Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds‐ og Ældreministeriet 
 
 
Enhed: 
Sagsbeh.: 
Koordineret med: 
Sagsnr.: 
Dok. nr.: 
Dato: 
Lægemidler og Internationale forhold 
DEPLINB 
1609717 
269463 
05. januar 2017 
TALEPAPIR
Det talte ord gælder 
[Folketinget, lokale 1‐133, tirsdag den 20. december 2016, kl. 14.30 ‐16.00, Sundheds‐ og 
Ældreudvalget] 
Samrådstale den 20. december 2016 kl. 14.30‐16 om distribution
af medicin til landets apoteker (samrådsspørgsmål BB, BC og BD
)
[Indledning] 
Ja tak, og tak for indkaldelsen til det her samråd om 
konkurrenceforholdene for distribution af medicin til landets 
apoteker. 
 
De tre samrådsspørgsmål  tager udgangspunkt i 
Konkurrencerådets analyse af konkurrence om 
distribution af medicin, som spørgeren også indleder med 
at sige. 
 
Jeg vil tillade mig at besvare de 3 spørgsmål samlet. 
 
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/12-06 om distribution af medicin til landets apoteker, til sundhedsministeren
 
Indledningsvist vil jeg gerne starte med at gøre det klart, at jeg, 
ligesom analysens forfattere og også spørgeren, naturligvis er 
meget optaget af at sikre, at hverken borgerne eller det 
offentlige sundhedsvæsen betaler for høje priser for vores 
medicin. 
  
For det er vigtigt, at vi får mest mulig sundhed for 
pengene, også når det handler om medicin. 
 
Da Konkurrencerådets analyse blev offentliggjort, fulgte blandt 
andet budskabet om, at konkurrencen om at levere medicin til 
de danske apoteker har det dårligt, og at forbrugerne betaler for 
meget for deres medicin på apotekerne. 
 
Jeg kan kun hilse Konkurrencerådets analyse velkommen.   
 
Analysen fokuserer på primærsektorområdet og på 
konkurrenceforholdende for at distribuere medicin. 
 
I primærsektoren er det jo apotekerne, der står for at 
udlevere medicin til borgerne efter lægens ordination. 
Side 2
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/12-06 om distribution af medicin til landets apoteker, til sundhedsministeren
 
Og hvis der i  forhold til den nuværende regulering af 
samhandlen mellem grossister og apoteker kan  ændres noget 
til det bedre, skal vi selvfølgelig se på det. 
 
Som nævnt skal hverken forbrugerne eller det offentlige 
sundhedsvæsen betale for meget for den medicin, der 
købes på apotekerne. 
 
Samtidig er det dog vigtigt at holde sig for øje, at der er mange 
mekanismer, der er afgørende for priskonkurrencen og dermed 
prisfastsættelsen på medicin på apotekerne. 
 
Grossisterne, altså dem, der leverer medicin til 
apotekerne, udgør en del af de mekanismer.  
 
Men også fastsættelsen af prisen fra 
medicinproducenternes side udgør  en del af 
mekanismerne. 
  
Side 3
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/12-06 om distribution af medicin til landets apoteker, til sundhedsministeren
 
Når vi taler om distribution af medicin i primærsektoren, som 
apotekerne er en del af, så er der en række helt afgørende og 
grundlæggende hensyn, der skal være opfyldte. Det mener vi i 
hvert fald som regering, og jeg, som minister. 
 
Det er hensynet til:   
o
God forsyningssikkerhed 
o
God patientsikkerhed 
o
Uvildighed hos apotekerne 
o
‐ og endelig: Lighed i sundhed 
 
Og det er med de hensyn in mente, jeg også læser 
analysens anbefalinger. 
 
Og det vil jeg gerne vende tilbage til.  
 
*** 
[Prisdannelse på medicin] 
 
Men først så vil jeg gerne bruge lidt tid på at beskrive, hvordan 
priserne på medicin bliver fastsat i dag ‐ og  hvordan vi holder 
dem i skak.  
Side 4
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/12-06 om distribution af medicin til landets apoteker, til sundhedsministeren
 
 
Vores udgangspunkt i Danmark er, at vi har fri prisdannelse på 
medicin  både i sygehussektoren og i primærsektoren. 
 
