Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1722153_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-02-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPRATH
Sagsnr.: 1611390
Dok. nr.: 271187
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 293 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 293:
”Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at det danske frontlinjepersonale er til-
strækkeligt sikret i form af godkendte vacciner i tilfælde af et biologisk terrorangreb –
f.eks. et angreb med syntetisk fremstillet koppevirus? ”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som oplyser følgende:
”Vaccination af frontlinjepersonale er en væsentlig del af vaccinationsstrategien ved
aktuel trussel om eller forekomst af koppesygdom. Iværksættelse af vaccination med
SSI´s koppevaccine vil blive konkret overvejet i forhold til den generelle risiko, graden
af individuel udsættelse og kontraindikationerne for et før-hændelsesscenarie.
Vaccination kan dog ikke stå alene, og andre tiltag vil blive taget i anvendelse for at
inddæmme og kontrollere et eventuelt koppeudbrud, herunder isolation af syge og
karantæne af muligt smittede kontakter.
Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at den nuværende beredskabsplan mod kopper skitse-
rer håndteringen, herunder at i tilfælde af et efter-hændelses-scenarie, dvs. koppe-
udbrud et eller andet sted i verden, eller en konkret og overhængende trussel herom
mod Danmark, vil frontlinjepersonale blive tilbudt vaccination i henhold til oven-
nævnte.
SSI´s koppevaccine er ikke godkendt efter de nuværende godkendelseskriterier for
lægemidler; men den har bevist sin effekt i forbindelse med udryddelse af kopper, li-
gesom der findes historisk dokumentation for omfang og karakter af bivirkninger.”
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Rasmus Thomsen