
0
0
Piger
Drenge
Skolebørnsundersøgelsen 2014
At føle sig irritabel
Udviklingen i forekomsten af elever, som oplever at være
irritabel
mindst en gang ugentligt fremgår af
Figur 2.
Der er især for pigerne tale om en markant stigning i forekomsten af dette symptom fra 2010 til
2014. Som det fremgår af figuren, har andelen over de seneste undersøgelsesrunder generelt været
faldende, men over den seneste periode fra 2010 til 2014 er den samlede forekomst blandt pigerne steget
med 10%, fra 36% til 46%. Den samlede stigning hos drengene i samme tidsrum udgør 4%, fra 28% til 32%,
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om opgørelse af udviklingen i antallet af henholdsvis børn og voksne med nervøse/stressrelaterede tilstande, til sundhedsministeren
1720389_0002.png
om end denne stigning er ikke signifikant. Den generelt positive udvikling, der har været for irritabilitet
over de seneste fire undersøgelser, synes således at have vendt, i særdeleshed blandt pigerne.
Figur 2.
Procent, som er irritabel mindst en gang ugentligt, 1984-2014
%
100
11-årige
%
100
13-årige
%
100
15-årige
80
80
57
47
40 39
36
30
20
45
80
59
60
62
54
48
53
44 46
41
53
60
47
41
40
48
42
40
43
53
45
46
37
37
30
34
27 25
27
40
60
53 51
52
46
50
40
48
47 46 45
40
47 45
32
26
30
20
48 48 48
35
35
32 34
20
0
0
0
Piger
Drenge
Skolebørnsundersøgelsen 2014
Nervøsitet
Af
Figur 3
fremgår det, at der i alle køns-aldersgrupper fra 2010 til 2014 er sket en stigning i andelen af
elever, der er
nervøse
mindst en gang ugentligt, dog er stigningen ikke signifikant for de 11-årige piger og
13-årige drenge. Stigningen er særligt udtalt blandt 15-årige piger, hvor forekomsten er steget fra 23% til
39%. Gennemsnitligt er der tale om store stigninger i forekomsten fra 25% til 35% blandt pigerne og fra
18% til 26% blandt drengene.
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om opgørelse af udviklingen i antallet af henholdsvis børn og voksne med nervøse/stressrelaterede tilstande, til sundhedsministeren
1720389_0003.png
Figur 3.
Procent, som er nervøs mindst en gang ugentligt, 1984-2014
%
100
11-årige
%
100
13-årige
%
100
15-årige
80
80
80
60
60
37
25
20
19 21
25
29 29 27 28
24
60
39
40
27
20
20
17
21
17
21
16
21
32
20
17
25 23
29
21
18
40
19
20
19 21
0
14
22 20 21 24 24 20 24
24
19
22
17 16
28
25
40
24
23 23 21
20
20
20 20 20
0
0
Piger
Drenge
Skolebørnsundersøgelsen 2014
Søvnproblemer
Som det ses af
Figur 4
har der særligt for de ældste aldersgrupper været en stigning i forekomsten af
søvnproblemer over de sidste 20 år. I 2014 er der sket et fald i forekomsten af
indsovningsbesvær
blandt
13-årige drenge, mens der er tale om en fortsat stigning af forekomsten blandt de yngste drenge og blandt
de ældste piger.
Figur 4.
Procent, som har svært ved at falde i søvn mindst en gang ugentligt, 1984-2014
%
100
11-årige
%
100
13-årige
%
100
15-årige
80
80
80
60
44
40
38
42 44
33
30
43
42
35 34 33 34
41
37 36 38 39
39
60
44 46
40
34
37
24
25
35
38
35 37
37
29 30
32
60
37
30
29 31
35
37 39
44
40
32
33 35
20
34 33
37 37
20
21
0
29
26 28 27 28 26
20
0
0
Piger
Drenge
Skolebørnsundersøgelsen 2014
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om opgørelse af udviklingen i antallet af henholdsvis børn og voksne med nervøse/stressrelaterede tilstande, til sundhedsministeren
1720389_0004.png
Mindst ét dagligt somatisk eller mentalt symptom
Figur 5
viser forekomsten af elever, som har
mindst et symptom dagligt
(ondt hovedet, ondt i maven, ondt
i ryggen, irritabel, ked af det, nervøs, svært ved at falde i søvn og/eller svimmel). Forekomsten har været
støt stigende siden 1991, hvor opgørelsen startede. Og stigningen fortsætter for pigerne, særligt for de 15-
årige, mens der fra 2010 til 2014 er en tendens til en positiv udvikling blandt drengene, særligt blandt de
ældste drenge.
Figur 5
Procent med mindst et symptom dagligt, 1984-2014
%
100
11-årige
%
100
13-årige
%
100
15-årige
80
80
80
60
60
60
40
22
20
17
0
27
24
24
29 27 29 30
40
20
20
13
0
23 24
29 27 30 31
40
24
20
18 17
21
28 26
23
31
23 22 22 21
18
20 22 19
16 17 17
0
14 12 12 13
17
19
Piger
Drenge
Skolebørnsundersøgelsen 2014
Opsummering
Samlet for de udvalgte mentale symptomer kan det konkluderes, at pigerne generelt i større udstrækning
end drengene plages af mentale symptomer. Ligeledes fremgår det, at der for en række enkeltsymptomer
over en længere årrække har været en positiv udvikling, men at denne udvikling over de seneste år frem til
en sidste dataindsamling i 2014 synes at have vendt mod en stigende forekomst af mange af disse
symptomer. Overordnet set har der været en stigning i den samlede symptombelastning blandt 11, 13 og
15 årige børn over de sidste 30 år.
