SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/12-16 om tilbud om psykiatrisk behandling af psykisk syge asylansøgere og flygtninge, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed:

Sagsbeh.:

Koordineret med:

Sagsnr.:

Dok. nr.:

Dato:

Psykiatri og Lægemiddelpolitik

DEPSBRE

1609311

227778

14. november 2016

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[SUU, FT og folketingspolitikere, den 12. december kl 15.00-16.30,

lokale xx

]

Samråd om asylansøgere og flygtninge med psykiske

problemer og traume (samrådsspm. AR, AS)

Tak til udlændinge- og integrationsministeren for ordet.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/12-16 om tilbud om psykiatrisk behandling af psykisk syge asylansøgere og flygtninge, til sundhedsministeren

Som min ministerkollega gjorde klart, hører den

sundhedsmæssige indsats over for asylansøgere under

Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort.

Jeg vil derfor alene besvare de to spørgsmål hvad angår

sundhedsindsatsen overfor flygtninge, som har ret til

ydelser efter sundhedsloven.



Det vil i denne sammenhæng sige: Flygtninge, der har fået

opholdstilladelse og har bopæl i Danmark.

[Indledning]

Lad mig starte med at slå fast, at flygtninge som kan være blevet

udsat for psykiske belastninger og traumatiske oplevelser skal

have den hjælp de har behov for, når de kommer til Danmark.



Det gælder både behandlingen af deres fysiske og

psykiske lidelser.

Side 2

[Samrådsspørgsmål AR] Hvordan vil regeringen sikre, at

flygtningebørn får den fornødne psykiatriske hjælp, så deres

psykiske lidelser bliver behandlet eller taget i opløbet til gavn.

for både børnene, deres forældre og samfundet i øvrigt?]

Det første samrådsspørgsmål handler om, hvordan regeringen

vil sikre, at flygtningebørn får den fornødne psykiatriske hjælp.

[Retningslinjer på området]

Hvis der er tale om flygtninge, der har fået opholdstilladelse i

Danmark, vil de have adgang til det danske sundhedsvæsen på

lige fod med danske herboende.



Det gælder også flygtningebørn.

Side 3

Det vil sige, at de er omfattet af de samme sundhedsmæssige

rettigheder som den øvrige befolkning.



Eksempelvis adgang til praktiserende læge.



Og adgang til hurtig udredning og behandling efter

udrednings- og behandlingsretten.

[Den tidlige indsats]

Hvad angår den tidlige indsats, så følger det af sundhedsloven

[§

63],

at alle børn under den undervisningspligtige alder skal

tilbydes syv vederlagsfri, forebyggende helbredsundersøgelser

ved alment praktiserende læger.



Desuden skal børn og unge med særlige behov tilbydes en

øget indsats, herunder tilbud om en øget rådgivning samt

yderligere forebyggende undersøgelser ved

sundhedsplejerske eller læge

[jf. sundhedsloven § 122].

Side 4

Jeg kan også fremhæve, at den kommunale sundhedstjeneste i

samarbejde med forældrene og andre professionelle omkring

barnet bl.a. skal vurdere, om barnet har brug for en tværfaglig

indsats.



Og endelig skal den kommunale sundhedstjeneste

vurdere, om barnet har brug for en lægelig behandling og

opfordre til at søge læge, hvis der er behov for det.

Til at understøtte disse pligter har Sundhedsstyrelsen i deres

”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”

fra 2011 beskrevet, hvilke forhold sundhedsplejersker og læger

skal inddrage i deres vurdering af et barn med anden etnisk

oprindelse end dansk.



Herunder indgår en vurdering af barnets psykosociale

behov fx i forhold til traumatisering.



Samt fokus på tidlig opsporing af eventuelle psykiatriske

problemstillinger og rådgivning af familien i at finde

relevante behandlingstilbud.

Side 5

[Indsatsen i sundhedssektoren]

Hvad indgår indsatsen i sundhedssektoren, så har regionerne

ansvaret for at sikre en ordentlig udredning og behandling af

børn og unge med psykiatriske lidelser.



Almen praksis kan varetage den indledende vurdering ved

mistanke om psykisk lidelse hos barnet, herunder Post-

traumatisk stress syndrom.



Almen praksis vil derefter kunne henvise barnet til videre

udredning og behandling i speciallægepraksis for børne-

og ungdomspsykiatri eller sygehusafdeling for børne- og

ungdomspsykiatri.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) har også mulighed for

at henvise barnet ellerden unge til specialiseret udredning og

behandling.



Børn, der udvikler, eller ankommer til landet med PTSD,

bliver visiteret på lige fod med andre børn ellerunge ved

henvisning til børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger.

Side 6

Udover sygehusafdelinger for børne- og ungdomspsykiatri

tilbyder OASIS og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur

behandling til børn og unge, der udvikler eller ankommer til

landet med PTSD.

