SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/12-16 om tilbud om psykiatrisk behandling af psykisk syge asylansøgere og flygtninge, til udlændinge- og integrationsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Fælles samråd i SUU spm. AT, AU og

AV samt spm. AS og AR stilet til

sundhedsministeren

12. december 2016, kl. 15 – 16.30

Hvornår:

12. december 2016

Sags nr.

2016 - 11540

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål AT:

Hvordan sikrer regeringen, at psykisk syge asylansøgere ikke begår

skade på sig selv eller andre i Danmark, mens de afventer behand-

lingen af deres asylsag?

Samrådsspørgsmål AU:

Hvilke initiativer har regeringen iværksat for at sikre, at traumatisere-

de flygtninge bliver integreret ordentligt i det danske samfund?”

Samrådsspørgsmål AV:

Mener ministeren, at det vil være til skade for integrationen, hvis der

ikke tages tilstrækkelig hånd om flygtningebørns traumer og psykiske

lidelser, og mener ministeren herunder, at de psykiske følgevirknin-

ger kan forringe børnenes muligheder for senere hen at tage en ud-

dannelse og få et arbejde?

Samrådsspørgsmål AS:

(stilet til sundhedsministeren)

Hvilke initiativer har regeringen iværksat for at sikre, at asylansøgere

og flygtninge med psykiske problemer og traume efter oplevelser fra

krig og flugt bliver screenet, behandlet og håndteret i det psykiatriske

system, særligt henset til at antallet af asylansøgere til Danmark i

2015 var ekstraordinært højt?

Samrådsspørgsmål AR:

(stilet til sundhedsministeren)

Hvordan vil regeringen sikre, at flygtningebørn får den fornødne psy-

kiatriske hjælp, så deres psykiske lidelser bliver behandlet eller taget

i opløbet til gavn for både børnene, deres forældre og samfundet i

øvrigt?

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/12-16 om tilbud om psykiatrisk behandling af psykisk syge asylansøgere og flygtninge, til udlændinge- og integrationsministeren

Svar:

Jeg besvarer spørgsmålene til mig samlet, da de alle ved-

rører indsatsen for psykisk syge og traumatiserede asyl-

ansøgere og flygtninge.

I Danmark er det udlændingemyndighederne, der har an-

svaret for personer i asylfasen. I integrationsfasen – når

en asylansøger har fået opholdstilladelse – overgår an-

svaret til kommunerne.

I forhold til det spørgsmål til mig, der vedrører asylansø-

gere (spørgsmål AT), vil jeg gerne kort redegøre for

denne gruppes adgang til sundhedsbehandling herunder

psykiatrisk behandling.

Det er Udlændingestyrelsen, som er ansvarlig for at tilve-

jebringe og drive indkvarteringssteder for asylansøgere. I

praksis betyder dette, at Udlændingestyrelsen indgår

kontrakter med en række indkvarteringsoperatører, som

driver asylcentrene på vegne af styrelsen.

Indkvarteringssystemet er skruet sådan sammen, at alle

asylansøgere har adgang til akutte og nødvendige sund-

hedsydelser, herunder psykiatrisk behandling. Det skal

blandt andet være med til at sikre, at man kan undgå si-

tuationer, hvor en psykisk syg asylansøger er til fare for

sig selv eller andre.

Når en asylansøger indrejser i Danmark, er der i modta-

gecentrene således fokus på at identificere og behandle

asylansøgere, som udviser tegn på psykiske problemer

og traumer.

Asylansøgeren bliver indledningsvis tilbudt en medicinsk

screening. Den medicinske screening omfatter blandt an-

det en individuel samtale, hvor asylansøgerens fysiske og

psykiske helbredstilstand kortlægges. Asylansøgerne

gennemgår derudover relevante undersøgelser og får om

nødvendigt udleveret medicin. Asylansøgeren vil i for-

længelse heraf blive henvist til en læge, hvis der vurderes

at være behov for det. Dette gælder også i de tilfælde,

hvor der vurderes at være behov for en psykiatrisk vurde-

ring.

Derudover tilbydes asylansøgeren en såkaldt torturscree-

ning med henblik på eventuel videre behandling af trau-

mer forbundet med tortur.

I udgangspunktet skal den medicinske screening være

afsluttet, inden asylansøgeren flytter fra et modtagecenter

til et opholdscenter.

Når asylansøgeren overgår til et opholdscenter, er der

fortsat fokus på at identificere og behandle asylansøgere,

der udviser tegn på psykiske problemer og traumer.

