Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17-01-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSPO
Sagsnr.: 1611500
Dok. nr.: 273464
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. december stillet følgende
spørgsmål nr. 326 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 326:
”I forbindelse med Styrelsen for Patientsikkerheds høring om sagen om øget sedering
på intensiv afsnittet på Køge Universitetshospital har sygeplejerskerne på afsnittet
oplyst, at de flere gange meddelte afdelingsledelsen, at de ikke kunne registrere me-
dicingivningen, og at de ønskede end drøftelse af det, men at afdelingsledelsen valgte
at overhøre dette, og oplyste sygeplejerskerne om, at de fortsat ikke skulle registrere
medicingivningen. Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, om hun vil sikre, at
der placeres et ansvar for denne beslutning. Ministeren bedes samtidig oplyse, hvilke
konsekvenser beslutningen har haft for afdelingsledelsen.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet følgende bidrag fra Styrelsen for Patientsik-
kerhed, som jeg kan henholde mig til. Jeg skal samtidig gøre opmærksom på, at jeg i
dag har oversendt en orientering til udvalget om den afgørelse, som styrelsen traf
den 21. december 2016, som afslutning på tilsynssagen.
”Styrelsen har til brug for besvarelse af dette spørgsmål rettet henvendelse til Sjæl-
lands Universitetshospital, Køge, med anmodning om en udtalelse.
Sjællands Universitetshospital har på denne baggrund oplyst følgende til Styrelsen for
Patientsikkerhed:
”Sjællands Universitetshospital kan ikke genkende ovenstående udtalelser, og de an-
førte påstande om registrering af medicingivning er ikke korrekte. Afdelingsledelsen
for intensivafsnittet har på intet tidspunkt givet dispensation for registrering af medi-
cingivning. Afdelingen følger Region Sjællands retningslinje for dokumentation af me-
dicingivning på intensivafdelinger.
Afsnitsledelsen og afdelingens tillidsvalgte medarbejdere for hhv. FOA og DSR, afde-
lingens arbejdsmiljørepræsentant samt adspurgte intensivsygeplejersker har tilken-
degivet, at de ikke har hørt og ikke kan genkende udtalelserne, og der er enighed om,
at medicingivning dokumenteres, også når der er travlt”.
Styrelsen for Patientsikkerhed skal på baggrund af ovenstående fortsat henholde sig
til den afgørelse, som er truffet over for afdelingsledelsen hvor styrelsen fastslog, at
der i flere sammenhænge var handlet kritisabelt i forbindelse med den ekstra sede-
ring af patienter på intensivafsnittet.”