Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato: 17-01-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1611459
Dok. nr.: 271472
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 314 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 314:
”Ministeren bedes vurdere, om tilpasningen af det offentlige tilskud til tandrensning
som led i finansloven for 2013 og tilpasningen af det offentlige tilskud til tandkontrol
som led i den tidligere regerings udspil ”Mere borger, mindre patient” har svækket
danskernes orale sundhed?”
Svar:
Som led i finanslovsaftalen for 2013 indførte den daværende S-R-SF-regering og En-
hedslisten en omlægning af reglerne for det offentlige tilskud til tandrensninger. Om-
lægningen betød, at patienterne fremover ikke ville have ret til tilskud til mere end én
tandrensning om året. Aftaleparterne var enige om, at tilskud til tandrensning alene
skulle gives med et interval på 1-2 år. Såfremt en patient i et konkret tilfælde derud-
over ønskede at få foretaget yderligere tandrensninger, ville patienten dermed som
følge af tilskudsomlægningen selv skulle bekoste de ca. 300 kr. pr. tandrensning A.
Det blev på daværende tidspunkt anslået, at ændringen ville indebære mindreudgif-
ter for staten på 180 mio. kr. årligt i 2013 og frem.
I 2013 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen desuden den national kliniske retningslinje
for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen. For-
målet med den kliniske retningslinje, der blev implementeret i Tandlægeoverens-
komsten af april 2015, var, at længden af undersøgelsesintervaller fremover skulle
fastsættes på baggrund af patientens aktuelle sygdomsstatus sammenholdt med
tandlægens bedømmelse af patientens risiko for at få ny oral sygdom. Rationalet bag
dette risikobaserede undersøgelsessystem er, at de raske patienter kan få udvidet
deres undersøgelsesinterval uden, at dette får indvirkning på deres orale sundhed,
hvorimod patienter med aktiv oral sygdom bør undersøges med kortere intervaller.
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet om bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, hvortil jeg i øvrigt kan henholde mig:
”Der foretages ikke systematiske registreringer af voksne danskeres tandsundhed, der
kan anvendes til at belyse det aktuelle spørgsmål, således som er tilfældet i børne- og
ungdomstandplejen (Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR)).
De seneste resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (2013) viser, at
der er en stadig stigende andel voksne, der har 20 eller flere naturlige tænder tilbage.
I 2013 var der 85 %, der havde 20 eller flere tænder tilbage mod 74,5 % i 1994.
Det skal bemærkes, at der pr. 1. april 2015 blev indgået en ny regional overenskomst
om tilskud til tandpleje, som har ændret tidligere forhold vedr. tilskud til tandrensning