SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 334: Spm. om ministeren er enig i, at der bør være en ensartet præhospital behandling uafhængig af, hvilken region man er bosat i, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 09-02-2017

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: SUMTK

Sagsnr.: 1700449

Dok. nr.: 279083

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. januar 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 334 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 334:

”Er ministeren enig i, at der bør være en ensartet præhospital behandling uafhængig

af, hvilken region man er bosat i? Vil ministeren tage initiativ til at formulere fælles

retningslinjer med henblik på at sikre en ensartet præhospital behandling i alle lan-

dets fem regioner?”

Svar:

Det er vigtigt, at borgere i alle dele af landet kan være trygge ved, at der kommer den

nødvendige hjælp, når de kommer ud for en ulykke eller bliver ramt af akut sygdom.

Derfor har skiftende regeringer også afsat ekstra midler til at understøtte den

præhospitale indsats i regionerne. Senest blev den præhospitale indsats styrket med

20 mio. kr. i 2016.

Det er regionerne, som er ansvarlige for at sikre deres borgere den nødvendige

præhospitale indsats og ambulanceberedskab. Det er også regionerne, som beslutter,

hvilken supplerende præhospital indsats, man vil indsætte for at sikre hurtig hjælp i

områder, hvor ambulancen har lang responstid. Det kan regionen fx gøre ved at ud-

sende akutbil, akutlægebil eller førstehjælpere, som kan yde en indsats, indtil ambu-

lancen eller akutlægehelikopteren når frem.

Sundhedsstyrelsen har derudover en rolle i forhold til at sikre ensartet behandling

samt redegørelse for vejledninger herom. Sundhedsstyrelsen har til besvarelsen af

spørgsmålet bidraget med følgende:

”Den præhospitale indsats formål er at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formind-

ske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg

og skabe tryghed.

Ambulancer, akutlægebiler/akutbiler og akutlægehelikoptere indgår som en del af

den samlede præhospitale organisation, som varetager transport med ambulance el-

ler akutlægehelikopter og behandling i forbindelse hermed.

Sundhedsstyrelsens rolle er overordnet at udarbejde planlægningsgrundlaget for

sundhedsvæsenet, herunder den præhospitale virksomhed, samt at yde rådgivning

og vejledning til de regionale sundhedsmyndigheder, herunder om præhospitale virk-

somhed og sundhedsberedskabet i regionen.

I henhold til sundhedslovens § 169 fastsætter sundheds- og ældreministeren nærme-

re regler om regionsrådenes tilrettelæggelse af den præhospitale indsats, herunder

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 334: Spm. om ministeren er enig i, at der bør være en ensartet præhospital behandling uafhængig af, hvilken region man er bosat i, til sundhedsministeren

ambulanceberedskabet. Regler vedr. den præhospitale virksomhed er udmøntet i Be-

kendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet, BEK nr. 971 af 28. juni 2016

(planlægningsbekendtgørelsen). Regler vedr. ambulanceberedskabet og uddannelse

af ambulancepersonale fremgår af Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af

ambulancepersonale m.v., BEK nr. 431 af 18/05/2016 (ambulancebekendtgørelsen).

Af planlægningsbekendtgørelsen fremgår, at regionen er ansvarlig for planlægning af

sundhedsberedskabet, herunder den præhospitale indsats. Således er der naturligt

en tæt sammenhæng mellem sundhedsberedskabet, den præhospitale indsats og

den indsats, der foregår på sygehusene. Planlægningen af sundhedsberedskabet skal

tage udgangspunkt i det daglige beredskab og dermed sikre en fleksibel tilpasning af

det daglige beredskab til mulige beredskabshændelser.

Ifølge planlægningsbekendtgørelsen skal regionen i hver valgperiode udarbejde en

plan for den præhospitale indsats. Planen skal indeholde retningslinjer for den

præhospitale indsats, samt beskrive opgaveløsningen, herunder opgave- og ansvars-

fordeling mellem sygehuse og den præhospitale indsats, herunder ambulancer, akut-

lægebiler, akutlægehelikoptere og den primære sundhedstjeneste.

Inden den præhospitale plan vedtages i Regionsrådet, skal regionen indhente rådgiv-

ning fra Sundhedsstyrelsen. Således har Sundhedsstyrelsen kendskab til regionernes

præhospitale virksomhed.

Videre fremgår det af planlægningsbekendtgørelsen, at planen skal udarbejdes på

grundlag af en lokalt foretaget risikovurdering. Regionerne er forskellige, hvad angår

geografi og demografi, hvorfor dette aspekt naturligvis må afspejles i regionens kon-

krete planlægning af den præhospitale indsats. Regionen bestemmer således bered-

skabets omfang i de enkelte geografiske områder. Det fremgår ligeledes af planlæg-

ningsbekendtgørelsen, at regionen fastlægger responstider i hvert område. Regionen

skal offentliggøre disse responstider og løbende følge de faktiske responstider.

