Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16-01-2017
Enhed: Sundhedsjura og Psykiatri
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 1611451
Dok. nr.: 263101
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 309 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 309:
”Hvordan ser ministeren på de ansatte på Århus Universitetshospital Risskovs bekym-
ringer, jf. SUU alm. del – bilag 116, og hvad agter ministeren at gøre for at forbedre
forholdene?”
Svar:
Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at jeg tager de ansattes bekymring me-
get alvorligt. Ansatte i psykiatrien skal selvfølgelig ikke være urolige for hverken deres
egen eller patienternes sikkerhed, når de går på arbejde.
Det er vigtigt for mig, at regionerne og de enkelte sygehuse rundt om i landet priori-
terer deres ansattes sikkerhed og helbred højt. De har som arbejdsgivere et ansvar
for, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Dertil
kommer selvfølgelig, at de skal sikre, at patienterne får tilstrækkelig behandling, og at
personalet har de rette kompetencer, så konflikter og tilspidsede situationer så vidt
muligt ikke opstår.
Noget af det, man ved, der fx har stor betydning for arbejdsmiljøet, er de fysiske faci-
liteter og rammer. Derfor har satspuljepartierne også i forbindelse med satspuljeafta-
len for psykiatrien for 2015-2018 afsat 700 mio. kr. til at understøtte regionerne på
dette område og sikre bedre fysiske faciliteter og rammer. Moderne fysiske faciliteter
og rammer med fx bedre adgang til udearealer mv., kan være med til at reducere
konfliktsituationer.
Mit ministerium har i første omgang bedt Region Midtjylland om at forklare, hvilke
initiativer regionen forventer at tage som følge af bekymringen for de ansatte på
Aarhus Universitetshospital Risskov.
Jeg ser frem til regionens forklaring og afventer i første omgang, at ministeriet mod-
tager denne i løbet af januar 2017.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Maja Sørensen