Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1722150_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-02-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPRATH
Sagsnr.: 1611390
Dok. nr.: 271219
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 294 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 294:
”Deler ministeren WHO’s vurdering af, at koppetruslen er stigende, idet syntetiske
kopper ifølge WHO kan fremstilles i løbet af tre måneder? ”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen og
Center for Biosikring og Bioberedskab, som oplyser følgende:
Hvorvidt koppetruslen er stigende kræver en vurdering af, om offensive aktører har
såvel vilje som evne til at gennemføre angreb med koppevirus, og dette skal så sam-
menholdes med de forebyggende modforanstaltninger, som myndighederne foreta-
ger. Her spiller den teknologiske udvikling naturligvis en rolle for, hvad det er muligt
for forskellige aktører med forskellige ressourcer at udføre. Det må vurderes, at mu-
lighederne for udvikling af biologiske våben er blevet væsentligt udvidet i takt med
den bioteknologiske udvikling i de sidste årtier. Den fulde udnyttelse af disse mulig-
heder vil dog kræve en betydelig indsats på avanceret statsligt niveau, mens ikke-
statslige aktører vil være begrænset til simplere biologiske våben. Til imødegåelse af
denne udvikling er der gennem de seneste år sket en kraftig international forøgelse af
den forebyggende og imødegående indsats, hvilket også er sket herhjemme bl.a.
gennem etablering af biosikringslovgivning og et nyt myndighedsområde varetaget af
Center for Bio-sikring og Bioberedskab.
Truslen om angreb med koppevirus vurderes løbende ligesom angreb med andre
former for biologiske våben. Specifikt vedr. syntetisk fremstilling af det udryddede
koppevirus kan det nævnes, at det tidligere er lykkedes store og avancerede forsker-
grupper at fremstille syntetisk virus, men at det indtil nu har drejet sig om simplere
virus. Koppevirus er langt større og vil være vanskeligere at fremstille syntetisk, hvil-
ket altså heller ikke er sket endnu. Vurderingen ud fra egne forsøg med de tekniske
og praktiske skridt, som skal tages i forbindelse med fremstilling af våbenegnet mate-
riale, samt internationale erfaringer, peger entydigt på, at det med de nuværende
materielle og teknologiske ressourcer næppe vil være muligt i praksis at fremstille
syntetisk koppevirus til offensive formål inden for en overskuelig tidshorisont – og
slet ikke hvis der er tale om en ikke-statslig aktør.
Vurderingen ud fra egne forsøg samt internationale erfaringer med de tekniske og
praktiske skridt, som skal bruges i forbindelse med fremstilling af våbenegnet materi-
ale peger entydigt på, at det med de nuværende materielle og teknologiske ressour-
cer næppe vil være muligt i praksis at fremstille syntetisk koppevirus til offensive
formål inden for en overskuelig tidshorisont – og slet ikke hvis der er tale om en ikke-
statslig aktør.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om, hvordan ministeren stiller sig i forhold til at opgradere det danske biologiske beredskab, til sundhedsministeren
I øvrigt har WHO ikke foretaget den vurdering, som spørgeren nævner, men der er
formentligt tale om et indlæg fra en rådgivergruppe, der i 2015 sendte en rapport til
WHO’s generaldirektør.
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen og Center for Biosikring
og Bioberedskab.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Rasmus Thomsen
Side 2