SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 289: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/12-16 om ansættelse af udenlandske læger på danske hospitaler, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed:

Sagsbeh.:

Koordineret med:

Dok. nr.:

Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura

DEPAAK

189019

Det talte ord gælder

[Den 13. december 2016, kl. 15.00, Lokale 1-133 (Christiansborg)]

TALEPAPIR

Samråd i Sundheds- og Ældreudvalget om læger fra

andre EU-lande

Samrådsspørgsmål N (stillet af Flemming Møller Mortensen

(S)):

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at læger fra andre EU-lande

har et tilstrækkeligt højt fagligt niveau, før de opnår ansættelse

på et dansk hospital? Vil ministeren tage initiativ til at stramme

de nuværende regler, og vil ministeren sørge for en højere grad

af koordinering mellem regionerne og de enkelte sygehuse, så

en udenlandsk læge ikke kan blive fundet ukvalificeret et sted

for derefter at opnå ansættelse et andet sted?

***

[Indledning]

Først vil jeg gerne sige tak for invitationen til dette samråd om

læger fra andre EU-lande, som er et meget relevant emne.

•

Jeg er bl.a. blevet spurgt om, hvad jeg vil gøre for at sikre,

at læger fra andre EU lande har et tilstrækkeligt højt

fagligt niveau, før de opnår ansættelse på et dansk

hospital.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 289: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/12-16 om ansættelse af udenlandske læger på danske hospitaler, til sundhedsministeren

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at der ikke er nogen tvivl om,

at befolkningen skal kunne have tillid til, at sundhedspersonalet

i Danmark leverer fagligt kvalificerede og sikre sundhedsydelser.

•

Når det er sagt, så er det vigtigt at understrege, at

arbejdsgiveren – f.eks. regionerne – har et ansvar for, at

sundhedspersonalet er kvalificerede til de jobs, de skal

bestride.

•

Samtidig har Styrelsen for Patientsikkerhed ansvaret for at

gribe ind, hvis de bliver bekendt med, at en

sundhedsperson er til fare for patientsikkerheden.

***

[Styrelsen for Patientsikkerheds ansvar]

Styrelsen for Patientsikkerhed har endvidere som central

myndighed på området ansvar for, at ordningerne for

autorisation, godkendelse af uddannelser og anerkendelser af

specialer opfylder kravene i love og bekendtgørelser.

•

Ydermere har styrelsen ansvar for at føre tilsyn med

autoriserede sundhedspersoner.

Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer dokumentationen for

uddannelse ved ansøgning om autorisation.

Side 2

•

Dette gælder både for danske og udenlandske læger.

Men jeg vil gerne understrege, at dette på ingen måde erstatter

arbejdsgiverens pligt til at se dokumentation for relevant

uddannelse samt autorisationsstatus.

***

[Gældende retsgrundlag]

Det er vigtigt at forstå, at der gælder forskellige regelsæt for

opnåelse af dansk autorisation alt efter, hvor den udenlandske

sundhedsperson er uddannet og hvor denne er statsborger.

•

Dette samråd vedrører som bekendt EU lægerne. Og for

netop disse EU læger er Danmark bundet af EU reglerne

på området.

***

[Læger uddannet i EU/EØS - Anerkendelsesdirektivet]

Rådets Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af

erhvervsmæssige kvalifikationer

også kaldet

Anerkendelsesdirektivet.

Som medlem af EU har Danmark nemlig forpligtet sig til at

implementere bestemmelserne i Europa-Parlamentets og

Side 3

•

Med Anerkendelsesdirektivet følger, at læger, der er

statsborgere i EU og kan dokumentere at have

gennemført en uddannelse som læge, kan søge Styrelsen

for Patientsikkerhed om automatisk anerkendelse og

dermed uden videre modtage dansk autorisation.

•

Det betyder, at Danmark

[i praksis Styrelsen for

Patientsikkerhed]

helt automatisk skal anerkende læger,

der er uddannet i andre EU lande og give dem mulighed

for at arbejde i Danmark ved at udstede autorisation til

selvstændigt virke som læge.

Anerkendelsesdirektivet har dog for bl.a. lægeuddannelsen

defineret mindstekrav for så vidt angår niveau, varighed og

indhold.