I sygehussektoren da bliver mange lægemidlers priser i 
praksis reguleret af en frivillig prisloftsaftale mellem 
Sundhedsministeriet, Lægemiddelindustrien og Danske 
Regioner. 
 
Og så indkøber regionernes fælles indkøbsorganisation. 
Amgros. lægemidlerne til sygehussektoren ved udbud. 
 
o
Der er altså både et loft over listepriserne og 
konkurrence under det loft ved udbud.   
 
I primærsektoren, som apotekerne jo er en del af, er det 
sådan, at de virksomheder, der enten fremstiller eller 
importerer medicin til Danmark, selv fastsætter prisen på 
medicin.  
 
o
Medicinen sælges til samme pris på alle landets 
apoteker. 
Side 5
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/12-06 om distribution af medicin til landets apoteker, til sundhedsministeren
 
 
Og prisen på medicin fastsættes for 14 dage ad gangen.  
 
Prisen på et lægemiddel bliver altså i høj grad bestemt af, 
hvor stor konkurrence, der er i forhold til det konkrete 
lægemiddel. 
 
Hvis et lægemiddel er beskyttet af patent, er der ikke så 
stor priskonkurrence, fordi ingen andre må producere 
eller kopiere lægemidlet. 
 
o
Men her kan der være konkurrence fra 
parallelimportører – hvor lægemidlet eksempelvis 
er købt i et andet EU‐land og pakket om for at blive 
solgt på det danske marked.   
 
Hvis et lægemiddel derimod ikke længere er beskyttet af 
patent, er der stor priskonkurrence, fordi 
medicinvirksomheder frit kan kopiere den originale 
medicin. 
 
Side 6
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/12-06 om distribution af medicin til landets apoteker, til sundhedsministeren
 
o
Kopimedicin har også betegnelsen generiske 
lægemidler.  
For de generiske lægemidler er der hård priskonkurrence.  
 
Ved 14‐dages udbud konkurrerer producenter af 
generiske lægemidler om at blive det billigste på 
markedet for en 14‐dagesperiode. 
  
Ved at vinde udbuddet får producenten hele markedet i 
perioden, da apotekerne er forpligtet til at tilbyde 
borgerne det billigste generiske lægemiddel. 
 
*** 
[Regulering af medicinpriserne] 
 
Der er også en række instrumenter og organer, der medvirker 
til, at priserne på medicin ikke tager på himmelflugt.  
 
Det gælder både i sygehussektoren og i særlig grad i 
primærsektoren, som Konkurrencerådets analyse har 
allermest fokus på.  
Side 7
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/12-06 om distribution af medicin til landets apoteker, til sundhedsministeren
 
 
[Nærmere om organer og instrumenter med prisdæmpende 
effekt på medicin i sygehussektoren] 
 
I sygehussektoren er som nævnt Amgros’ udbud, der 
konkurrenceudsætter lægemidler og derved også opnår 
rabatter. 
 
Og i sygehussektoren er prisloftsaftalen med Lif også med til at 
holde medicinpriserne i skak. 
 
o
Prisloftsaftalen begrænser udviklingen i 
medicinpriser for patentbeskyttede lægemidler. 
 
Og med den seneste aftale for sygehusmedicin indgik vi 
den historisk bedste prisaftale med lægemiddelindustrien, 
som betyder, at vi får lavere priser på sygehusmedicin de 
kommende år.  
 
o
Konkret sænkes listepriserne for sygehusmedicin 
med 10 procent de kommende år.  
 
Side 8
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/12-06 om distribution af medicin til landets apoteker, til sundhedsministeren
 
o
Og aftalen gælder frem til 2019.  
 
o
Og aftalen indeholder også et referenceprissystem 
for nye lægemidler.  
 
o
Med aftalen genberegnes prisloftet på ny 
sygehusmedicin, når medicinen introduceres i 
henholdsvis tre, seks og ni udvalgte europæiske 
lande.  
 
o
Og prisaftalen har til formål at sikre forudsigelighed 
og et listeprisniveau på sygehusmedicin i Danmark 
på niveau med priserne i 9 sammenlignelige lande. 
 
Det gælder Sverige, Norge, Finland, 
Storbritannien, Holland, Belgien, Tyskland, 
Irland og Østrig. 
 
Sundhedsdatastyrelsen overvåger, at prisaftalen på 
sygehusmedicin bliver overholdt.  
 