[Kapacitet- børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger]

Som jeg tidligere har gjort opmærksom på, så har alle

flygtningebørn, der har fået opholdstilladelse i Danmark, adgang

til det danske sundhedsvæsen på lige fod med danske.

Vi må derfor kigge på de generelle tal inden for børne- og

ungdomspsykiatrien, når vi taler om ventetid til udredning og

behandling af flygtningebørn med psykiske lidelser.



Og der kan vi heldigvis se, at ventetiderne er gået ned i de

senere år for børn og unge

[pt. 21 dage].

Side 7

Pr. 1. oktober i år har den tidligere Venstre-regering været

drivkraft for, at alle patienter har et reelt frit valg.



Og retten til udvidet frit sygehusvalg gælder også

udredning.

Sammenfattende er der altså en række initiativer, som bidrager

til, at flygtningebørn får den fornødne psykiatriske hjælp.

Side 8

[Samrådsspørgsmål AS

Hvilke initiativer har regeringen iværksat for at sikre, at

asylansøgere og flygtninge med psykiske problemer og traume

efter oplevelser fra krig og flugt bliver screenet, behandlet og

håndteret i det psykiatriske system, særligt henset til at antallet

af asylansøgere til Danmark i 2015 var ekstraordinært højt?]

Det andet samrådsspørgsmål handler om, hvilke initiativer

regeringen har iværksat for at sikre at flygtninge med psykiske

problemer og traume bliver screenet, behandlet og håndteret i

det psykiatriske system.



Og jeg vil i den forbindelse indledningsvist gentage min

pointe om, at flygtninge har samme rettigheder på

sundhedsområdet, som den øvrige befolkning.

Side 9

Behandlingen af PTSD er fastsat i Sundhedsstyrelsens gældende

specialeplan under psykiatri og er placeret på både regions- og

højtspecialiseret niveau.



I behandlingen af traumatiserede flygtninge er der,

udover afdelinger i den regionale psykiatri, - som nævnt -

en række private aktører, der varetager de

højtspecialiserede funktioner eksempelvis DIGNITY, OASIS

og RCF-Jylland.



Jeg kan også nævne, at flere regioner på eget initiativ

enten har eller overvejer at oprette såkaldte

Indvandremedicinske klinikker.

Klinikkerne beskæftiger sig med at hjælpe patienter af etniske

minoriteter, herunder flygtninge, med at navigere omkring

sundhedsvæsenet og koordinere patienternes udrednings- og

behandlingsforløb.

Side 10

Klinikkerne har herigennem også et opsporende og

forebyggende element i sig, da flere patienters psykiske

problemer opfanges på disse klinikker, så patienterne kan

visiteres videre i psykiatrien for behandling.



Få patienter med mildere former for psykiske lidelser,

eksempelvis depression, behandles også på disse

klinikker.

Endelig kan jeg nævne, at flere kommuner via

sundhedsaftalerne har indgået aftale med regionerne om

samarbejde om traumatiserede flygtninge.



Jeg kan bl.a. nævne Region Syddanmark, der i tillæg til

Sundhedsaftalen har indgået samarbejdsaftale med

regionens 22 kommuner og almen praksis om

traumatiserede flygtninge.

Side 11

Det er positivt, at vi nu ser, at kommuner og regioner

samarbejder på tværs om målgruppen i regi af

sundhedsaftalerne.

[Kapacitet- behandling i psykiatrien generelt]



Ventetiderne fra at en henvisning gives til den første

kontakt med psykiatrien er faldet markant de seneste år

[siden 2008].

Det kommer alle bosat her i landet til gavn.

I 2015 var den gennemsnitlige ventetid 25 dage

[Der foreligger

endnu ikke endelige tal for 2016, men tendensen ser ud til at

være den samme som i 2015]

Side 12

[Kapacitet- traumebehandling]

Som I sikkert ved, er det et regionalt ansvar at efterleve

udrednings- og behandlingsretten.



Sundheds- og Ældreministeriet følger løbende, at

regionerne lever op til det ansvar.

Ventetiden i psykiatrien er generelt faldende, og der tilbydes de

fleste steder udredning og behandling inden for fire uger jf. den

vedtagne lov om Reel ret til hurtig udredning og udvidet frit

sygehusvalg ved 30 dages ventetid.



Men nogle steder har der været for lang ventetid på

behandling af traumatiserede flygtninge, som sker i

henhold til Sundhedsstyrelsens specialevejledning

Side 13

Jeg kan oplyse, at regionerne har været opmærksomme på

udfordringen og derfor bl.a. har øget behandlingskapaciteten

med henblik på at nedbringe ventetiderne.

Derudover udarbejder den tværregionale styregruppe et

pakkeforløb for traumatiserede flygtninge.



