SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om redegørelse for Nordisk Råds arbejde med pesticidrester ud fra en sundhedsmæssig vinkel, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 15-12-2016

Enhed: Ældre og det Nære Sam-

menhængende Sundhedsvæsen

Sagsbeh.: DEPISH

Sagsnr.: 1609501

Dok. nr.: 247858

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. oktober 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 32 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 32:

”Vil ministeren redegøre for Nordisk Råds arbejde med pesticidrester ud fra en

sundhedsmæssig vinkel – hvad gør de enkelte nordiske lande? ”

Svar:

Nordisk Råd og Nordisk Ministerråds arbejde med pesticidrester ud fra en

sundhedsmæssig vinkel

Til brug for min besvarelse angående Nordisk Råds arbejde med pesticidrester ud fra

en sundhedsmæssig vinkel har ministeriet indhentet oplysninger fra Nordisk Råd,

som tillige har videresendt anmodningen til Nordisk Ministerråd.

Ministeriet kan oplyse, at Nordisk Råd er det parlamentariske organ for det officielle

nordiske samarbejde, mens Nordisk Ministerråd er de nordiske regeringers officielle

samarbejdsorgan.

Nordisk Råd henviser til, at besvarelse af spørgsmålet indebærer oplysninger fra både

Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.

Nordisk Ministerråd oplyser, at Nordisk Råd i 2013 fremsatte to rekommandationer

til Nordisk Ministerråd: rekommandation 31/2013 og rekommandation 32/2013,

begge om stoffer med hormonforstyrrende egenskaber.

I rekommandation 31/2013 beder Nordisk Råd Nordisk Ministerråd om at igangsætte

en fælles nordisk forskningsindsats om, hvordan visse stoffer, som anvendes i for-

brugsvarer, kan påvirke hormonsystemet hos mennesker.

I rekommandation 32/2013 beder Nordisk Råd Nordisk Ministerråd om at arbejde for

en reformation af EU’s kemikalielovgivning.

./.

Nordisk Ministerråd henviser endvidere til, at de nordiske landes meddelelser, også

benævnt svar og statusmeddelelser, til de to omtalte rekommandationer beskriver,

hvad Nordisk Ministerråd gør indenfor området. Yderligere henvises der til, at svaret

på rekommandation 32/2013 i marts 2015 blev fulgt op af endnu en statusredegørel-

se (meddelelse). De to svar og statusredegørelsen (meddelelse) er vedlagt som bilag.

Nordisk Råd oplyser, at de har haft et forslag til rekommandation, vedrørende en fæl-

les nordisk indsats for en giftfri hverdag.

For yderligere oplysninger vedrørende rekommandationer fra Nordisk Råd henviser

Nordisk Råd til følgende link:

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om redegørelse for Nordisk Råds arbejde med pesticidrester ud fra en sundhedsmæssig vinkel, til sundheds- og ældreministeren

http://www.norden.org/da/nordisk-raad/sager-og-dokumenter

Nordisk Kemikaliegruppe arbejde med pesticidrester ud fra en sundhedsmæssig

vinkel

Jeg kan endvidere oplyse, at ministeriet tillige har modtaget bidrag fra Nordisk Kemi-

kaliegruppe. Nordisk kemikaliegruppe arbejder med at fremme en bæredygtig udvik-

ling på kemikalieområdet baseret på et højt sundheds- og miljøbeskyttelsesniveau for

både nuværende og kommende generationer. Nordisk Kemikaliegruppes bidrag er

vedlagt som bilag.

Danmarks arbejde med pesticidrester ud fra en sundhedsmæssig vinkel

Til brug for min besvarelse angående Danmarks arbejde med pesticidrester ud fra en

sundhedsmæssig vinkel har ministeriet indhentet bidrag fra Miljø- og Fødevaremini-

steriet. Jeg kan henholde mig til svaret:

”Danmarks arbejde med pesticidrester består af en regulerings-, en forsknings-, en

kontrol- og en kommunikationsindsats.

Når der skal fastsættes nye eller ændrede grænseværdier for pesticidrester i fødeva-

rer, tages der udgangspunkt i en videnskabelig risikovurdering foretaget af Den Euro-

pæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Fødevarestyrelsen deltager på EU-plan i

forhandlinger og bidrager til beslutninger om nye og ændrede grænseværdier. Alle

forslag til fastsættelse af grænseværdier for pesticidrester er baseret på EFSA’s vi-

denskabelige vurderinger, hvilket sikrer, at de tilladte pesticidrester i fødevarer både

toksikologisk og indtagmæssigt er sundhedsmæssigt forsvarlige.

