Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-02-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPRATH
Sagsnr.: 1611390
Dok. nr.: 271239
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 296 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 296:
”Er det ministerens opfattelse, at Sundhedsstyrelsen og diverse instanser i regi af
Sundhedsstyrelsen har de fornødne kompetencer til at foretage en trussels-vurdering
som led i et biologisk beredskab? ”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen har ikke til opgave at foretage trusselsvurderinger. I Danmark fo-
retages trusselsvurderinger af Politiets Efterretningstjeneste (PET) for så vidt angår
hændelser i Danmark, og af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) for så vidt angår
hændelser i udlandet. Disse efterretningstjenester rådgives af Center for Biosikring og
Bioberedskab (CBB) som er landets ekspertfunktion, hvad angår sundhedsfaglige vur-
deringer af biologiske trusler.
CBB har oplyst, at de sundhedsfaglige vurderinger, som de udfører, foretages ud fra
såvel informationer hentet i åbne og lukkede kilder, herunder samarbejdspartnere i
ind- og udland, men også egne tekniske forsøg og videnskabeligt samarbejde med in-
ternationale partnere. CBB´s arbejde er internationalt anerkendt og efterspurgt af så-
vel stater som internationale organisationer som WHO.
På baggrund af de foreliggende trusselsvurderinger har Sundhedsstyrelsen til opgave
at beslutte og rådgive vedr. håndteringen. I forbindelse med arbejdet med koppebe-
redskabet samarbejder Sundhedsstyrelsen med såvel CBB, som FE og PET.
Den forebyggende og imødegående indsats justeres således løbende ind efter det ak-
tuelle trusselsbillede. Indsatsen gradueres efter truslens størrelse ud fra såvel sand-
synlighed som konsekvens. CBB har oplyst, at der internationalt er tegn på en stigen-
de aktivitet vedr. biologiske trusler, hvor der aktuelt er fokus på et mindre antal bio-
logiske stoffer blandt offensive aktører. Udviklingen følges tæt af de relevante myn-
digheder, og behov for yderligere tiltag vurderes løbende.
Selvom hovedparten af indsatsen er dækkende for alle biologiske trusler, så vil der
også være specifikke tiltag som f.eks. bestemte vacciner eller antibiotika, der kun er
relevante overfor bestemte biologiske trusler. Specifikt vedr. kopper kan det siges at
Danmark er godt dækket ind overfor netop koppetruslen, fordi vi råder over en vac-
cine, der vides at være effektiv.”
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.