***

[EU’s mindstekrav til lægeuddannelsen]

Medlemslandende – og dermed Danmark - har ved

implementeringen af anerkendelsesdirektivet forpligtet sig til at

sikre, at den medicinske grunduddannelse som en læge

gennemfører, bl.a. omfatter:

Side 4

•

mindst fem års studier af mindst 5500 timers teoretisk og

praktisk undervisning

•

samt yder garanti for fyldestgørende kendskab til de

videnskaber, som lægegerningen bygger på.

•

Herudover har man forpligtet sig til, at

speciallægeuddannelsen skal omfatte teoretisk og

praktisk undervisning og opfylde den minimumsvarighed,

der er angivet for hvert enkelt speciale.

Det betyder, at der er en indbygget tillid til, at alle

medlemslande drager omsorg for, at kvalitet, indhold og

varighed af lægeuddannelserne i samtlige medlemslande er på

plads inden de søger arbejde i et andet EU-land.

•

Men dette præciserer blot vigtigheden af, at den

ansættende myndighed fører tæt supervision og sikrer

oplæring i starten af ansættelsesperioden.

[Sprogkrav]

***

Anerkendelsesdirektivet giver dog mulighed for, at

medlemslandene kan indføre sprogkrav for EU/EØS

statsborgere, hvis erhverv har konsekvenser for

patientsikkerheden.

Side 5

I Danmark har vi på nuværende tidspunkt ikke nogen

forudgående kontrol af sproglige færdigheder, inden der

udstedes dansk autorisation til EU- og nordiske læger.

•

Hvis denne mulighed skal udnyttes kræver det, at den

nuværende implementeringsbekendtgørelse ændres.

•

I dag er det således op til arbejdsgiver at sikre sig, at den

læge, der ansættes, har de fornødne sprogfærdigheder

for at kunne varetage jobbet.

[Arbejdsgivers ansvar]

Arbejdsgiverne - f.eks. regionerne - skal således sikre sig, at de

læger, som de ansætter, helt generelt har de fornødne

kompetencer – og dette ikke kun i forhold til de sproglige

færdigheder.

•

Og jeg vil gerne understrege, at dette gælder for

ansættelsen af danske såvel som udenlandske læger.

Som hjælperedskab hertil har Styrelsen for Patientsikkerhed

udarbejdet en vejledning om ansættelse af sundhedsfagligt

personale

[senest opdateret i 2016],

som bl.a. beskriver

arbejdsgiverens ansvar i forbindelse med ansættelser.

•

Regionerne tager udgangspunkt i denne vejledning, når de

ansætter læger fra bl.a. EU/EØS lande.

Side 6

Ved ansættelse bør arbejdsgiver således altid sikre sig, at den,

som skal ansættes:

•

har de faglige kvalifikationer, der kræves for at kunne

bestride jobbet, samt

•

har tilstrækkelige sprogfærdigheder og

kommunikationsevner i forhold til opgavevaretagelsen.

Det er mit klare indtryk, at regionerne er fuldt ud

opmærksomme på deres ansvar som arbejdsgiver.

•

Det er jo også i regionernes interesse, at de læger, som de

ansætter, er kompetente og dygtige.

***

[Det risikobaseret tilsyn]

Danmark.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at lægerne fra andre EU-lande

er underlagt samme tilsyn, som læger, der er uddannet i

Side 7

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med alle læger, der

arbejder i Danmark.

•

Dette gælder uanset, hvor vedkommende er uddannet.

•

Der føres ikke et særligt tilsyn med læger, blot fordi de er

af anden national oprindelse end dansk!

•

For en læges dygtighed og faglighed afhænger jo ikke af

lægens nationalitet!

Nu spørges der blandt andet til, hvad jeg vil gøre for at stramme

de nuværende regler.

Hertil vil jeg gerne svare, at vi for ganske nyligt har styrket

mulighederne på tilsynsområdet ved, at vi bredt i Folketinget

har besluttet at gøre tilsynet risikobaseret.

Vi har altså gennemgået området og strammet op og justeret

hvor nødvendigt.

•

Vi bruger altså ressourcerne dér, hvor man

erfaringsmæssigt ved, at der er størst risiko for

patienterne.