Side 9
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/12-06 om distribution af medicin til landets apoteker, til sundhedsministeren
 
I forhold til sygehusmedicin har Danske Regioner senest 
besluttet at etablere et medicinråd og dermed en ny model for 
vurdering af sygehuslægemidler. 
 
Målet er at sikre, at regionerne har et bedre forhandlings‐ 
og udbudsgrundlag til indkøb af sygehusmedicin. 
 
o
Rådet har  mulighed for at inddrage prisen på 
lægemidler i beslutninger om, hvorvidt de skal 
anvendes i det danske sundhedsvæsen.   
 
o
Det er i overensstemmelse med principper for 
prioriteringer inden for sygehusmedicin, som alle 
Folketingets partier er blevet enige om. 
 
o
 Og som bekendt omfatter principperne: 
Faglighed 
Uafhængighed 
Geografisk lighed 
Åbenhed 
Hurtig ibrugtagning af ny, effektiv medicin 
Mere sundhed for pengene 
Side 10
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/12-06 om distribution af medicin til landets apoteker, til sundhedsministeren
 
Adgang til behandling 
 
[Nærmere om organer og instrumenter med prisdæmpende 
effekt på medicin i primærsektoren] 
 
Også i primærsektoren findes en række prisdæmpende organer 
og instrumenter.  
 
Særligt er Lægemiddelstyrelsens vurdering af, om et 
produkt skal have tilskud, vigtig.  
 
o
Inden styrelsen træffer beslutning herom, rådfører 
den sig med Medicintilskudsnævnet. 
 
o
Så det vurderes, om lægemidlets pris står i rimeligt 
forhold til dets behandlingsmæssige værdi.  
 
Herudover har vi styrelsens løbende revurderinger af 
lægemidlers medicintilskudsstatus og ordningen med 
generisk substitution.   
 
Side 11
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/12-06 om distribution af medicin til landets apoteker, til sundhedsministeren
 
For medicinalvirksomhederne er det afgørende at opnå og 
fastholde tilskudsstatus for lægemidler – ellers bliver det 
typisk ikke afsat på markedet.  
 
o
Det er også med til at lægge en dæmper på priserne 
for ny medicin.  
 
[Revurderinger af medicintilskudsstatus] 
 
Og Lægemiddelstyrelsens løbende revurderinger af 
lægemidlers medicintilskudsstatus har også en 
betydelig effekt. 
 
o
Alene det, at der bliver varslet, at der skal laves en 
revurdering, kan påvirke prisen på lægemidler i 
nedadgående retning. 
  
o
Og så  har vi et instrument, der er med til at sikre, at 
der bliver lagt en dæmper på medicinpriserne.  
 
[Kravet om generisk substitution] 
Side 12
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/12-06 om distribution af medicin til landets apoteker, til sundhedsministeren
 
Kravet om generisk substitution indebærer, at apotekerne har 
pligt til at tilbyde et tilsvarende, men billigere lægemiddel end 
det, lægen har skrevet på recepten.  
 
Lægemidlet har stadig det samme virksomme stof, og det 
bruges på samme måde og har samme virkning. 
 
Det generelle medicintilskud følger det billigste lægemiddel.  
 
Og det giver producenterne et incitament til at indmelde 
den laveste pris.   
 
o
Så dette er også et instrument, som hjælper til at 
lægge en dæmper på medicinpriserne. 
 
[Prisloftsaftale med Lif] 
Og så har vi så  endelig  den nævnte prisloftsaftale, som 
Sundhedsministeriet, Danske Regioner og 
Lægemiddelindustriforeningen, Lif, indgår om 
tilskudsberettigede lægemidler.  
 
 
Side 13
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/12-06 om distribution af medicin til landets apoteker, til sundhedsministeren
 
o
Aftalen er med til at sikre stabilitet i priserne. 
 
o
Den seneste aftale blev indgået i foråret og gælder 
frem til 2018. 
 
o
Og med aftalen fastholdes det gældende prisloft, 
som dermed har været uændret siden 2014.  
 
o
Lægemiddelstyrelsen påser, at aftalen bliver 
overholdt. 
 
*** 
[Konkurrencerådets analyse] 
 
Så var jeg inde på i starten af min tale, at der er  flere 
grundlæggende hensyn og principper, der efter min opfattelse 
skal iagttages, når vi overvejer, hvordan medicin skal 
distribueres til borgerne.  
 