De asylansøgere, som ikke har gennemført den medicin-

ske screening i modtagesystemet, vil endvidere blive til-

budt en medicinsk screening på opholdscentret.

Der vil altid være en sundhedsklinik tilknyttet opholds-

centret. Her vil asylansøgeren have adgang til lægehjælp

og behandling af psykiske problemer og traumer.

Derudover kan centerpersonalet i den daglige kontakt

med asylansøgeren være med til at identificere ubehand-

lede psykiske problemer og traumer.

Hvis asylansøgeren har brug for helt særlig omsorg og

pleje, vil pågældende blive flyttet til et omsorgscenter.

Det kan både være fysisk og psykisk sygdom, der kan

føre til, at en asylansøger visiteres til en omsorgsplads.

Asylansøgeren visiteres til omsorgspladserne af et ud-

valg bestående af repræsentanter fra Udlændingestyrel-

sen og Røde Kors.

På omsorgscenteret er der særligt fokus på at identificere

og behandle psykiske problemer og traumer. Der er

blandt andet døgnbemanding samt et personale, der i

samarbejde med hospitaler, behandlingsinstitutioner og

kommuner sørger for at sammensætte den bedst mulige

behandling for asylansøgeren.

I efteråret 2014 og i 2015 ankom der et meget stort antal

asylansøgere til Danmark. Dette lagde et stort pres på ud-

førelsen af den medicinske screening af asylansøgere i

modtagelsesfasen. For at sikre at alle asylansøgere fik

tilbud om medicinsk screening har Udlændingestyrelsen

i operatørkontrakterne for 2015 og 2016 tilføjet et bilag

om en opsøgende systematisk medicinsk screening af

asylansøgere. Det indebærer blandt andet, at opholdscen-

trene har pligt til at følge op på og tilbyde medicinsk

screening af asylansøgere.

Sammenfattende er det min vurdering, at der er det nød-

vendige fokus på psykiske problemer og traumer i ind-

kvarteringssystemet.

Det er vigtigt at have for øje, at psykiske problemer og

traumer ikke altid viser sig umiddelbart efter ankomsten

til Danmark.

Det leder mig videre til spørgsmålet om indsatsen for

traumatiserede flygtninge, der har fået opholdstilladelse

(spørgsmål AU).

Når flygtninge får opholdstilladelse her i landet, bliver de

samtidig boligplaceret i en kommune, som får integrati-

onsansvaret for den enkelte flygtning. Det betyder blandt

andet, at ansvaret for at finde en bolig og tilrettelægge

integrationsindsatsen ligger hos den enkelte kommune.

Det siger sig selv, at det høje antal flygtninge, vi har op-

levet, har skabt et historisk pres på kommunerne. Noget

af det første, vi derfor gjorde som regering, var at se på,

hvordan vi kunne være med til at skabe bedre rammer for

kommunernes vigtige opgave med at modtage, skaffe tag

over hovedet og integrere flygtninge.

Med udgangspunkt i topartsaftalen mellem regeringen og

KL fra marts i år har vi taget en række initiativer for at

lette kommunernes opgave og for at sikre en tidlig ind-

sats.

Vi har blandt andet sørget for, at den viden, der indsam-

les i asylfasen, systematiseres og følger med den enkelte

flygtning ud i kommunen.

Der er udarbejdet et såkaldt overgivelsesskema med op-

lysninger om personlige og familiemæssige forhold og

om helbred mv. Skemaet udfyldes af asylcenteret og

sendes – med flygtningens samtykke – til den integrati-

onsansvarlige kommune.

Skemaet skal være med til at lette arbejdet for kommu-

nerne, men også for andre aktører som læger og sygehu-

se. Målet er, at der fra start tilrettelægges en hensigts-

mæssig integrationsindsats, og en hensigtsmæssig læge-

lig behandling for dem, der har behovet.

Det er vigtigt, at vi får kendskab til de mest sårbare

flygtninge – herunder både voksne og børn med traumer,

så vi kan tilbyde behandling og andre indsatser så hurtigt

som muligt. Alle flygtninge får jo tildelt en praktiserende

læge og har samme adgang til sundhedsydelser, som alle

andre borgere.

Når det vurderes nødvendigt, skal kommunen derudover

– i medfør af integrationsloven – tilbyde nyankomne

flygtninge og familiesammenførte til flygtninge en hel-

bredsmæssig vurdering hos en læge. Det sker med hen-

blik på tidlig afdækning af psykiske og fysiske helbreds-

problemer.