I ambulancebekendtgørelsen fastsættes nærmere regler om bemanding og indret-

ning af ambulancer samt uddannelse af ambulancepersonale, herunder de specifikke

kompetencer som henholdsvis ambulanceassistenter, ambulancebehandlere og am-

bulancebehandlere med særlig kompetence (paramedicinere) skal besidde. Kompe-

tencerne vedrører både samarbejde med andre myndigheder på et skadested og

sundhedsfaglig behandling af patienter.

Sundhedsstyrelsen har suppleret bekendtgørelsernes regler med vejledningen ”Plan-

lægning af sundhedsberedskabet”, som indeholder konkret og omfattende vejledning

til regionerne. Vejledningen angiver fornødne faglige retningslinjer for det præhospi-

tale beredskab i relation til opgaver indenfor sundhedsberedskabet.

Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2007 rapporten: ”Styrket akutberedskab – plan-

lægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen”, som dels bidrog som grundlag

for den ensartede landsækkende opkvalificering af modtagelsen af alarmopkald, dels

som grundlag for etableringen af regionernes nuværende fælles lægehelikopterord-

ning. Anbefalingerne i rapporten (fælles disponeringsvejledning; ensartet, landsdæk-

kende sundhedsfaglig opdatering af personalet der modtaget alarmopkald; undervis-

ning og uddannelse af det præhospitale personale; samt en landsdækkende helikop-

terordning som supplement til de præhospitale indsatsordninger) er i stort omfang

implementeret i sundhedsvæsenet.

Side 2

I forbindelse med ambulanceudbuddene i 2008/2009 hjemtog alle regioner ejerska-

bet til vagtcentralfunktionen med det formål at sikre en optimal anvendelse af de

præhospitale ressourcer. Samtlige regioner har i dag etableret egne AMK-vagtcen-

traler med sundhedsfagligt personale fx sygeplejersker og ambulancebehandlere med

særlig kompetence (paramedicinere). Alle opkald til 112, som har et sundhedsmæs-

sigt indhold, viderestilles til den relevante AMK-vagtcentral, så opkaldet kan håndte-

res af sundhedsfaglig ekspertise.

Der anvendes endvidere landsdækkende og ensarterede visitations- og disponerings-

retningslinjer, som også anbefalet af Sundhedsstyrelsen.

For akutlægehelikopterne gælder, at disse er et supplement til det øvrige præhospi-

tale beredskab. De tre akutlægehelikoptere har til formål at dække hele Danmark og

at flyve akut lægehjælp frem i situationer, hvor andre former for præhospital bistand

er længere tid undervejs.

De tre akutlægehelikoptere indgår i ét samlet, tværregionalt beredskab og indgår

som fælles ressource i alle AMK-vagtcentralers elektroniske disponeringssystemer.

Helikopterne arbejder på tværs af regionsgrænser og kan disponeres til alle dele af

landet ved behov.

Den sundhedsfaglige visitation og tekniske disponering af de tre akutlægehelikoptere

varetages af de regionale AMK-vagtcentraler og ud fra fælles principper. Fx ved tids-

kritiske tilstande kan der visiteres til nærmeste relevante hospital uden hensyn til,

hvilken region patienten bor i.

Sundhedsstyrelsen skal tillige gøre opmærksom på, at regionerne har etableret de

såkaldte 112-akuthjælperordninger. I disse ordninger indgår frivillige personer, som

uddannes i førstehjælp og brug af hjertestarter, og som AMK-vagtcentralen kan ud-

sende via sms. Dette er især relevant i geografiske yderområder, på småøer, mv.

For at følge udviklingen på det præhospitale og sundhedsberedskabsområdet har

Sundhedsstyrelsen nedsat en Kontaktkreds for sundhedsberedskab med blandt andre

regionerne. Kontaktkredsen mødes minimum to gange årligt, her gennemgås bl.a.

status for den præhospitale indsats og eventuelle udfordringen tages op. Emner der

gennem årene har været taget op på møderne er: den elektroniske præhospitale pa-

tientjournal, uddannelse og efteruddannelse af ambulancepersonale, akkreditering af

de præhospitale virksomheder, præ- og interhospitale transporter, forhold vedr.

akutlægebiler og akutlægehelikoptere samt rapportering fra hændelser og øvelser.

Der har således igennem flere år været stort fokus på det præhospitale område fra

Sundhedsstyrelsens side.”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby /

Tove Kjeldsen

Side 3