SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om oversendelse af dokumentation for, at tilskud til rygestopkurser virker, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 02-11-2016

Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-

litik og Jura

Sagsbeh.: SUMEER

Sagsnr.: 1609708

Dok. nr.: 205729

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. oktober 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 3 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 3:

”Vil ministeren sende udvalget dokumentation for, at tilskud til rygestopkurser vir-

ker?”

Svar:

Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som jeg hen-

holder mig til:

”Rygestopkurser varetages af kommunerne efter sundhedslovens § 119, og hver en-

kelt kommune fastlægger rammerne for deltagelse i disse. De fleste kommuner har

gratis adgang til rygestopkurser. Det antages på den baggrund, at der med spørgsmå-

let refereres til tilskud til rygestopmedicin.

Begrebet rygestopmedicin bruges i det følgende om de tre førstevalg til brug for to-

baksafvænning: Nikotinerstatningspræparater, som er håndkøbsvare, samt Vareniclin

og Bupropion, som begge er receptpligtige præparater.

Spørgsmålet om virkning kan opdeles i to underspørgsmål. Dels om rygestopmedici-

nen virker, når man tager den og dels om tilskud til rygestopmedicin virker.

Både fra klinisk og epidemiologisk forskning er der solid dokumentation for, at ryge-

stopmedicin virker, når man tager den. Der er endvidere solid dokumentation for, at

højeste effekter fås af kombinationen af rygestopmedicin og rådgivning.

Hvad angår virkningen af tilskud til rygestopmedicin, kan der her skelnes mellem, om

tilskuddet øger andelen af borgere, som igangsætter et rygestop, og om det øger an-

delen, som igangsætter anvendelse af rygestopmedicin og herved øger succesraten

for rygestoppet.

Bidrag til besvarelsen baseres dels på international forskningslitteratur og dels på

danske erfaringer med tilskud til rygestopmedicin.

International forskningslitteratur om betydningen af at yde økonomisk tilskud til an-

vendelsen af rygestopmedicin

Et metareview fra den uafhængige Cochrane organisation har undersøgt betydningen

af finansiel dækning af omkostninger til rygeafvænning ud fra den samlede internati-

onale videnskabelige litteratur. Det konkluderes, at finansiel dækning af omkostnin-

ger – herunder omkostninger til rygestopmedicin - er kosteffektive metoder til at øge

andelen af røgfri rygere. Virkningen opstår både som en øget andel, der prøver et ry-

gestop og en øget andel, som har succes med et rygestop (Healthcare financing sy-

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om oversendelse af dokumentation for, at tilskud til rygestopkurser virker, til sundheds- og ældreministeren

stems for increasing the use of tobacco dependence treatment, Cochrane Database

of Systematic Reviews, 2012 NO: 6.)

Danske erfaringer med tilskud til rygestopmedicin

To større danske projekter med anvendelse af tilskud til rygestopmedicin med en til-

knyttet evaluering foreligger.

Projekt ”Slå Tobakken – Livet er Takken” i Kolding kommune 2011 havde succes med

økonomisk hjælp til socialt udsatte og sårbare borgere. Effekten af tilskud er den

samlede virkning af, at flere igangsætter rygestop, og flere bruger rygestopmedicin

samt modtager rådgivning. I projektets evaluering fremhæves disse effekter således:

Totalt blev 301 socialt udsatte/sårbare borgere og deres pårørende inkluderet. Det

dobbelte af det forventede antal, hvorfor projekt Slå Tobakken klart var med til at op-

fylde succeskriteriet om 50 % flere henvisninger til rygestop.

Dette underbygger således, at tilskud til rygestopmedicin kan være medvirkende til,

at flere vælger at anvende medicin samt modtage rådgivning samtidigt – og at dette

også gælder målgrupper med færre ressourcer.

I evalueringen angives det endvidere, at 296 borgere ud af de 301 borgere tog imod

tilbuddet om betalt rygestopmedicin.

