SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvilke muligheder man som privat person har for at skifte leverandør af sygepleje i de tilfælde, hvor et privat firma på vegne af en kommune leverer en plejeopgave i ens hjem, der ikke følger en læges anbefaling, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 07-02-2017

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: SUMLFI

Sagsnr.: 1700410

Dok. nr.: 276388

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. januar 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 330 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 330:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke muligheder man som privat person har

for at skifte leverandør af sygepleje i de tilfælde, hvor et privat firma på vegne

af en kommune leverer en plejeopgave i ens hjem, der ikke følger en læges

anbefaling? Der henvises som eksempel til: https://thenoahlequimeinspiration.

wordpress.com/2017/01/07/23-maneders-dodbringende-fakta/.”

Svar:

Jeg vil indledningsvist gøre opmærksom på, at jeg ikke har grundlag for at kunne tage

stilling til den konkrete sag, der henvises til i spørgsmålet.

Generelt kan jeg oplyse, at kommunerne efter sundhedsloven er ansvarlige for, at der

ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i

kommunen.

Hjemmesygepleje skal ydes til borgere i alle aldre med ophold i kommunen i tilfælde

af akut eller kronisk sygdom, hvor sygeplejefaglig indsats er påkrævet.

Det følger af bekendtgørelse om hjemmesygepleje, at kommunalbestyrelsen kan til-

rettelægge hjemmesygeplejen blandt andet ved at indgå aftale med private leveran-

dører om varetagelse af opgaver i hjemmesygeplejen. Kommunalbestyrelsen kan

desuden beslutte at tilrettelægge hjemmesygeplejen således, at kommunen både an-

vender egne ansatte og private leverandører ved udførelse af opgaven.

Den enkelte kommunalbestyrelse kan således indgå aftale med en privat virksomhed

om udførelsen af den vederlagsfri hjemmesygepleje.

Det er i denne sammenhæng forudsat, at en kommune, der overlader hjemmesyge-

plejeopgaver til private, skal føre tilsyn med, at borgerne får den service, de har krav

på i henhold til de af kommunen trufne afgørelser.

Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at den kommunale hjemmesygepleje tilrette-

lægges således, at de behov for hjemmesygepleje, der opstår i lokalsamfundet, kan

imødekommes, uanset om kommunen yder hjemmesygepleje ved aftaler med priva-

te leverandører, eller kommunen yder hjemmesygepleje ved egne ansatte.

Hvor en kommune indgår aftale med en privat leverandør om udførelse af kommuna-

le sundhedsfaglige opgaver, er kommunen ansvarlig for at sikre sig, at den private le-

verandør er kvalificeret til at udføre opgaverne.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om, hvilke muligheder man som privat person har for at skifte leverandør af sygepleje i de tilfælde, hvor et privat firma på vegne af en kommune leverer en plejeopgave i ens hjem, der ikke følger en læges anbefaling, til sundhedsministeren

Den private leverandør er ansvarlig for, at personalet er instrueret relevant i udførel-

sen af opgaverne, og at der føres tilstrækkeligt tilsyn hermed.

Det vil f.eks. sige, at hvis en privat leverandør af hjemmesygepleje udfører lægefor-

beholdt virksomhed efter delegation fra en læge, skal den private leverandør sikre

sig, at personalet er instrueret i udførelsen af opgaverne, og at der føres tilsyn med,

at personalet følger instrukserne for udførelse af den delegerede virksomhed.

Kommunen vil dog stadig have det overordnede ansvar for udførelsen af de opgaver,

som i medfør af lovgivningen påhviler kommunen.

I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at mit ministerium til brug for besvarelsen har ind-

hentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen og fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse bl.a. oplyst følgende:

”Indledningsvis vil Sundhedsstyrelsen gøre opmærksom på, at styrelsen ikke kan vur-

dere den konkrete patientsag, som er beskrevet på den hjemmeside, der linkes til i

spørgsmålet.

Vi vurderer, at spørgsmål 330, for så vidt angår skift af leverandør af hjemmesygeple-

je, primært berører bekendtgørelsen om hjemmesygepleje (bekendtgørelse nr.1601

af 21. december 2007 og vejledningen nr. 102 af 11. december 2006 om hjemmesy-

gepleje).

I henhold til bekendtgørelsens §§ 1-4, ordineres hjemmesygeplejen af en læge, mens

det er kommunalbestyrelsens ansvar at tilrettelæge hjemmesygeplejen, eventuelt

ved at ansætte private leverandører. Det er endvidere kommunalbestyrelsens ansvar

at sikre, at hjemmesygeplejen udføres af autoriserede sygeplejersker og andre per-

sonalegrupper med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer, jf. Sund-

hedsstyrelsens retningslinjer (vejledning nr. 102 af 11. december 2006).

Privatpersoner har i henhold til ovenstående ikke egenhændigt ret til at skifte leve-

randør af kommunal sygepleje, da det er kommunen, der tilrettelægger denne opga-

ve. Dette gælder således også i de tilfælde, hvor sygeplejen aktuelt udføres af en pri-

vat virksomhed, som kommunen har indgået aftale med.

Sundhedsstyrelsen skal dertil gøre opmærksom på, at TPN via CVK er en kompleks

opgave, som kræver teoretisk og praktisk uddannelse samt særlige utensilier og be-

skrevne procedurer at varetage forsvarligt. I eksemplet, der henvises til i spørgsmålet,

har barnet en alvorlig tarm-lidelse, og TPN/CVK-behandlingen er et element i en sam-

let behandling med væske og medicin. En sådan behandling vil være lægeordineret

og iværksat på en afdeling med regionsfunktion i pædiatrisk gastroenterologi. Når sy-

gehusets læge udskriver patienten til fortsat behandling i eget hjem, og samtidig fort-

sat kontrol for sygdommen på sygehuset, skal regionen derfor være opmærksom på

reglerne for delegation jf. bekendtgørelsen om autoriserede sundhedspersoners be-

nyttelse af medhjælp, jf. bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december 2009 om delegati-

on af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed.

Afslutningsvis kan Sundhedsstyrelsen nævne, at sundhedsaftalerne kan bidrage til at

sikre sammenhæng og koordinering af indsatserne i de patientforløb, der går på

Side 2

tværs af regionernes sygehuse, kommuner og almen praksis. Formålet er, at borgere

og patienter modtager en sammenhængende indsats af høj kvalitet uanset antallet af

kontakter eller karakteren af den indsats, de har behov for. Sundhedsaftalerne indgås

mellem regionsråd og kommunalbestyrelserne i de kommuner, som ligger i regionen.

Sundhedsstyrelsen har desuden modtaget følgende bidrag fra Styrelsen for Patient-

sikkerhed:

”Styrelsen for Patientsikkerhed kan supplerende oplyse, at hvis man som borger er

utilfreds med en modtaget sundhedsfaglig behandling, kan man sende en klage til

Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan desuden oplyse, at de foreliggende oplysninger om

det konkrete patientforløb har givet styrelsen anledning til at undersøge forløbet

nærmere med henblik på vurdering af, om der er grundlag for at åbne en tilsynssag

vedrørende tilrettelæggelsen og udøvelsen af den givne behandling.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens, herunder Styrelsen for Patientsikker-

heds bidrag.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Louise Filt

Side 3