I forbindelse med den danske godkendelse af pesticider sker der en vurdering af rest-

indholdet af pesticider i fødevarer i forhold til de fælles grænseværdier i EU. Dette

sker i samarbejde mellem DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen har i ydelsesaftale mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Dan-

marks Tekniske Universitet (DTU) en strategisk sigtelinje vedrørende ”Vejen til sunde-

re fødevarer og forbrugerprodukter i Danmark”, som bl.a. omfatter kemiske stoffer

herunder pesticidrester og deres virkning. DTU Fødevareinstituttet leverer uafhængig

forskningsbaseret rådgivning inden for vurdering af bl.a. pesticidrester. DTU Fødeva-

reinstituttet er i relation til EU Kontrolforordningen udpeget af Fødevarestyrelsen

som nationalt referencelaboratorium for de fleste kemiske stoffer i fødevarer. Insti-

tuttet er desuden af EU-Kommissionen udpeget som EU referencelaboratorium for

pesticider i cerealier og foderstoffer.

DTU Fødevareinstituttet yder forskning blandt andet indenfor følgende forsknings-

områder af særlig interesse på pesticidområdet:



Forskning i sundhedsmæssige effekter fra enkeltstoffer og kombinationsef-

fekter.



Særlige sundhedsmæssige effektområder som fx hormonforstyrrende effek-

ter, reproduktionstoksiske effekter, effekter på tarmmikrobiota samt allergi.



Metodeudvikling til vurdering af sundhedsmæssige effekter af enkeltstoffer

eller kombinationer af



stoffer ved computermodeller, test baseret på celler og dyreforsøg.



Metodeudvikling til helhedsvurderinger af fødevarer.



Udvikling af metoder til at få flere og mere detaljerede kemiske data for ind-

hold af kemiske stoffer, herunder pesticidrester i fødevarer.

Side 2

./.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om redegørelse for Nordisk Råds arbejde med pesticidrester ud fra en sundhedsmæssig vinkel, til sundheds- og ældreministeren

Fødevarestyrelsen fører løbende kontrol med pesticidrester i fødevarer for at sikre et

højt beskyttelsesniveau for forbrugerne. Fødevarestyrelsens kontrol af pesticidrester

i fødevarer omfatter dels kontrol af virksomhedernes egenkontrol, dels en målrettet

analytisk stikprøvekontrol af fødevarer på det danske marked.

Der er flere formål med den analytiske pesticidkontrol. Der følges op på overskridel-

ser af grænseværdier. Kontrollen danner grundlag for viden om danskernes samlede

indtag af pesticidrester gennem fødevarer og bidrager til den samlede overvågning af

pesticidrester i EU.

Derudover bidrager resultaterne til information om pesticidrester i fødevarer til for-

brugere, virksomheder og avlere. Informationsaktiviteterne er med til at give forbru-

gerne mulighed for at vælge frugt og grønt på et oplyst grundlag. Resultaterne an-

vendes desuden af virksomheder og avlere som styringsredskab til at sikre fødevarer

med et så lavt pesticidindhold som muligt.

Generel information om pesticidrester til forbrugerne sker fra Fødevarestyrelsens

hjemmesider samt i form af løbende afrapportering af resultater af pesticidkontrollen

og i form af en overvågningsrapport. Derudover udarbejdes en liste med rangordning

af frugt og grønt ud fra deres pesticidindhold. For rapporterne gælder, at der ligger

en omfattende databehandling bag. Overvågningsrapporten samler typisk resultater-

ne fra en 5-årig periode, hvorved det er muligt at vurdere danskernes samlede indtag

af pesticidrester over tid.”

Norges arbejde med pesticidrester ud fra en sundhedsmæssig vinkel

Til brug for min besvarelse angående Norges arbejde med pesticidrester ud fra en

sundhedsmæssig vinkel har ministeriet indhentet oplysninger fra den danske ambas-

sade i Oslo, der har indhentet oplysninger fra det norske Helse- og Omsorgsdeparte-

mentet og fra Matttilsynet i Norge.