Pakkeforløbet forventes at skulle i høring i de enkelte

regioner inden længe.

Pakken sætter en overordnet ramme for behandlingen, og

understøtter bedre styring af kapaciteten og en mere ensartet

indholdsmæssig kvalitet i behandlingen på tværs af regionerne.



Og så kan jeg nævne, at der i Region Sjælland har været

drøftelser om etablering af regionsfunktion i forhold til

bl.a. traumatiserede flygtninge.

Side 14



Danske Regioner har oplyst, at antallet af flygtninge på

venteliste til udredning og behandling for traume generelt

er faldende.

For eksempel var der i maj i år 21 på venteliste til behandling på

Klinik for Traumatiserede flygtninge i Region Midtjylland.

I november har Danske Regioner oplyst, at der stod 13 på

ventelisten.

I forhold til udrednings- og behandlingsretten oplyser Danske

Regioner også, at den forventede ventetid for samtlige af

regionernes tilbud til traumatiserede flygtninge er på 0 til 4 uger

Side 15

[Barrierer]



Hvad angår barrierer for at tage imod behandlingstilbud,

så viser en undersøgelse, at flygtningebørn i Danmark kun

har halvt så mange kontakter til det psykiatriske

sundhedsvæsen som danske børn

[Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed på

Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns

Universitet, juni 2016].

Og det er velkendt, at flygtninge ofte kommer fra kulturer, hvor

man er tilbageholdende med at søge hjælp for psykiske

problematikker



Forskerne peger som mulig årsag på patient-, familie- og

systemrelaterede barrierer, der hindrer flygtningebørns

kontakt til sundhedsvæsenet.

Det kan for eksempel være:



Manglende viden om eksisterende tilbud ogydelser.

Side 16



Manglende viden om ret og adgang til tilbud.



Manglende tillid til de ansvarlige institutioner og

myndigheder.



Og”Berøringsangst” fra pædagoger, lærere og læger.

Undersøgelsen viser også, at når flygtningebørnene er blevet

voksne, bruger de psykiatrien i lige så høj grad, som danskfødte

børn gør



Det er jo tankevækkende

Noget kunne altså tyde på, at jo længere tid man er i Danmark,

jo mere tilegner man sig det samme syn på det at have en

psykiatrisk lidelse, herunder lærer systemet at kende.

Side 17

Forskere peger på, at for at imødegå problemet er det vigtigt at

informere flygtninge om mulighederne for at få hjælp, da

psykisk sygdom i nogle kulturer er yderst tabubelagt og

skamfuldt.



Det handler altså i høj grad om at få brudt de kulturelle-

og sproglige barrierer der gør, at ikke alle flygtninge med

et behov for det henvender sig og tilses i psykiatrien.



Lægerne og andet autoriseret personale skal jo møde

patienterne, der hvor de er- uanset om der er tale om

flygtninge eller ej.

Side 18



Sundhedsstyren har udgivet en rapport, der indeholder en

samling af materiale om etniske minoriteter i det danske

sundhedsvæsen[Etniske

minoriteter i det danske

sundhedsvæsen- en antologi, 2010]



Heri er der bl.a. vejledning om:

Mødet med etniske minoriteter i psykiatrien - Hvad

handler det egentligt om?

Sundhedsprofessionelles udfordringer i mødet med

etniske minoritetspatienter

Materialet er ikke kun målrettet sundhedsfagligt personale, men

indeholder også råd og vejledning til lærere, pædagoger, og

andet ikke- sundhedsfagligt personale tæt på målgruppen.

Det er min forhåbning, at man i takt med, at man får

afstigmatiseret psykisk sygdom i den generelle befolkning, også

får påvirket de nytilkomne, så også

i højere grad kan få gavn

af tilbuddene i psykiatrien.

Side 19

Derfor glæder det mig også, at vi i satspuljekredsen med

satspuljeaftalen forrige år har afsat midler til en videreførelse af

den landsdækkende EN AF OS kampagne.



Kampagnen har jo netop til formål at imødegå

stigmatisering og fremme tolerance og åbenhed over for

mennesker med psykisk sygdom.

Side 20

[Afslutning]

Opsummerende, er der altså de samme tilbud til flygtninge, som

der er til resten af den danske befolkning.



Og den tidligere Venstre-regering har med lov om Reel ret

til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg ved 30

dages ventetid på behandling banet vejen for, at borgerne

nu kan få behandling for deres psykiske lidelser endnu

hurtigere end før.



Det gælder også flygtninge med psykiske lidelser og

traume

Men mindst ligeså meget handler det om, at få brudt de

kulturelle og sproglige barrierer, der i dag betyder, at flere

flygtninge med et behov ikke tilses i psykiatrien.

Mange tak for ordet

Side 21