Dette er en meget høj andel. Tal fra undersøgelser af danskernes rygevaner angiver

fx, at kun ca. en tredjedel af dem, som laver et rygestopforsøg, anvender rygestop-

medicin. Det underbygger, at muligheden for tilskud øger andelen, som bruger medi-

cin.

Evalueringen redegør endvidere for succesraterne for de borgere, som modtager

rådgivning og eller rygestopmedicin, således:

Efter endt rådgivningsforløb var 137 af de 301 borgere (46 %) holdt op med at ryge –

succeskriteriet var 40 %. Yderligere 88 borgere (29 %) havde reduceret deres tobaks-

forbrug. Efter 6 måneder fra rygestopdatoen var der 83 borgere (28 %, ITT) – succes-

kriteriet var 20 %. Ses der kun på de borgere det lykkedes at få kontakt til efter 6 må-

neder, steg rygestopraten til 39 %. Af dem, det ikke lykkedes at holde op, ønskede 65

% dog at prøve igen.

Opdelt på de forskellige typer af rygestopmedicin var 51 % af dem, der havde fået va-

reniclin, røgfrie efter endt rådgivningsforløb, mens 32 % var det efter 6 måneder. Af

dem der havde fået et nikotinerstatningsprodukt var 40 % røgfrie efter endt rådgiv-

ningsforløb, og 22 % var det efter 6 måneder.

Disse effekter er fuldstændig på linje med - eller højere end - gennemsnitlige effekter

af rådgivning og brug af rygestopmedicin medicin fra international forskning og viden.

Den isolerede effekt af betalt rygestopmedicin kan ikke isoleres fra de øvrige projekt-

tiltag til øgning af effekter (fx opsøgende telefonopkald ved udeblivelser). Men alt i

alt understøtter resultaterne af projektet, at tilskud til rygestopmedicin får flere til at

igangsætte rygestop med brug af rygestopmedicin og rådgivning med de forventede

effekter til følge (se evaluering på:

Side 2

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om oversendelse af dokumentation for, at tilskud til rygestopkurser virker, til sundheds- og ældreministeren

https://sundhedsstyrelsen.dk/da/planlaegning/ulighed/~/media/E088823D90C94DFC

A57C20D4BEFDDE69.ashx).

Puljen til Forstærket Indsats over for Storrygere (Storrygerpuljen) er en igangværende

pulje løbende fra 2014 – 2017 med tilskud til rygestopmedicin som et af de centrale

elementer i en forstærket indsats overfor hjælp til rygestop. Indsatsen indeholder og-

så forbedring af sammenhæng mellem sektorer, bedre henvisningsstrukturer og øget

rekruttering. Tilskuddet til medicin er betinget af deltagelse i rådgivning (rygestop-

kurser). Midtvejsevalueringen konkluderer på baggrund af erfaringer opgjort fra

2014-15:

Deltagerne i Storrygerpuljen gennemfører i højere grad rygestopkurset, end man ser i

andre rygestopaktiviteter på landsplan. Storrygerne bliver røgfrie og er det både ved

kursusafslutning (70 %) og 6 måneder efter (52 %). Størstedelen af deltagerne siger ja

tak til at modtage tilskud til rygestopmedicin, og analyser fra Rygestopbasen viser, at

der er en positiv sammenhæng mellem at blive røgfri og modtage rygestopmedicinen.

I de ni delprojekter var andelen af borgere, der brugte rygestopmedicin, for hoved-

parten 100 % eller tæt på 100 % og ikke under 82 %. Dette må antages at være kraf-

tigt medvirkende til at forklare de meget høje målte rygestoprater i projektet som

angivet i citatet.

Samlet set underbygger erfaringerne fra projekter under puljen, at tilskud til ryge-

stopmedicin, gør deltagelse i rygestopkurser attraktiv for borgeren, og at næsten alle

deltagere også takker ja til at bruge rygestopmedicin. Dette afspejles i meget høje

succesrater set i forhold til den eksisterende danske og internationale viden (se eva-

luering på:

https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2016/~/media/9DB6FBECF6E84986AF38

B7F2C827AD91.ashx).”

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Erich Erichsen

Side 3