Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1712391_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17-01-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSPO
Sagsnr.: 1611500
Dok. nr.: 273301
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 325 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 325:
”I forbindelse med Styrelsen for Patientsikkerheds høring om sagen om øget sedering
på intensiv afsnittet på Køge Universitetshospital har styrelsen oplyst,
at ”det er praktisk umuligt at identificere de berørte patienter på cpr-nummer
niveau” og at ”ingen patienter har lidt skade”. Ministeren bedes oplyse,
hvordan sygehusledelsen kan konkludere sidstnævnte, når de har oplyst, at det ikke
er muligt at identificere de berørte patienter? Ministeren bedes i forlængelse
heraf oplyse, hvordan man i givet fald har registreret medicingivningen og hvordan
man i den konkrete sag kan følge langtidsbivirkningerne? Endvidere bedes ministeren
oplyse, hvordan det fremadrettet sikres, at al medicingivning registreres på en sådan
måde, at oplysningerne kan findes frem efterfølgende?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet følgende bidrag fra Styrelsen for Patientsik-
kerhed, som jeg kan henholde mig til:
”Styrelsen for Patientsikkerhed kan oplyse, at den type smertestillende og beroligen-
de medicin, der bruges til sedering i dag, er karakteriseret ved at have kort virknings-
tid, hvilket behandlingsmæssigt sædvanligvis vil være en fordel, da det indebærer en
styrbar behandling med bl.a. mulighed for hurtigt ophør af behandlingen.
Medicinen skal, for at sikre den ønskede virkning, indgives kontinuerligt som infusion,
og infusionen styres sædvanligvis med en elektrisk dreven pumpe/sprøjte med mu-
lighed for løbende justering af infusionen.
I den lægelige ordination angives sædvanligvis et effektmål (fx tubetolerance eller
ved et defineret scoresystem som RASS) og ikke en konkret dosis, da der altid vil kun-
ne være en uforudseelig individuel variation i såvel virkning som virkningsvarighed.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan i den forbindelse oplyse, at sygeplejersken udfører
den lægelige ordination ved justering af infusionen gennem øgning eller reduktion af
infusionshastigheden med udgangspunkt i den løbende sygeplejemæssige observati-
on af den sederede patient, ud fra hvorvidt de lægeligt ordinerede effektmål er op-
fyldt.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan i øvrigt oplyse, at dokumentation for medicinerin-
gen/infusionen sker løbende. Sædvanligvis med manuel (ikke automatisk datasam-
pling) hvert 15. minut og ved automatisk datasampling hver 5. minut. Der anføres
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om, at i forbindelse med Styrelsen for Patientsikkerheds høring om sagen om øget sedering på intensiv afsnittet på Køge Universitetshospital har styrelsen oplyst, at det er praktisk umuligt at identificere de berørte patienter på cpr-nummer niveau og at ingen patienter har lidt skade. Ministeren bedes oplyse, hvordan sygehusledelsen kan konkludere sidstnævnte, når de har oplyst, at det ikke er muligt at identificere de berørte patienter, til sundhedsministeren
sædvanligvis ikke i dokumentationen en tekstmæssig begrundelse for justeringen,
idet dette er implicit begrundet ved den lægelige ordination, som er journalført.
Det fremgår af instruksen fra anæstesiologisk afdeling i Køge af 18. august 2014, at
patienternes smerter, vågenhed og medicin i form af infusion skal dokumenteres i et
program, der hedder MetaVision. Sedering kan også udføres ved, at sygeplejerskerne
selv trækker medicinen op i en sprøjte og giver det direkte ind i en blodåre, og hvis
det er tilfældet, skal det ifølge instruksen dokumenteres i OPUS Medicin.
Køge Sygehus har oplyst, at det ikke er praktisk muligt at identificere de berørte pati-
enterne på cpr-nummer niveau, da sederingen er givet af sygeplejersker efter en ge-
nerel lægeordineret ramme. Det er således ikke muligt at identificere årsagerne til de
justeringer, som er foretaget inden for den lagte ramme. Styrelsen har derfor lagt til
grund, at det er muligt at konstatere, hvor meget medicin hver enkelt patient har fået
ordineret (som rammeordination), men at det ikke er muligt ved journalgennemgang
specifikt at identificere de ekstra sederinger, som blev givet på grund af travlhed.
Styrelsen for Patientsikkerhed har i forbindelse med behandlingen af sagen fået op-
lyst af sygehuset, at ingen patienter har lidt skade af behandlingen. Det er således
lagt til grund, at sygehuset ikke har identificeret patienter, der har lidt skade. ”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Simone Poulsen
Side 2