SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om oversendelse af en redegørelse over de nordiske landes og New Zealands forskningsmæssige strategier indenfor forskning i pesticidresters skadelige virkninger, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 15-12-2016

Enhed: Ældre og det Nære Sam-

menhængende Sundhedsvæsen

Sagsbeh.: DEPISH

Sagsnr.: 1609501

Dok. nr.: 248563

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. oktober 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 31 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 31:

”Vil ministeren sende udvalget en redegørelse over de nordiske landes og New Zea-

lands forskningsmæssige strategier indenfor forskning i pesticidresters skadelige virk-

ninger? Ministeren bedes inkludere en oversigt over de enkelte forskningsprogram-

mer og den statslige finansiering af specifikke programmer i redegørelsen.”

Svar:

Danmarks forskningsmæssige strategi inden for forskning i pesticidrester

Til brug for min besvarelse angående Danmarks forskningsmæssige strategi inden for

forskning i pesticidresters skadelige virkninger har ministeriet indhentet bidrag fra

Miljø- og Fødevareministeriet. Jeg kan henholde mig til svaret:

”Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen har i ydelsesaftale mellem Miljø- og Fødevare-

ministeriet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) en strategisk sigtelinje vedrøren-

de ”Vejen til sundere fødevarer og forbrugerprodukter i Danmark”, som bl.a. omfat-

ter kemiske stoffer herunder pesticidrester og deres virkning.

Der er behov for viden om toksikologiske virkninger af kemiske stoffer, som menne-

sker bliver udsat for gennem fødevarer og produkter eller gennem forekomsten i mil-

jøet. Den frembragte viden er en forudsætning for at kunne udføre risikovurderinger

og opstilling af kvalitetskriterier. DTU Fødevareinstituttet leverer uafhængig forsk-

ningsbaseret rådgivning inden for vurdering af bl.a. pesticidrester.

DTU Fødevareinstituttet er i relation til EU Kontrolforordningen udpeget af Fødevare-

styrelsen som nationalt referencelaboratorium for de fleste kemiske stoffer i fødeva-

rer. Instituttet er desuden af EU-Kommissionen udpeget som EU Community referen-

celaboratorium for pesticider i cerealier og foderstoffer.

DTU Fødevareinstituttet yder desuden forskning blandt andet indenfor følgende

forskningsområder af særlig interesse på miljø- og fødevareområdet:



Forskning i sundhedsmæssige effekter fra enkeltstoffer og kombinationsef-

fekter.



Særlige sundhedsmæssige effektområder som fx hormonforstyrrende effek-

ter, reproduktionstoksiske effekter, effekter på tarmmikrobiota samt allergi.



Metodeudvikling til vurdering af sundhedsmæssige effekter af enkeltstoffer

eller kombinationer af stoffer ved computermodeller, testbaseret på celler

og dyreforsøg.



Metodeudvikling til helhedsvurderinger af fødevarer.



Udvikling af metoder til at få flere og mere detaljerede kemiske data for ind-

hold af kemiske stoffer herunder pesticidrester i fødevarer.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om oversendelse af en redegørelse over de nordiske landes og New Zealands forskningsmæssige strategier indenfor forskning i pesticidresters skadelige virkninger, til sundheds- og ældreministeren

På fødevareområdet finansieres forskningen primært med midler fra Fødevareforlig 3

(2015-2018). Der er i 2016 afsat 13,1 mio. kr. til DTU Fødevareinstituttets forskning

inden for rammerne af Fødevareforlig 3 på kemiområdet.

Miljøstyrelsen administrerer et program for bekæmpelsesmiddelforskning, der har

eksisteret siden 1989. Der er i 2016 afsat ca. 16,8 mio. kr. til uddeling af tilskudsmid-

ler til strategiske forskningsprojekter, der skal bidrage til at minimere brugen og util-

sigtede virkninger ved anvendelsen af pesticider og biocider.

