Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1703286_0001.png
-- AKT 1595483 -- BILAG 1 -- [ Bilag 1 Meddelelse vedrørende rekommendation ] --
NOTAT
Kemikalier
J.nr.
Ref. Rdh
Den 6. marts 2015
Meddelelse fra de nordisk landes regeringer vedr. Nordisk Råds
rekommendation 32/2013/miljø
I de nordiske landes regeringers meddelelse om Nordisk Råds rekommendation
32/2013 om beskyttelse af befolkningssundheden mod hormonforstyrrende
stoffer, er der foreslået 6 tiltag, der skal bidrage til at opnå et højere
beskyttelsesniveau blandt befolkningerne i de nordiske lande. Nordisk Råds miljø-
og naturressourceudvalg har i sin betænkning af 23. september 2014 taget
meddelelsen til efterretning, idet udvalget dog afventer en ny meddelelse i 2015.
Nedenfor er kort beskrevet nogle af de aktiviteter, der er foretaget inden for de
forskellige tiltag.
1 Klargjøre hvilke stoffer anses som hormonforstyrrende
Der er endnu ikke fastsat fælles kriterier for identifikation af hormonforstyrrende
stoffer, selv om EU lovgivningerne vedr. henholdsvis plantebeskyttelsesmidler og
biocider stiller krav til Europa-Kommissionen om at udarbejde sådanne kriterier
senest i december 2013. I stedet har Kommissionen igangsat et arbejde med at
vurdere konsekvenser af forskellige mulige kriterier. Flere af de nordiske lande har
bidraget til EU Kommissionens arbejde med at udvikle kriterier til identifikation af
hormonforstyrrende stoffer. Både gennem deltagelse i de to arbejdsgrupper
(science and policy) nedsat af DG Environment fra 2010-2013 samt ved at bidrage
til besvarelse af den offentlige høring om, hvordan fremtidige kriterier til
identifikation af hormonforstyrrende stoffer bør se ud. Høringen løb frem til den
16. januar 2015 og skal indgå i den konsekvensanalyse, som Kommissionen vil
foretage, før det endelige forslag til kriterier fremsættes.
De nordiske lande har arbejdet for, at den bredt accepterede WHO-definition af
hormonforstyrrende stoffer
1
skal danne udgangspunkt for videnskabeligt baserede
kriterier baseret på stoffernes iboende fareegenskaber, og at kriterierne skal
omfatte 3 kategorier, der afspejler graden af dokumentation. De nordiske lande
forsætter arbejdet med at bidrage til udvikling af kriterier til identifikation af
hormonforstyrrende stoffer, også set i lyset af, at ansvaret for denne opgave er
flyttet fra DG Environment til DG Sanco som følge af omstruktureringer internt i
EU-Kommissionen.
Den svenske regering lagde i juli 2014 sag an mod EU-Kommissionen for passivitet
i forbindelse med indførelse af kriterier til identifikation af hormonforstyrrende
under biocidforordningen. Blandt andre Danmark og Finland har udtrykt støtte til
denne retssag.
Nordisk Ministerråd offentliggjorde i november 2014 den fælles nordiske rapport
’Cost of Inaction - A socioeconomic analysis of costs linked to effects of endocrine
disrupting substances on male reproductive health’.
De nordiske miljøministre
1
IPCS (2002). Global assessment of the state-of-the-science of endocrine disruptors.
Geneva, Switzerland, World Health Organization, International Programme on Chemical
Safety.
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om redegørelse for Nordisk Råds arbejde med pesticidrester ud fra en sundhedsmæssig vinkel, til sundheds- og ældreministeren
har den 2. december 2014 med et fælles brev fremsendt rapporten til EU’s to
kommissærer for henholdsvis Miljø, maritime anliggender og fiskeri samt
Sundhed og fødevaresikkerhed. Rapporten har fået stor opmærksomhed, både i
antal af downloads fra Nordisk ministerråds hjemmeside og i form af interesse fra
medierne.
Selv om der ikke er fastsat fælles EU-kriterier for identifikation af
hormonforstyrrende stoffer, er det dog muligt at identificere stoffer som
hormonforstyrrende under REACH fra sag til sag. Kemikalieagenturets
medlemsstatskomité har indtil nu identificeret 8 stoffer som hormonforstyrrende,
heraf 5 stoffer som hormonforstyrrende i miljøet og 4 stoffer som
hormonforstyrrende i mennesker (dvs. et stof er hormonforstyrrende i både miljø
og mennesker). De 5 stoffer, som er identificeret som hormonforstyrrende i
miljøet, er optaget på EU’s kandidatliste over stoffer, der med tiden bør udfases.
De 4 stoffer, som er identificeret som hormonforstyrrende i mennesker, er endnu
ikke optaget på kandidatlisten som hormonforstyrrende, da der ikke kunne opnås
enstemmighed, og det bliver nu op til Europa-Kommissionen at tage den endelige
beslutning herom.
Kemikalieagenturet, ECHA, har nedsat en ekspertgruppe om hormonforstyrrende
stoffer, der skal vurdere, om stoffer er hormonforstyrrende. De nordiske lande
bidrager aktivt til dette arbejde.
2
Innføre harmoniserte krav for testning af kemiske stoffer for
hormonforstyrrende effekter og udvikle harmoniserede metoder til risk
analyser av stoffer med disse effekter
EU’s kemikalielovgivning indeholder krav til hvilken information om stoffernes
egenskaber, der som minimum bør være tilgængelige. Dette gælder både den
generelle kemikalielovgivning, REACH, samt lovgivningerne om
plantebeskyttelsesmidler og biocider. Standardinformationskravene omfatter ikke
specifikke krav om at teste kemiskes stoffer for deres hormonforstyrrende
egenskaber, men hvis der er mistanke om hormonforstyrrende effekter, kan der
kræves flere undersøgelser.