Side 8

•

Med stramningerne på tilsynsområdet har Styrelsen for

Patientsikkerhed også fået muligheden for at gribe

hurtigere ind over for f.eks. læger, der er til fare for

patientsikkerheden.

I forhold til bekymringen om, at læger fra EU angiveligt skulle

skifte ansættelsessted oftere end andre læger, så er der ikke

objektivt noget der tyder på, at læger fra andre EU lande skifter

hyppigere ansættelsessted end danske læger.

•

Og jeg vil gerne slå fast, at det at skifte arbejdssted i sig

selv ikke betyder, ar lægen ikke er fagligt kvalificeret!

Men modtager styrelsen en oplysning om, at en læge har haft

betænkeligt mange ansættelsessteder, så vil styrelsen vurdere,

hvorvidt dette kan skyldes manglende egnethed eller faglige

problemer på ansættelsesstedet.

•

Men dette er i forhold til læger generelt – det gælder

naturligvis også for danske læger, som har flere kortvarige

ansættelser rundt omkring.

•

Styrelsen vil i sådanne tilfælde foretage en samlet

vurdering af lægens faglige virke. Samme gør sig også

gældende, i tilsynssager på grund af en læges manglende

sproglige færdigheder.

Side 9

***

[Tilsynssager]

Siden oktober 2011 har Styrelsen for Patientsikkerhed udstedt i

omegnen af 950 danske autorisationer til læger uddannet i EU.

•

Inden for samme periode har styrelsen haft 14 faglige

tilsynssager på læger uddannet i EU med dansk

autorisation.

•

Fire af disse 14 sager er afsluttet med en sanktion

[hertil

kommer to igangværende sager]

•

Og for en god ordens skyld kan jeg her tilføje, at ingen af

de 14 sager vedrører manglende sprogfærdigheder.

Fra 1. januar i år til og med november er der til sammenligning

truffet afgørelse om virksomhedsindskrænkning i seks sager

vedrørende læger

•

I samme periode sket autorisationsfratagelse i 35 sager

vedrørende læger

•

Ud af disse i alt 41 sager, hvor der er truffet afgørelse om

sanktioner, vedrørte kun én enkelt en EU-læge.

Side 10

[Afsluttende bemærkninger]

***

Hvis jeg skal opsummere, så har Danmark implementeret

anerkendelsesdirektivet, hvilket betyder, at Styrelsen for

Patientsikkerhed helt automatisk skal anerkende læger, der er

uddannet i andre EU lande og give dem mulighed for at arbejde i

Danmark ved at udstede autorisation til selvstændigt virke som

læge.

Det er naturligvis helt afgørende, at de læger, som ansættes på

de danske sygehuse- danske såvel som udenlandske - har de

fornødne kompetencer, som skal til, for at patienter kan tilbydes

en sikker behandling af høj kvalitet i sundhedsvæsnet.

•

I forhold til de læger, som er uddannet i EU, så er dette

sikret via anerkendelsesdirektivets mindstekrav til

lægeuddannelserne.

Det, at man skal anerkende læger, uddannet i andre EU lande,

ændrer ikke ved, at en arbejdsgiver – f.eks. regionerne - skal

sikre sig, at de læger, som de ansætter, har de fornødne

kompetencer og er fagligt dygtige.

Side 11

•

Det er arbejdsgiverens pligt til at se dokumentation for

relevant uddannelse samt autorisationsstatus inden man

ansætter en læge – dansk såvel udenlandsk.

Det er ligeledes min klare forventning, at arbejdsgiverne - f.eks.

sygehusledelserne – løbende følger med i kvaliteten på de

enkelte afdelinger.

•

Og griber ind, hvis der er læger, der ikke leverer

tilfredsstillende – danske såvel som udenlandske læger.

•

Det ligger for mig at se helt grundlæggende i dét at have

et driftsansvar.

Og så er der i øvrigt fra centralt hold en række redskaber og

initiativer, som skal være med til at værne om patienternes

sikkerhed og højne kvaliteten.

•

f.eks. det risikobaserede tilsyn, som griber ind, hvis noget

går galt i sundhedsvæsenet.

Tak for ordet.

[Slut]

Side 12