Programmet administreres efter femårige strategier, der udstikker rammerne inden-

for hvilke områder, der efterspørges ny forskningsbaseret viden. I strategien for åre-

ne 2015-2020 (http://mst.dk/media/165105/strategi-

bekaempelsesmiddelforskning2015-2020.pdf) er der udpeget fem områder, hvor der

lægges særlig vægt på en styrkelse af vidensgrundlaget, hvoraf det ene område ved-

rører sundhedseffekter på mennesker.”

Norges forskningsmæssige strategi inden for forskning i pesticidrester

Til brug for min besvarelse angående Norges forskningsmæssige strategi inden for

forskning i pesticidresters skadelige virkninger har ministeriet indhentet oplysninger

fra den danske ambassade i Oslo, der har indhentet oplysninger fra det norske Helse-

og Omsorgsdepartementet og fra Matttilsynet i Norge.

Ifølge Helse- og Omsorgsdepartementet samt Matttilsynet foreligger der ikke nogen

overordnet forskningsstrategi i Norge for pesticidrester i fødevare og mulige sund-

hedsskadelige følgevirkninger.

De to styrelser henviser midlertidigt til følgende konkrete forskningsaktiviteter:

Handlingsplan for reduceret brug af pesticider

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Norges Bondelag, Norske Bonde-og Små-

brukarlag, Landbruksdirektoratet, Klima- og Miljødepartementet og Landbruks- og

matdepartementet har udarbejdet forslag til en handlingsplan, der har til formål at

reducere dels brugen af pesticider og dels risiko for sundheds- og miljøskadelige virk-

ninger ved brug af pesticider. Handlingsplanen løber i perioden 2016 – 2020 og er

den femte i rækken.

Der henvises endvidere til, at yderligere information kan findes via følgende link:

https://www.regjeringen.no/contentassets/3a3421db98f24bc0abcee8061ff2552b/ha

ndlingsplan-for-barekraftig-bruk-av-plantevernmidler-2016-2020.pdf

Pesticider i fisk og skalddyr

I Norge er et program vedrørende pesticider i fisk og skalddyr igangsat. Formålet er at

kortlægge, hvilke pesticider der er til stede i fiskefoder. Programmet skal bidrage til,

at der fremadrettet kan arbejdes ud fra et videnskabeligt grundlag, når der fastsættes

grænseværdier for pesticider i fiskefoder samt fisk og skalddyr.

Der henvises endvidere til, at yderligere information kan findes via følgende link:

https://www.nifes.no/prosjekt/plantevernmidler-fiskefor-og-sjomat/

Side 2

Forskning i nedbrydning af pesticidrester i miljøet

Program for jord- og vannovervåking i landbruket, JOVA- programmet, har eksisteret

siden 1992 med det formål at dokumentere effekter af landbrugspraksis og tiltag i

forhold til afstrømning og vandkvalitet.

11 afvandingsområder indgår i JOVA- programmet. I alle områderne registreres vand-

gennemstrømning og prøvetagning til analyser af næringsstoffer og partikler. Pestici-

derne overvåges gennem vækstsæsonen i seks af afvandingsområderne.

Der henvises endvidere til, at yderligere information kan findes via følgende link:

http://www.bioforsk.no/ikbViewer/page/prosjekt/hovedtema?p_dimension_id=1884

4&p_menu_id=18851&p_sub_id=18845&p_dim2=18846

Endvidere har Norsk institutt for vannforskning (NIVA) og Norsk institutt for bioøko-

nomi (NIBIO), på bestilling af Mattilsynet, udviklet en model til beregning af toksicite-

ten af blandinger af pesticider i norske floder gennem en række projekter.

Årsagen til bestillingen er, at de miljømæssige konsekvenser vurderes enkeltvis for

hvert stof, når det norske Finanstilsynet godkender et pesticid til brug i Norge. Base-

ret på dette har man ønsket at opnå et bedre overblik over den samlede risiko, som

disse stoffer udgør for vandmiljøet.

