SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, i hvor mange tilfælde i løbet af de sidste fem år demente personer, som ikke er blevet straffet for overfald på plejehjemspersonale, er blevet dømt til at betale sagsomkostninger, til justitsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Sundheds- og Ældreudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. februar 2017

Strafferetskontoret

Malene Dalgaard

2017-0032/37-0026

2179903

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 316 (Alm. del), som Folketin-

gets Sundheds- og Ældreudvalg har stillet til justitsministeren den 20. de-

cember 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Søren Pape Poulsen

Thomas Tordal-Mortensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om, i hvor mange tilfælde i løbet af de sidste fem år demente personer, som ikke er blevet straffet for overfald på plejehjemspersonale, er blevet dømt til at betale sagsomkostninger, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 316 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og Ældreud-

valg:

”Ministeren bedes oplyse, i hvor mange tilfælde i løbet af de

sidste fem år demente personer, som ikke er blevet straffet for

overfald på plejehjemspersonale, er blevet dømt til at betale

sagsomkostninger?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. Straffelovens § 16, stk. 1, indebærer, at personer med

sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, ikke

straffes. Tilsvarende gælder for personer, der er mentalt retar-

derede i højere grad. Det er dog en betingelse for straffrihed, at

personen på gerningstidspunktet var utilregnelig på grund af

f.eks. sindssygdom. Anvendelsen af straffelovens § 16 beror

således dels på en lægelig vurdering af, om gerningspersonen

f.eks. er sindssyg, dels på en juridisk vurdering af, om ger-

ningspersonen må anses for at have været utilregnelig.

Endvidere straffes personer, der på gerningstidspunktet var

mentalt retarderede i lettere grad, ikke, medmindre særlige om-

stændigheder taler for at pålægge straf. Tilsvarende gælder

personer, der befandt sig i en tilstand som ganske må ligestilles

med mental retardering, jf. straffelovens § 16, stk. 2.

Hvis en person frifindes for straf efter straffelovens § 16, kan

retten efter straffelovens § 68 bestemme, at der skal anvendes

andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at fore-

bygge yderligere lovovertrædelser. Det kan f.eks. være dom

om ambulant psykiatrisk behandling eller anbringelse på en

psykiatrisk afdeling mv.

Straffelovens § 69 omfatter personer, som ikke er omfattet af

straffelovens § 16 om sindssygdom mv., men som på gernings-

tidspunktet var i en tilstand, der var betinget af mangelfuld ud-

vikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner.

I disse tilfælde kan retten, hvis det findes formålstjenligt,

idømme de ovennævnte foranstaltninger efter straffelovens §

68 i stedet for at idømme en straf.

Afgørelsen af, hvorvidt en person med demens er omfattet af

personkredsen i straffelovens § 16 eller § 69, sker på baggrund

af en konkret lægelig vurdering.

Hvis en tiltalt findes skyldig, skal den pågældende betale straf-

fesagens omkostninger, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1. Ret-

ten kan dog vælge at begrænse omkostningsansvaret, hvis ret-

ten finder, at dette ellers vil komme til at stå i åbenbart misfor-

hold til domfældtes skyld og vilkår, jf. stk. 4. Disse regler gæl-

der også, hvis den tiltalte idømmes foranstaltninger efter straf-

felovens § 68 eller § 69.

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet undersøgt

muligheden for ved elektronisk udtræk fra politiets sagssty-

ringssystem (POLSAS) at tilvejebringe oplysninger om antallet

af demente personer, der ikke er straffet, men idømt foranstalt-

ninger efter straffelovens § 16 eller § 69, for overfald på pleje-

hjemspersonale, og som i den forbindelse er blevet pålagt at

betale sagens omkostninger, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er

opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, der

knytter sig til en lovovertrædelse. I forbindelse med sagens af-

slutning registreres endvidere en afgørelsestype, som angiver

straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som

et redskab til at oplyse blandt andet, hvor mange anmeldelser

eller afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil

derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere

detaljeret karakter.

POLSAS indeholder ikke en eller flere gerningskoder, der om-

handler oplysninger om sagsomkostninger. Det er derfor ikke

muligt ved elektronisk udtræk at tilvejebringe nærmere oplys-

ninger om, i hvilket omfang der er pålagt sagsomkostninger i

straffesager.

Jeg kan herudover oplyse, at POLSAS ikke indeholder ger-

ningskoder, der alene omhandler demente personer. Det er der-

for heller ikke muligt ved elektronisk udtræk at tilvejebringe

nærmere oplysninger om antallet af straffesager mod demente,

der måtte være omfattet af straffelovens § 16 eller § 69.”