SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om ministeren mener, at vi i Danmark bør tage konkrete initiativer til at efterligne den norske model med retningslinjer for alvorlige traumer, herunder rygmarvsskade, der lægger vægt på en tværfaglig, sammenhængende rehabilitering, der også tager sigte på, at patienten får et godt liv efter ulykken, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 24-01-2017

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPMDI

Sagsnr.: 1611488

Dok. nr.: 283289

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. december 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 299 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 299:

”Mener ministeren, at vi i Danmark bør tage konkrete initiativer til at efterligne den

norske model med retningslinjer for alvorlige traumer, herunder rygmarvsskade, der

lægger vægt på en tværfaglig, sammenhængende rehabilitering, der også tager sigte

på, at patienten får et godt liv efter ulykken?”

Svar:

Til brug for min besvarelse har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der oply-

ser følgende:

”En National kliniske retningslinje(NKR) dækker udredning, behandling, ple-

je, opfølgning og rehabilitering og understøtter hensigtsmæssige patient-

forløb på tværs af sektorer, specialer og faggrupper. Det er dog vigtigt at gø-

re opmærksom på, at nationale kliniske retningslinjer ikke er én samlet be-

handlingsvejledning for et sygdomsområde, men indeholder anbefalinger

for 8-10 udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger.

Emnet for en NKR vil indledningsvist være afgrænset i kommissoriet, men

yderligere afgrænsning foretages af arbejdsgruppen på de første møder,

som tilsvarende beslutter, hvilke fokuserede spørgsmål retningslinjen skal

indeholde. Det vil derfor være forskelligt, hvilke aspekter i patientforløbet

en NKR fokuserer på. Det betyder også, at retningslinjerne ikke kan stå alene

som anbefalinger for klinisk praksis, men skal indarbejdes i landsdækkende,

regionale og kommunale retningslinjer og instrukser på området.

Der er andre anbefalinger og nationale rammer der skal sikre, at mennesker

med rygmarvsskader får en højt specialiseret og sammenhængende rehabili-

teringsindsats i Danmark. Herunder redegøres for organiseringen af rehabili-

terende indsats målrettet personer med rygmarvsskade, som den er organi-

seret i Danmark.

Der lever ca. 3.000 personer med rygmarvsskade i Danmark, og hvert år

kommer der 130-160 nye personer/patienter til. Afhængig af, hvor skaden

på rygmarven er lokaliseret, kan patienterne være paraplegiske (lammelse i

begge ben) eller tetraplegiske (lammelse i begge arme og begge ben), lige-

som nogle af patienterne ikke selv kan trække vejret i tilstrækkeligt omfang.

Årsagen til rygmarvsskaden kan være sygdom, fødselstraume eller ulykkes-

tilfælde. Ca. 40 % skyldes ulykker.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om ministeren mener, at vi i Danmark bør tage konkrete initiativer til at efterligne den norske model med retningslinjer for alvorlige traumer, herunder rygmarvsskade, der lægger vægt på en tværfaglig, sammenhængende rehabilitering, der også tager sigte på, at patienten får et godt liv efter ulykken, til sundhedsministeren

Grundlaget for organiseringen af rehabilitering af rygmarvsskadede er op-

rindelig beskrevet i ”Para- og tetraplegi – organisation af behandling og kon-

trol”, Sundhedsstyrelsen, 1994. I Sundhedsstyrelsens specialeplan er rehabi-

litering af patienter med rygmarvsskade en højt specialiseret funktion i neu-

rologi. Funktionen varetages på Regionshospitalet i Viborg, Rigshospitalet,

Glostrup på matriklen i Hornbæk. Når den akutte behandling efter fx en

ulykke er gennemført, overflyttes patienter med rygmarvsskade til rehabili-

teringsafsnit.

Centrene i både Øst- og Vestdanmark råder over sengeafdelinger og ambu-

latorier. Der er op til 48 pladser i Hornbæk og op til 39 i Viborg. Centrene ta-

ger imod alle patienter, som har en rygmarvsskade, der ikke er fremadskri-

dende (som fx ved kræft).

Den første indlæggelse er som regel langvarig – 6-9 måneder - fordi patien-

ten skal ”lære tingene forfra” under en tværfaglig indsats fra læger, terapeu-

ter, psykologer, sygeplejersker osv. Målet med rehabiliteringen er ofte, at

patienten skal kunne klare sig bedst muligt i eget hjem. I den senere del af

rehabiliteringsforløbet overgår patienten til kun at være indlagt på hverda-

ge, mens weekenderne tilbringes hjemme med fornøden hjælp. Denne del

af indlæggelsen kan ses som en gradvis overgang til udskrivelse.

Mennesker med rygmarvsskade følges livslangt i de ambulante funktioner,

som er tilknyttet de højt specialiserede sygehusenheder og kan genindlæg-

ges på de højt specialiserede rehabiliteringsenheder, ved behov. Et halvt år

efter udskrivelse er der en kortvarig kontrolindlæggelse, hvor man tjekker,

at målet med rehabiliteringen er nået, og om der er yderligere udfordringer,

som det er muligt at gøre noget ved. Videre frem er der ambulant kontakt

med relevante mellemrum. Det, der bl.a. er fokus på ved kontrollerne, er

undersøgelse af urinvejene, da rygmarvsskadede er særligt udsatte for urin-

vejsinfektioner med påfølgende meget alvorlige komplikationer. Afdelinger-

ne har også en koordinerende funktion i forhold til henvisning til øvrige spe-

cialfunktioner. De højt specialiserede enheder tilbyder ligeledes rådgivning

vedrørende udskrevne patienter til kommunale samarbejdspartnere.

Kommunen inddrages hurtigt under indlæggelsen med henblik på samarbej-

de om iværksættelse af støttende og kompenserende indsatser, som er

nødvendige i forbindelse med patientens udskrivelse og i et livsperspektiv fx

i form af hjælpemidler, hjemmesygepleje, personlig og praktisk hjælp, bolig-

forhold, uddannelse- og beskæftigelse.

Udskrivelse sker til bopælskommunen, der efter konkret rådgivning om den

enkelte patient, der udskrives, tager over og sikrer relevante pleje- og træ-

ningsmuligheder til et liv uden for hospitalerne. Hvis der ved udskrivelsen er

et lægeligt behov for genoptræning, skal sygehuset udarbejde en genoptræ-

ningsplan.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående og hæfter mig i den forbindelse særligt ved, at

der ifølge Sundhedsstyrelsen eksisterer nationale rammer, der sikrer, at mennesker

Side 2

med rygmarvsskader får en højt specialiseret og sammenhængende rehabiliterings-

indsats i Danmark.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Mathias Ørberg Dinesen

Side 3