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om opgørelse af udviklingen i antallet af henholdsvis børn og voksne med nervøse/stressrelaterede tilstande, til sundhedsministeren
1720389_0005.png
Udvikling blandt gymnasielever
I løbet af de seneste 15-20 år er der blevet væsentligt flere unge i gymnasiet, der trives dårligt mentalt, og
som er nedtrykte, kede af det, deprimerede eller nervøse.
Analysen viser, at hvor der i 1997 var cirka 12 procent af alle gymnasieelever, der inden for de seneste 14
dage har været generet af ængstelse, nervøsitet, uro eller angst, var den andel i 2013 steget til 23 procent.
Samtidig svarede næsten 23 procent af alle landets gymnasielever i 1997, at de inden for de seneste 14
dage havde følte sig nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig. Den andel var i 2013 oppe på 35 procent.
Figur 6
viser udviklingen fra 1997 til 2013.
Figur 6.
Andel, der er indenfor de seneste 14 dage har været generet af det pågældende symptom. Procent
%
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Ængstelse, nervøsitet, uro og angst
Nedtrykthed,deprimeret, ulykkelig
12
1997
23
23
2013
35
Flere psykiske symptomer
En anden stor landsdækkende undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, Ungdomsprofilen fra
2014, bekræfter udviklingen.
Ungdomsprofilen er seneste viden omkring de unges trivsel og mentale tilstand. I undersøgelsen blev flere
end 71.000 gymnasie- og HF-elever spurgt til, hvordan de har det. Spørgsmålene var ikke formuleret på
samme måde i de to forudgående undersøgelser, og svarene er derfor ikke direkte sammenlignelige.
Alligevel viser tal fra Ungdomsprofilen 2014 et tydeligt billede af, at mange unge ikke har det godt mentalt.
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om opgørelse af udviklingen i antallet af henholdsvis børn og voksne med nervøse/stressrelaterede tilstande, til sundhedsministeren
1720389_0006.png
I Ungdomsprofilen 2014 svarer 30 procent af de unge, at de næsten hver dag, mere end en gang om ugen
eller næsten hver uge har været kede at det, 45 procent angiver at være irritable eller i dårligt humør, og 31
procent svarer, at de har været nervøse. I alt går cirka 107.000 unge i gymnasiet eller på HF.
Udviklingen blandt voksne
I Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og 2013, er der spurgt til, om man inden for de seneste 14 dage har
været generet af ængstelse, nervøsitet, uro og angst.
Figur 7
viser, at der ikke er sket en nævneværdig i
andelen fra 2010 hvor forekomsten var 25 procent til 2013 hvor forekomsten var 26 procent.
Figur 7.
Andel, der er indenfor de seneste 14 dage har været generet af ængstelse, nervøsitet, uro og angst.
Procent
35
30
25
20
%
15
10
5
0
Mænd
Kvinder
Total
2010
2013
Ser man på udviklingen i køns- og aldersgrupper
(figur 8)
fremgår det, at der er sket en stigning blandt unge
kvinder i alderen 16-24 år, men et fald i den ældre aldersgruppe.
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om opgørelse af udviklingen i antallet af henholdsvis børn og voksne med nervøse/stressrelaterede tilstande, til sundhedsministeren
1720389_0007.png
Figur 8.
Andel, der er indenfor de seneste 14 dage har været generet af ængstelse, nervøsitet, uro og angst.
2010-2013. Procent
2010
2013
%
2010
2013
40
35
30
25
20
15
10
5
0
16-24 år
25-44 år
45-64 år
Mænd
65-74 år
≥75 år
16-24 år 25-44 år 45-64 år 65-74 år
Kvinder
≥75 år
I Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen 2005 og i Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og 2013, er der
endvidere spurgt til, hvor ofte man har følt sig nervøs eller stresset inden for de seneste 4 uger.
Figur 9
viser andelen, der ofte eller meget ofte har følt sig nervøs eller stresset inden for de seneste 4 uge. Det
fremgår, at der er sket en stigning i andelen fra 2005 (9 %) til 2013 (13 %), og stigningen ses blandt både
mænd og kvinder. I alle årene er andelen større blandt kvinder end blandt mænd.
Figur 9.
Andel, der ofte eller meget ofte, føler sig nervøs eller stresset. Procent
18
16
14
12
%
10
8
6
4
2
0
Mænd
Kvinder
Total
2005
2010
2013
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om opgørelse af udviklingen i antallet af henholdsvis børn og voksne med nervøse/stressrelaterede tilstande, til sundhedsministeren
1720389_0008.png
Ser man på udviklingen i køns- og aldersgrupper fremgår det, at der hovedsageligt er sket en stigning blandt
unge kvinder i alderen 16-24 år
(figur 10).
Figur 10.
Andel, der ofte eller meget ofte, føler sig nervøs eller stresset. 2005-2013. Procent
2005
2010
2013
%
2005
2010
2013
30
25
20
15
10
5
0
16-24 år
25-44 år
45-64 år
Mænd
65-74 år
≥75 år
16-24 år 25-44 år 45-64 år 65-74 år
Kvinder
≥75 år