Ambassaden i Oslo henviser til følgende programmer i Norge med fokus på pesticid-

rester og sundhed:

Programmer med fokus på sundhed

Bedre helse og livskvalitet (BEDREHELSE) har til hovedformål at forske og skabe inno-

vation af høj kvalitet med henblik på, at befolkningen dels skal opleve flere leveår

med god sundhed og trivsel og dels, at den sociale ulighed i sundhed skal reduceres.

Programmet skal fremme ny viden om forekomsten af og årsager til sundhed og

manglende sundhed, og om udvikling, implementering og effekter af sundhedsfrem-

mende tiltag. Herunder bl.a. et program, som skal forbedre kommunikationen inden-

for forskning i folkesundhed og fødevarer.

Regeringens handlingsplan for pesticider

Statens Arbejdsmiljøinstitut (STAMI) er et nationalt forskningsinstitut inden for ar-

bejdsmiljø og arbejdssundhed. STAMI kortlægger sammenhængen mellem arbejde,

sygdom samt sundhed og vurderer tilhørende risici.

Derudover udarbejder instituttet forslag til forbyggende tiltag, og oplyser erhvervs-

grupper, som arbejder med pesticider om sammenhængen mellem arbejde og sund-

hed.

Side 3

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om redegørelse for Nordisk Råds arbejde med pesticidrester ud fra en sundhedsmæssig vinkel, til sundheds- og ældreministeren

Endvidere oplyses det, at flere systemer i Norge (Dødsårsaksregisteret, Norsk pasi-

entregister og statistik over henvendelser til Giftinformasjonen) bidrager til at give et

billede af omfanget af forgiftninger, der skyldes brug af pesticider. Forgiftninger, der

skyldes brug af pesticider, sker årligt, men udgør en lav andel af det samlede antal

forgiftninger i Norge.

Der henvises endvidere til, at yderligere information kan findes via følgende link:

https://www.regjeringen.no/contentassets/3a3421db98f24bc0abcee8061ff2552b/ha

ndlingsplan-for-barekraftig-bruk-av-plantevernmidler-2016-2020.pdf

Bæredygtig økonomisk vækst i fødevare- og biobaserede industrier (BIONAER).

Formålet med programmet BIONÆR er at genere forskning og innovation til anven-

delse af værdiskabelse i de biobaserede industrier i Norge.

BIONÆR har et brugerorienteret fokus med fokus på kontinuerlig læring i forhold til

at løse udfordringer gennem finansiering af forskning og innovation for at frem-

me bioøkonomi, herunder forskning i økologi.

Der henvises endvidere til, at yderligere information kan findes via følgende link:

http://www.forskningsradet.no/prognett-bionaer/Forside/1253971968584

Forskningsresuméer

Vitenskapskomiteen for Mattrygghet (VKM) udarbejdede i 2014, på bestilling af Mat-

tilsynet, en sammenligning af økologisk og konventionelt fremstillede fødevarer, hvor

del 5 af forskningsresuméet omhandlende pesticidrester.

Overvågningsdata fra EU-landene og Norge viser, at økologiske fødevarer indeholder

en mindre mængde af pesticidrester end konventionelt fremstillede fødevarer. Data

viser samtidig, at mængden af pesticidrester i de konventionelt fremstillede fødeva-

rer ligger under niveauerne for, hvad der vurderes at være sundhedsskadeligt. Bereg-

ningerne foretaget af VKM viser, at de norske forbrugere indtager en lille mængde

pesticidrester, hvad enten de indtager konventionelt fremstillede fødevarer eller øko-

logiske fødevarer. Det er første gang, en sådan beregning er blevet foretaget i Norge.

Der findes ikke nogen etableret metode til at risikovurdere kombinationseffekterne

mellem resterne af forskellige pesticidrester. Eksisterende forskning peger på, at der

tages hensyn til eventuelle kombinationseffekter i de sikkerhedsmarginer som benyt-

tes ved vurdering af enkeltstoffer.

Der henvises endvidere til, at yderligere information kan findes via følgende link:

http://www.vkm.no/eway/default.aspx?pid=277&trg=MainContent_6501&Main_617

7=6501:0:31,2298&Bottom_6682=6547:0:31,2298&MainContent_6501=6187:20703

63::0:6734:13:::0:0

Vitenskapskomiteen for Mattrygghet konkluderer i sammenligningen, at det ikke er

muligt at drage en konklusion om, hvorvidt udsættelsen for pesticidrester udgør en

potentiel langvarig sundhedsrisiko.

