Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1711354_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16-01-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: SUMEER
Sagsnr.: 1611475
Dok. nr.: 263975
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 310 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 310:
”Vurderer ministeren, at der med den nuværende tilgængelige viden ville komme
færre unge rygere, hvis man i Danmark indførte røgfri skoletid og rygeforbud på er-
hvervsskoler i lighed med det, der allerede findes på gymnasier?”
Svar:
Lov om røgfri miljøer er, bl.a. for så vidt angår rygereglerne på erhvervsskoler, en mi-
nimums regulering. Det står således skolerne frit for at indføre mere restriktive regler
end de, som fremgår af loven. Mange erhvervsskoler har således allerede indført reg-
ler, som er lig med dem, der findes på gymnasier.
Desuden fremgår det af de almindelige bemærkninger til lov om røgfri miljøer, at:
”[F]or institutioner m.v., som både udbyder en gymnasial ungdomsuddannelse og en
uddannelse, der fortrinsvis har optaget personer over 18 år, vil der gælde et totalt ry-
geforbud både indendørs og udendørs for alle, der færdes på institutionens område,
dvs. elever, studerende, ansatte, forældre m.fl. Undtaget fra et totalt rygeforbud vil
dog være uddannelser, der fortrinsvis har optaget unge over 18 år, og som fremstår
som en geografisk selvstændig afdeling i forhold til institutionens ungdomsuddannel-
ser.”
Det betyder, at der for en institution med udbud af erhvervsuddannelser, som også
har udbud af gymnasiale ungdomsuddannelser, gælder et totalt rygeforbud både in-
dendørs og udendørs – altså regler, der er tilsvarende de regler, som gælder for gym-
nasier.
På baggrund af ovenstående mener jeg ikke, at der er behov for, at vi fra centralt
hold ændrer lov om røgfri miljøer. Men derimod må de lokale erhvervsskoler, som ik-
ke allerede har indført regler, som er lig med de der findes på gymnasier, arbejde
med, at deres elever bliver eller forbliver røgfrie. Hvis vi skal skabe den første røgfrie
generation kræver det, at alle bidrager – også erhvervsskolerne.
På samme vis står det skoler frit for at indføre røgfri skoletid, hvilket flere skoler alle-
rede arbejder med, og det bliver interessant at følge disse skolers resultater.
Regeringen har derfor ikke planer om at gå lovgivnings- og forbudsvejen i forhold til
rygeforbud på erhvervsskoler eller røgfri skoletid, men bifalder de lokale initiativer,
der er igangsat på området.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 310: Spm. om ministeren vurderer, at der med den nuværende tilgængelige viden ville komme færre unge rygere, hvis man i Danmark indførte røgfri skoletid og rygeforbud på erhvervsskoler i lighed med det, der allerede findes på gymnasier, til sundhedsministeren
1711354_0002.png
Den centrale indsats for at nedbringe antallet af unge, som ryger, skal efter regerin-
gens opfattelse ske gennem oplysning og kampagner, og ikke ved hjælp af flere for-
bud. Vi skal blive bedre til at forklare de unge, i deres eget sprog, hvor uklogt det er,
hvis de begynder at ryge. Vi ved, at kampagner har en effekt, bl.a. konkluderer en
rapport fra 2013
(https://www.sst.dk/da/nyheder/2014/~/media/43841F7C33ED46C8A3915CB1FD39
E7B9.ashx?m=.pdf),
at Sundhedsstyrelsens forebyggelseskampagner på flere sund-
hedsområder viser dokumenterede adfærdsændringer, som må antages at skyldes
kampagneindsatsen.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Erich Erichsen
Side 2