Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-11-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPSDE
Sagsnr.: 1609613
Dok. nr.: 202110
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål 35 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål 35:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 3. oktober 2016 fra Støtteforeningen
for Psykisk Sårbare i Randers, herunder om patientens forløb har været rimeligt, og
om ministeren agter at tage initiativer på baggrund af henvendelsen? Der henvises til
SUU alm. del - bilag 24”
Svar:
Henvendelsen fra Støtteforeningen for Psykisk Sårbare i Randers omhandler en kvin-
de, der bor på et § 107-botilbud. § 107-botilbud hører under Social- og Indenrigsmini-
steriets ressort. Som sundheds- og ældreminister vil jeg derfor ikke kommentere de
dele af henvendelsen, der relaterer sig til § 107-botilbud, ligesom jeg ikke kan kom-
mentere på en konkret sag.
Generelt kan jeg oplyse, at kommuner og regioner har ansvar for driften af henholds-
vis kommunale og regionale sundhedstilbud herunder ansvar for at sikre, at de over-
ordnede rammer for den sundhedsfaglige behandling bliver efterlevet.
I det konkrete tilfælde påhviler det Randers Kommune og Region Midtjylland at sikre
den nødvendige sammenhæng i indsatsen, herunder i de akutte psykiatriske tilbud til
borgerne og selvmordsforebyggende indsatser. Dette sker konkret i regi af sundheds-
aftalerne eller lokale samarbejdsaftaler mellem regionen og kommunen.
Der er de seneste år tilført flere midler til psykiatrien. Med den ekstraordinære sats-
puljeaftale fra 2014 på psykiatriområdet blev der for perioden 2015-2018 afsat 2,2
mia. kr. til et løft af psykiatrien.
Jeg har sammen med satspuljepartierne besluttet fremadrettet at følge tættere op på
regionernes anvendelse af de 2,2 mia. kr. til psykiatrien.
Det er nemlig vigtigt, at satspuljemidlerne afspejler sig i den indsats, som den enkelte
borger møder i psykiatrien.
Jeg vil samtidigt gøre opmærksom på, at der med satspuljeaftalen på sundheds- og
ældreområdet for 2017-2020 er afsat midler til initiativer til forebyggelse selvmord.
Der er afsat 4 mio. kr. til et nationalt partnerskab om forebyggelse af selvmord, som
bl.a. skal understøtte sammenhængende forebyggelses- og behandlingstilbud af høj-
kvalitet i kommuner og regioner på tværs af sektorer. Derudover er der afsat 21,8
mio. kr. til et pilotprojekt, med ambulant kontakt efter udskrivning fra psykiatrien og
7,8 mio. kr. til udbygning af regionale centre til selvmordforebyggelse.