Der henvises endvidere til, at yderligere information kan findes via følgende link:

http://vkm.no/eway/default.aspx?pid=277&trg=Content_6500&Main_6177=6500:0:

31,2296&Content_6500=6187:2221145::0:6712:1:::0:0

Vitenskapskomiteen for Mattrygghet påpeger derudover, at der er behov for yderli-

gere forskning inden for følgende seks hovedområder: landbrug og fødevareproduk-

Side 4

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om redegørelse for Nordisk Råds arbejde med pesticidrester ud fra en sundhedsmæssig vinkel, til sundheds- og ældreministeren

tion, fiskeri, akvakultur og produktion af fisk og skalddyr, menneskers sundhed, biodi-

versitet, kombinationseffekter og overvågning af fødevarer og diæter.

Selvom rapporten primært retter sig mod de norske fagmiljøer, er hovedrapporten

skrevet på engelsk. Der er herudover udarbejdet opsummering af rapporten på både

norsk og engelsk.

Der henvises endvidere til, at yderligere information kan findes via følgende link:

http://vkm.no/eway/default.aspx?pid=277&trg=Content_6500&Main_6177=6500:0:

31,2296&Content_6500=6187:2221145::0:6712:1:::0:0

Norsk deltagelse i EU- samarbejdet

Norge har endvidere implementeret EU-forordningen for pesticidrester i fødevare.

Mattilsynet deltager i EU’s arbejdsgruppe og stående udvalg vedrørende pesticidre-

ster. Norge har derudover implementeret gældende EU-regler vedrørende kontrol af

import i form af grænsekontrol for ikke-animalske fødevarer (669/2009- forordningen

og andre bestemmelser).

Norge deltager derudover på lige linje med EU landene i EU’s flerårige koordinerede

tilsynsprogram (MACCP) og opfylder kravet om at have et nationalt tilsynsprogram

(MANCP) for pesticidrester i fødevarer. Matttilsynet fører endvidere tilsyn med pesti-

cidrester i tilsætningsstoffer. Matttilsynet udgiver hvert år en rapport med resultater

vedrørende tilsyn med pesticidrester i fødevare.

Der henvises endvidere til, at yderligere information og rapporter fra og med 2007 er

tilgængelig via følgende link:

http://www.mattilsynet.no/mat_og_vann/uonskede_stofferimaten/rester_av_plante

vernmidler_i_mat/»

Jeg kan endvidere oplyse, at ministeriet har modtaget bidrag fra Nordisk Kemikalie-

gruppe, som har indhentet bidrag fra Norge. Heri oplyser Norge, at de har implemen-

teret (EC) 1107/2009 forordningen og har status som ordførende medlemsstat angå-

ende aktive stoffer. Endvidere oplyses det, at Norge deltager i EFSA´s (European Food

Safety Authority) arbejde med evaluering af grænseværdier (MRLs: maximum residue

level). Tillige har Norge implementeret forordning (EC) no. 396/2005 og deltager i

møder i PAFF-residues (Standing Committee on Plants, Animals, Food and Feed).

Endvidere oplyses det, at Matttilsynet i Norge indsamler og analyserer omkring 1300

madvarer angående pesticidrester hvert år og foretager risikovurderinger, hvis græn-

seværdierne overskrides. En national rapport ud fra disse overvågningsprogrammer

udgives årligt. Mattilsynet overvåger også foder angående pesticidrester og foretager

grænsekontrol jf. (EC) no. 669/2009.

Yderligere oplyses det, at Norge aktivt deltager i de nordiske koordinationsmøder og

workshops, som afholdes løbende. Den nordiske gruppe vedrørende pesticidrester og

overvågning koordinerer bl.a. produkter, der skal overvåges. Disse resultater præsen-

teres ofte i artikler mv., eksempelvis angående Superfoods og pesticidrester i mad og

planter fra Sydøstasien.

Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af SUU alm. del spørgsmål nr. 31.

