Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 24-05-2017
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: SUMMHA
Sagsnr.: 1700513
Dok. nr.: 369982
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 342 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 342:
”Ministeren
bedes oplyse, hvor stor stigningen i udgifterne til sygehusmedicin
har været fra 2015 til 2016? Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, hvilke
faktorer der ligger til grund for udviklingen i udgifterne til sygehusmedicin,
herunder om det f.eks. skyldes udviklingen i antallet af patienter i behandling
eller ny, dyr sygehusmedicin?”
Svar:
Jeg har bedt Sundhedsdatastyrelsen beskrive, hvilke faktorer, der ligger til grund for
stigningen på ca. 235 mio. kr. i udgifterne til sygehusmedicin fra 2015 til 2016.
Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at der ikke er nogen entydig forklaring på udviklingen
i medicinudgifterne i sygehussektoren. Udgiftsstigningen skyldes dels nye dyre læge-
midler, dels en mængdeeffekt. Det er metodisk vanskeligt at skille de to faktorer ad.
Sundhedsdatastyrelsen har for så vidt angår de lægemidler, hvis mængde kan opgø-
res i definerede døgndoser (DDD), opgjort udgiftsstigningen til 1,5 mio. kr. således de
i 2016 udgør ca. 4.830 mio. kr. Dette er drevet af en mængdestigning i DDD på 1,8
pct., mens gennemsnitsprisen pr. DDD er faldet med 1,7 pct.
For den resterende del, som hidrører lægemidler uden fælles mængdemål, har der
været en stigning i medicinudgifterne på ca. 234 mio. kr. (7,6 pct.). Idet der ikke er
fælles mængdemål, kan udgiftsstigningen ikke henføres til henholdsvis nye dyre læ-
gemidler eller mængdeeffekt.
Sundhedsdatastyrelsen oplyser endvidere, at opgørelsen er baseret på indberetnin-
ger til Sundhedsdatastyrelsens Lægemiddelstatistikregister fra sygehusapoteker, pri-
vate apoteker, forhandlere af radioaktive lægemidler samt Statens Serum Institut.
Udgifterne i sygehussektoren er eksklusive moms.
Sundhedsdatastyrelsen bemærker endvidere, at priseffekten er baseret på en gen-
nemsnitlig pris pr. DDD, hvilket betyder, at en negativ hhv. positiv priseffekt ikke nød-
vendigvis er udtryk for et decideret prisfald hhv. -stigning på specifikke lægemidler,