Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1722146_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-02-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPRATH
Sagsnr.: 1611390
Dok. nr.: 271251
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 297 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 297:
”Ser ministeren et potentiale for et styrket interministerielt samarbejde mellem For-
svarsministeriet og Sundhedsministeriet i forhold til opgradering af det danske vacci-
nelager som led i et biologisk beredskab? ”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som oplyser følgende:
Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at man ikke direkte kan sidestille dansk mili-
tærpersonels eventuelle risiko for kopper, når de udsendt til verdens brændpunkter,
med risikoen sundhedspersonale på danske hospitaler, og den danske befolkning i
øvrigt. Dette set i lyset af, at risikoen for en hændelse der berører Danmark, vurderes
til at være ekstremt lille.
Ved opdateringen af den nuværende beredskabsplan mod kopper vil Forsvarets
Sundhedstjeneste blive inddraget. Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne ske en op-
timering på afgrænsede områder ved en samtænkning af Forsvarets og det civile
samfunds beredskabsbehov.
Hvad angår et evt. behov for oplagring af vacciner som led i det biologiske beredskab
er Danmark godt dækket ind over for koppeudbrud af det nuværende vaccinelager på
Statens Serum Institut såfremt det fortsat vedligeholdes. Et evt. behov for oplagring
af andre vacciner skal vurderes ud fra det aktuelle og forudsigelige trusselsbillede og
den aktuelle beredskabsstatus. Dette forhold er dynamisk og ændrer sig som følge af
den sikkerhedspolitiske situation og de teknologiske muligheder.”
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Rasmus Thomsen