I 2014 blev det dog besluttet, efter langvarigt pres fra bl.a. de nordiske lande, at
ændre informationskravene i REACH vedr. effekter på reproduktion, således at
den nyudviklede udvidede 1-generations testmetode (OECD TG 443) fremover skal
anvendes i stedet for den hidtidige 2-generations testmetode (OECD TG 416). Med
den nye testmetode måles der nu også effekter, som skyldes stoffets
hormonforstyrrende egenskaber. Også arbejdet i Nord-UTTE regi med at
inkludere effektmål for identificering af hormonforstyrrende egenskaber i
eksisterende testmetoder, der også findes på REACH bilagene, bidrager med at
opfylde dette tiltag.
Der er endnu ikke udviklet harmoniserede metoder til at vurdere risici ved
udsættelsen for hormonforstyrrende stoffer. Det danske Center for
Hormonforstyrrende Stoffer har igangsat et projekt, der skal belyse mulighederne,
og resultater herfra kan indgå i diskussioner om dette emne i de kommende år.
3 Forsikre at strategi for hormonforstyrrende stoffer og kombinasjonseffekter
oppnår større vern/beskyttelse for menneskelig helse og miljø med viktig vekt
på forsiktighets prinsippet og minske menneskenes eksponering for
hormonforstyrrende stoffer i fremtiden. Ta bort unødvendig bruk av kemiske
stoffer med disse egenskaper
2
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om redegørelse for Nordisk Råds arbejde med pesticidrester ud fra en sundhedsmæssig vinkel, til sundheds- og ældreministeren
EU's 7. Miljøhandlingsprogram beskriver, at befolkningens udsættelse for
hormonforstyrrende stoffer skal minimeres, og at risici for kombinationseffekter
som følge af samtidig udsættelse for flere forskellige kemiske stoffer skal
adresseres i al relevant EU-lovgivning senest i 2020.
I 2014 offentliggjorde Nordisk Ministerråd rapporten
’Road to regulation of
endocrine disruptors and combination effects’,
der var resultatet af en fælles
nordisk kapacitetsopbygningsworkshop. Resultaterne af workshoppen kan blandt
andet danne baggrund for de nordiske landes EU-arbejde for at opnå
målsætningerne i det 7. Miljøhandlingsprogram.
4 Støtte udvikling af testmetoder der kan påvise stoffer med
hormonforstyrrende egenskaber og forskning i hvordan stoffer kan påvirke
hormonsystemet i mennesker og dyr, med hovedvekt på kombinationseffekter,
negative effekter på hunlig reproduktion, effekter på hjernens udvikling,
effekter av lave doseringer af disse stoffene og effekter der grundlægges i
fostertilværelsen, men først viser sig sent i livet
De nordiske lande har et konstruktivt samarbejde om udvikling af testmetoder i
OECD. Det er vigtigt fortsat at prioritere udviklingen af testmetoder, hvilket er et
langsigtet og ressourcekrævende arbejde, som danner basis for regulering af
hormonforstyrrende stoffer. I OECD har man vedtaget en testmetode til påvisning
af hormonforstyrrende effekter i fisk udviklet i Nord-UTTE regi (OECD TG 234
Fish Sexual Development Test). Ligeledes er der vedtaget en ny udvidet 1-
generationstest for påvisning af hormonforstyrrende effekter i rotter (OECD TG
443), som er en videreudvikling af 2-generations reproduktionstoksicitetstesten
(OECD TG 416). Endvidere er flere testmetoder til påvisning af
hormonforstyrrende effekter i miljøet under udvikling i OECD, og flere
testmetoder forventes opdateret med effektmål, der forbedrer deres mulighed for
at påvise hormonforstyrrende effekter.
I Nord-UTTE regi bliver der gjort en stor indsats for at bidrage til OECD arbejdet
med at udvikle og validere nye og eksisterende testmetoder for identifikation af
hormonforstyrrende stoffer. Blandt andet støttes arbejdet med at udvikle en test til
påvisning af hormonforstyrrende effekter i mollusker (bløddyr), og der arbejdes på
at revidere eksisterende screeningtests med flere hormonfølsomme effektmål
(OECD TG 421 Reproduction/Developmental Toxicity Screening Test og OECD TG
422 Combined Repeated Dose Toxicity Study with the
Reproduction/Developmental Toxicity Screening Test). Udviklingen og
implementeringen af disse tests vil øge beskyttelsesniveauet for mennesker og
miljø.
5 Øke generell informasjon om helseskader av hormonforstyrrende stoffer, så
forbrukerne kan ta opplyst beslutt om sin livsstil og aktiviteter
De nordiske lande informerer alle løbende og målrettet befolkningerne om
kemikalier, herunder hormonforstyrrende stoffer, gennem oplysningskampagner
og deres hjemmesider.
Flere NGO’er har også fokus på hormonforstyrrende stoffer og bidrager til
befolkningsoplysningen igennem deres aktiviteter (kampagner, app’s, rapporter,
hjemmesider).
6 Støtte op om globale processer, eksempelvis under den globale
kemikaliestrategi SAICM
De nordiske lande er aktive i arbejdet med hormonforstyrrende stoffer under den
globale kemikaliestrategi, SAICM. Via nominering gennem SAICM bureauet
3
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om redegørelse for Nordisk Råds arbejde med pesticidrester ud fra en sundhedsmæssig vinkel, til sundheds- og ældreministeren
repræsenterer Danmark EU i en arbejdsgruppe (UNEP Advisory Group on the
Environmental Exposure and Impact of Endocrine Disrupting Chemicals), som
FN’s miljøprogram, UNEP, har nedsat om hormonforstyrrende stoffer.
4