Side 5

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om redegørelse for Nordisk Råds arbejde med pesticidrester ud fra en sundhedsmæssig vinkel, til sundheds- og ældreministeren

Sveriges arbejde med pesticidrester ud fra en sundhedsmæssig vinkel

Til brug for min besvarelse angående Sveriges arbejde med pesticidrester ud fra en

sundhedsmæssig vinkel har ministeriet indhentet bidrag fra den danske ambassade i

Stockholm, der har indhentet bidrag fra Miljö- och Energidepartementet, Sveriges

Lantbruksuniversitet samt Lunds Universitet. Jeg henholder mig til svaret:

”I Sverige er arbejdet med pesticidrester delt mellem flere myndigheder, nemlig:

• Jordbruksverket som blandt andet udsteder tilladelser til erhvervsmæssig

brug af sprøjtemidler, herunder pesticider

• Arbetsmiljöverket som er tilsynsførende myndighed for sikkerheden omkring

brug af sprøjtemidler på arbejdspladser

• Läkemedelsverkets giftinformationscentral som varetager spørgsmål om

akut forgiftning med sprøjtemidler

• Kemikalieinspektionen som er ansvarlig for analyser og godkendelser af alle

former for sprøjtemidler

• Livsmedelsverket som arbejder for at sikre, at mennesker ikke via fødevarer

indtager uønskede stoffer

• Naturvårdsverket som har ansvar for tilsyn og vejledning for sprøjtemidler,

som anvendes uden for landbrug og professionelle gartnerier

Sverige har i overensstemmelse med EU’s rammedirektiv om bæredygtig anvendelse

af pesticider en national handlingsplan for bæredygtig anvendelse sprøjtemidler.”

Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af SUU alm. del spørgsmål nr. 31.

Island arbejde med pesticidrester ud fra en sundhedsmæssig vinkel

Til brug for min besvarelse angående Islands arbejde med pesticidrester ud fra en

sundhedsmæssig vinkel har ministeriet indhentet oplysninger fra den danske ambas-

sade i Reykjavik, der har været i kontakt med Miljødirektorat på Island.

Ministeriet er oplyst om, at Island har implementeret forordning (EU) nr. 396/2005

om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på fødevarer og foderstoffer af

vegetabilsk og animalsk oprindelse. Maksimalgrænseværdierne er baseret på en vur-

dering af EFSA og de overvåges nationalt. Endvidere oplyses det, at der ikke er aktivi-

teter i Island vedrørende risikovurdering eller forskning på rester fra pesticider i fø-

devarer eller i foder.

Finland

Til brug for min besvarelse angående Finlands arbejde med pesticidrester ud fra en

sundhedsmæssig vinkel har ministeriet indhentet bidrag fra den danske ambassade i

Helsinki, der har indhentet bidrag fra Jord- og Skovsbrugsministeriet og Social- og

Sundhedsministeriet i Finland. Jeg henholder mig til svaret:

”Overvågning af pesticidrester i Finland gennemføres årligt på foranledning af EU-

lovgivningen. Fødevaresikkerhedsmyndigheden Evira koordinerer forberedelsen af

det nationale overvågningsprogram. Derudover er Toldvæsenet, Miljøcentret i Hel-

sinki kommune samt tilsynsmyndigheden for sundhed og velfærd Valvira involveret i

forberedelserne. Evira indsamler materialet fra alle de involverede myndigheder til

én rapport, som sendes til Kommissionen hvert år. Omkring 2.000 produkter

under-

søges hvert år for evt. pesticidrester, ca. 300 af produkterne er produceret i Finland.

Side 6

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om redegørelse for Nordisk Råds arbejde med pesticidrester ud fra en sundhedsmæssig vinkel, til sundheds- og ældreministeren

Et referat af forskningsresultaterne fra 2015 kan ses her (på engelsk):

https://www.evira.fi/globalassets/yhteiset/vierasaineet/kasvinsuojeluainejaamat/val

vonta/2015_national_summary-report_finland.pdf

National forskning ang. pesticidrester er lavet bl.a. om følgende emner:



Pesticiders kumulative risiko

(fra 2010), referat på svensk:

https://www.evira.fi/globalassets/tietoa-

evirasta/julkaisut/julkaisusarjat/kasvit/ravinnon-kasvinsuojeluainejaamat---

kumulatiivinen-riskinarviointi.pdf

Anvendelse af pesticider i landbrug

(fra 2013):

http://stat.luke.fi/sv/användning-av-växtskyddsmedel-inom-jordbruks-och-

trådgårdsproduktion-2013_sv



Derudover har Finland en national handlingsplan for vedvarende anvendelse af pesti-

cider (på svensk):

http://mmm.fi/documents/1410837/1867265/Trm2011_4_SV.pdf/3437e55f-a5bc-

46e0-8283-8b31a7f9468b

Social- og Sundhedsministeriet oplyser, at det finske institut for sundhed og velfærd

(THL) ikke har lavet særlig risikovurdering eller overvågning fsva. pesticidrester.”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Ida Stube Holst

Side 7