Der henvises endvidere til, at yderligere information kan findes via følgende link:

http://www.mattilsynet.no/planter_og_dyrking/plantevernmidler/okt_kunnskap_om

blandingseffekter.22663

Sverige forskningsmæssige strategi inden for forskning i pesticidrester

Til brug for min besvarelse angående Sveriges forskningsmæssige strategi inden for

forskning i pesticidresters skadelige virkninger har ministeriet indhentet oplysninger

fra den danske ambassade i Stockholm, der har indhentet bidrag fra det svenske Mil-

jö- och Energidepartementet, Sveriges Lantbruksuniversitet samt Lunds Universitet.

Jeg kan henholde mig til svaret:

”I det svenske Miljö- och Energidepartement er man ikke bekendt med igangværende

svenske forskningsprojekter om sprøjtemidlers, herunder pesticiders, skadelige virk-

ninger på mennesker.

Sveriges Lantbruksuniversitet har et ”Kompetenscentrum för Kemiska Bekämpnings-

medel”, som imidlertid fokuserer på sprøjtemidlers miljøeffekter snarere end

sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker. Finansieringen af forskningen kom-

mer fra den svenske stat samt private fonde såsom Stiftelsen Svensk Lantbruksforsk-

ning. En oversigt over de enkelte forskningsprogrammer og deres finansiering forelig-

ger imidlertid ikke.

En undersøgelse af urin fra 500 menneskers i Sverige i perioden 2004-2011 fandt pe-

sticidrester hos næsten alle de undersøgte.

Yderligere information kan findes via dette link:

http://www.naturvardsverket.se/Nyheter-och-

pressmeddelanden/Pressarkiv/Nyheter-och-pressmeddelanden-

2014/Bekampningsmedel-aterfinns-i-urin-/.”

I øvrigt kan jeg henvise til min besvarelse af SUU alm. del spørgsmål nr. 32.

Side 3

Islands forskningsmæssige strategi inden for forskning i pesticidrester

Til brug for min besvarelse angående Islands forskningsmæssige strategi inden for

forskning i pesticidresters skadelige virkninger har ministeriet indhentet oplysninger

fra den danske ambassade i Reykjavik, der har været i kontakt med Miljødirektorat på

Island.

Miljødirektoratet på Island oplyser, at der ikke er aktiviteter i Island vedrørende

forskning i rester fra pesticider i fødevarer eller i foder.

Finland forskningsmæssige strategi inden for forskning i pesticidrester

Angående Finlands forskningsmæssige strategi inden for forskning i pesticidresters

skadelige virkninger henviser jeg til min besvarelse af SUU alm. del spørgsmål nr. 32.

New Zealand forskningsmæssige strategi inden for forskning i pesticidrester

Til brug for min besvarelse angående New Zealands forskningsmæssige strategi inden

for forskning i pesticidresters skadelige virkninger har ministeriet indhentet oplysnin-

ger fra den danske ambassade i Canberra.

Ambassaden i Canberra fremhæver forskning foretaget af David McBride fra Universi-

ty of Otago og henviser til, at der kan indhentes yderligere information via følgende

links:

http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/09603120601124181

http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/1753-

6405.12583/abstract;jsessionid=2E99F9B0FEB34BD15C60922E3C46E93F.f02t03

http://www.nature.com/jes/journal/v20/n5/full/jes200931a.html

http://occmed.oxfordjournals.org/content/59/4/255

Oversigt over de enkelte forskningsprogrammer og den statslige finansiering af

specifikke programmer i redegørelsen

Hvad angår oversigt over de enkelte forskningsprogrammer og den statslige finansie-

ring henvises til ovenstående. Det har ikke været muligt for ministeriet at tilvejebrin-

ge yderligere.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Ida Stube Holst

Side 4