Det drejer sig blandt andet helt grundlæggende om, hvordan 
vores apotekersektor er indrettet.     
 
Side 14
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/12-06 om distribution af medicin til landets apoteker, til sundhedsministeren
 
Og her har vi netop i 2015 vedtaget en modernisering af 
apotekersektoren. 
 
Hvor apotekerne har fået større mulighed for at 
konkurrere internt i sektoren, men hvor vi også værner 
om nogle grundlæggende hensyn.   
 
Hensynene er bl.a.: 
kravet om forsyningssikkerhed 
kravet om god patientsikkerhed 
uvildighed i indkøb og udlevering af lægemidler 
kravet om lighed i sundhed ‐ ved at have let geografisk 
adgang til køb af medicin og ved at have ens priser på 
apoteksforbeholdt medicin over hele landet  
 
Og det er efter min opfattelse i lyset af disse hensyn, vi skal læse 
og vurdere Konkurrencerådets anbefalinger. 
 
[Forsyningssikkerhed] 
Side 15
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/12-06 om distribution af medicin til landets apoteker, til sundhedsministeren
 
For det første er der hensynet til forsyningssikkerhed, som 
indebærer, at borgerne kan være sikre på at få lige netop den 
medicin, lægen har ordineret uanset, hvor i landet man bor.  
 
En syg borger skal ikke gå forgæves på apoteket.  
 
[God patientsikkerhed] 
For det andet er der hensynet til god patientsikkerhed, som 
indebærer, at borgerne kan være sikre på at få den rigtige 
medicin udleveret på apoteket og få en faglig, korrekt vejledning 
om, hvordan medicinen skal bruges.  
 
God patientsikkerhed i forbindelse med køb af medicin betyder 
også, at afstanden til det nærmeste apotek ikke må afholde 
borgeren fra at købe sin medicin.  
 
 [Uvildighed] 
For det tredje så er der hensynet til uvildighed, som indebærer, 
at borgerne ved køb af medicin på apotekerne kan stole på, at 
apotekerne ikke har nogen økonomisk interesse i at tilbyde et 
lægemiddel frem for et andet. 
 
Side 16
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/12-06 om distribution af medicin til landets apoteker, til sundhedsministeren
 
Og så skal borgerne  betale mindst muligt for deres 
medicin. 
  
[Lighed i sundhed] 
Og endelig så er der hensynet til lighed i sundhed, der 
indebærer en geografisk lighed i form af nem adgang for alle 
borgere til at gå på apoteket og købe sin medicin. 
 
Og derfor er det vigtigt, at det fortsat sikres, at der vil 
være adgang til et apotek inden for rimelig afstand.  
 
Derudover indebærer hensynet til lighed i sundhed, at man 
betaler ens pris for sin medicin, uanset om man bor på Læsø 
eller i København.  
 
Jeg vil ikke være med til at skabe mulighed for, at 
medicinpriserne på landet bliver højere end medicinpriserne i 
byen, fordi forudsætningerne for priskonkurrence er forskellig.  
 
Side 17
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/12-06 om distribution af medicin til landets apoteker, til sundhedsministeren
 
Og jeg har faktisk også svært ved at forestille mig, at en syg 
borger er villig til at køre 20 kilometer mere for at betale 10 
kroner mindre for sin medicin, hvis den kan fås rundt om hjørnet 
på det nærmeste apotek. 
 
*** 
[Afslutning] 
 
Når det så er sagt, så synes jeg, at analysen har givet os et godt 
og gennemarbejdet grundlag at arbejde videre med. 
 
Og der er også interessante overvejelser – eksempelvis om 
apotekernes rabatsystem og om leveringssvigt fra grossisterne.    
 
Nu er vi jo en helt ny trekløverregering, som består af tre 
partier, og vi vil bestemt også tage os tid til at drøfte analysen og 
se på dens nærmere anbefalinger. 
 
Fordi vi er optagede af, at vi ‐ også når det gælder medicin 
‐  får så meget sundhed for pengene til gavn for borgerne 
og for det offentlige sundhedsvæsen. 
Side 18
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/12-06 om distribution af medicin til landets apoteker, til sundhedsministeren
 
Men som jeg sagde under hensyntagen til en række 
forhold, som man også er nødt til at tage med. 
 
Tak for ordet. 
 
Side 19