Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1720080_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-02-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 1700410
Dok. nr.: 276397
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 331 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 331:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser det får, hvis der sker utilsigtede
hændelser i forbindelse med at et privat firma leverer en plejeopgave,
der ikke følger de lægelige anbefalinger. Der henvises som eksempel til:
https://thenoahlequimeinspiration.wordpress.com/2017/01/07/23-
manedersdodbringende-fakta/.”
Svar:
Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at den kommunale hjemmesygepleje tilrette-
lægges således, at de behov for hjemmesygepleje, der opstår i lokalsamfundet, kan
imødekommes, uanset om kommunen yder hjemmesygepleje ved aftaler med priva-
te leverandører, eller kommunen yder hjemmesygepleje ved egne ansatte.
Hvor en kommune indgår aftale med en privat leverandør om udførelse af kommuna-
le sundhedsfaglige opgaver, er kommunen ansvarlig for at sikre sig, at den private le-
verandør er kvalificeret til at udføre opgaverne.
Den private leverandør er ansvarlig for, at personalet er instrueret relevant i udførel-
sen af opgaverne, og at der føres tilstrækkeligt tilsyn hermed.
Det vil f.eks. sige, at hvis en privat leverandør af hjemmesygepleje udfører lægefor-
beholdt virksomhed efter delegation fra en læge, skal den private leverandør sikre
sig, at personalet er instrueret i udførelsen af opgaverne, og at der føres tilsyn med,
at personalet følger instrukserne for udførelse af den delegerede virksomhed.
Kommunen vil dog stadig have det overordnede ansvar for udførelsen af de opgaver,
som i medfør af lovgivningen påhviler kommunen.
Jeg kan i den forbindelse i øvrigt henvise til besvarelsen af SUU alm. del – spørgsmål
nr. 330.
I forlængelse heraf har mit ministerium bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om bidrag
til besvarelse af spørgsmålet for så vidt angår håndtering af utilsigtede hændelser.
Styrelsen for Patientsikkerhed har i den forbindelse oplyst:
”Formål med rapportering
Det overordnede mål med at rapportere utilsigtede hændelser er at forbedre pati-
entsikkerheden og understøtte en sikkerhedskultur i sundhedsvæsenet, hvor man læ-
rer af de fejl, der bliver begået. Hensigten er, at viden om utilsigtede hændelser kan
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om, hvilke konsekvenser det får, hvis der sker utilsigtede hændelser i forbindelse med at et privat firma leverer en plejeopgave, der ikke følger de lægelige anbefalinger, til sundhedsministeren
bruges til at undgå lignende situationer i fremtiden til gavn for den næste patient.
Endemålet for rapportering af utilsigtede hændelser er altså læring, ikke sanktioner
eller ’konsekvenser’. Det kommunale sundhedsvæsen har været omfattet af rappor-
teringspligten siden september 2010. Patienter og pårørende har kunnet rapportere
på frivillig basis siden september 2011. Muligheden omfatter også utilsigtede hæn-
delser i regi af private leverandører af sundhedsydelser.
Opgavefordeling
Regioner og kommuner samler og følger op på utilsigtede hændelser inden for deres
eget område, inden de sender rapporteringerne videre til Styrelsen for Patientsikker-
hed, hvor alle rapporteringerne samles. Der foregår således lokalt et stort arbejde
med de utilsigtede hændelser. Kommunerne er ansvarlige for, at private leverandører
efterlever sundhedslovens bestemmelse om sundhedspersoners pligt til at rapporte-
re utilsigtede hændelser og samarbejder om læring af de utilsigtede hændelser. Når
der sker en utilsigtet hændelse rapporteres denne til Dansk Patientsikkerhedsdata-
base på samme måde som i det offentlige sundhedsvæsen. Når hændelsen er rappor-
teret af en sundhedsperson, patienten eller en pårørende sendes den automatisk til
den pågældende kommune. Kommunerne har arrangeret sig forskelligt i forhold til
arbejdet med patientsikkerhed. Nogle kommuner har en central modtagelse af util-
sigtede hændelser, hvor den kommunale risikomanager derefter manuelt sender den
til den private leverandør. Andre kommuner har oprettet de private leverandører på
kommunens sundhedsdatanet, så leverandørerne selv via en VPN-forbindelse kan
modtage egne utilsigtede hændelser. Når hændelsen er analyseret, og der er fulgt op,
skrives det i rapporten, som anonymise res og afsluttes. Herefter sendes den automa-
tisk til Styrelsen for Patientsikkerhed.”
Jeg kan henholde mig til styrelsens bidrag.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Louise Filt
Side 2