Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato: 01-02-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSBRE
Sagsnr.: 1700459
Dok. nr.: 287222
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 340 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 340:
”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Forskere: Læger klædes ikke godt
nok på til at behandle depression” bragt på www.videnskab.dk den 3. december
2016, og herunder bedes ministeren redegøre for, om ministeren er tryg
ved de nyeste retningslinjer, som bliver kritiseret for at have fokus på den medicinske
behandling af folk med depression.”
Svar:
Jeg har til besvarelsen af dette spørgsmål indhentet nedenstående bidrag fra Sund-
hedsstyrelsen, som jeg henholder mig til:
”Sundhedsstyrelsen udgav i juni 2016 en national klinisk retningslinje for
non-farmakologisk behandling af unipolar depression. Retningslinjen er udarbejdet
af en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen og har været i peer review og of-
fentlig høring og følger konceptet for de nationale kliniske retningslinjer
(NKR), der indeholder anbefalinger for 8-10 udvalgte og velafgrænsede kliniske pro-
blemstillinger.
Retningslinjer udarbejdet under NKR konceptet har det kendetegn, at retningslinjen
ikke udgør en udtømmende liste over alle relevante behandlingstilbud til den define-
rede patientgruppe. For den definerede patientgruppe med depressiv lidelse vil der
som udgangspunkt være behov for en tværfaglig indsats i behandlingen og kombina-
tion af forskellige tiltag. I bedømmelsen af retningslinjen som brugbar eller ej, er det
derfor vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tale om en behandlingsvejled-
ning, men specifikke anbefalinger på bestemte områder, som ikke kan stå alene som
anbefalinger for klinisk praksis, men skal indarbejdes i landsdækkende, regionale og
kommunale retningslinjer og instrukser på området.
Indholdet af retningslinjen er afgrænset af arbejdsgruppen, og Sundhedsstyrelsen
er ikke enig i, at retningslinjen har for meget fokus på medicin. Der blev taget ud-
gangspunkt i arbejdsgruppens opfattelse af, at medicinsk behandling til patienter
med moderat depression er en meget brugt vanlig behandling. Arbejdsgruppen var
primært interesseret i at kigge på effekter af ikke-medicinske interventioner. Derfor
havde arbejdsgruppen som udgangspunkt, at hvis det er almindeligt, at der er en me-
dicinsk behandling, hvad kan man så vinde på at kombinere den med andre behand-