Den helbredsmæssige vurdering giver kommunen og læ-

gen mulighed for at skaffe overblik over flygtningens

helbred. Hvis helbredsvurderingen eller kontakten med

den praktiserende læge viser behov for yderligere udred-

ning og behandling fx som følge af traume, sker det i

overensstemmelse med de gældende retningslinjer i

sundhedssystemet. Det nærmere indhold heraf vil

sundhedsministeren komme ind på.

Udgangspunktet i den generelle integrationsindsats er, at

alle nyankomne skal mødes som arbejdsparate og skal

tilbydes en beskæftigelsesrettet indsats med det samme.

Vi har derfor indført en forpligtelse for kommunerne til

hurtigst muligt og senest inden for den første måned fra

ankomsten at give den nye flygtning et virksomhedsrettet

tilbud.

For mig er det vigtigt, at man fastholdes i en beskæftigel-

sesindsats og at vi ikke unødigt klientgør folk eller er be-

røringsangste.

Men det er klart, at for de flygtninge, der er påvirket af

krig, vold og flugt i en sådan grad, at det påvirker deres

arbejdsevne, skal der stilles den nødvendige indsats til

rådighed.

Hvis man ikke kan komme ud på en arbejdsplads på

grund af traumer eller anden sygdom, er reglerne fleksib-

le, og der er mulighed for at tilpasse indsatsen.

Det kan fx være med forforløb, som kan forberede den

pågældende på at komme ud i virksomhedsrettede tilbud.

Ved forforløb er der ikke strenge krav om timeantal, og

der kan fx sideløbende være en sundhedsfaglig indsats.

Det kan også være, at man er så dårlig, at man er nødt til

at blive behandlet, før det giver mening at tilbyde en

form for beskæftigelsesindsats. Og for nogle må man

sikkert erkende, at det med job kan blive meget svært.

Det centrale for mig er bare, at man ikke på forhånd op-

giver folk, for så tror jeg, at man gør dem en bjørnetjene-

ste.

Jeg er enig i, at både voksne og børn kan være voldsomt

påvirkede af egne, en ægtefælles eller forældres trauma-

tiske oplevelser, og at det også har betydning for integra-

tionen, således som der spørges til i spørgsmål AV.

Det er derfor vigtigt, at der gøres noget særligt, der hvor

der er behov, at vi hjælper kommunerne med at blive

bedre til at håndtere traumeramte, og at kommunerne læ-

rer af hinandens gode erfaringer.

Ikke mindst når det gælder børnene, er det afgørende, at

vi får øje på de signaler, der kan være på, at der er særli-

ge behov.

De aktører, der møder børnene, herunder pædagoger og

lærere, har derfor brug for de redskaber, der skal til.

Vi har – i regi af Styrelsen for International Rekruttering

og Integration (også kaldet SIRI) – iværksat en særlig

indsats for traumatiserede familier.

I 2015 har SIRI for satspuljemidler igangsat et projekt

for flygtningefamilier med traumer i 4 kommuner. I pro-

jektet arbejdes med identificering af traumer, så kommu-

nerne bliver bedre til at spotte traumeramte flygtninge-

familier. Der samarbejdes på tværs af forskellige fag-

grupper. Og kommunerne får socialfaglige redskaber til

at arbejde med de familier, hvor der er traumer.

Projektet fokuserer også på, hvordan personale i børne-

haver og skoler kan spotte de ydre tegn på mistrivsel hos

børnene, der skyldes traumer. Tanken er, at projektets

resultater og erfaringer efter endt projektperiode skal vi-

dereformidles til landets øvrige kommuner.

Derudover finansierer SIRI et tilbud om efteruddannelse

af kommunale medarbejdere med grundlæggende viden

om integration af flygtninge og familiesammenførte. I

den forbindelse undervises der også i traumer, herunder

om traumer og beskæftigelse. Der er også mulighed for

undervisning i forhold til børn og unge om bekymrings-

tegn og traumer, mulige indsatser, og forældresamarbej-

de.

Endvidere giver vi fast driftsstøtte til Center for Udsatte

Flygtninge under Dansk Flygtningehjælp. Centeret har

en hel særlig ekspertise på området for traumatiserede

flygtninge. Centeret rådgiver blandt andet kommuner om

integration og rehabilitering af flygtninge med traumer.

Kommunerne har således mulighed for at søge faglig

sparring, når de har at gøre med flygtninge med traumer.

Afslutningsvis vil jeg kort opsummere: Vi søger at skabe

en styrket indsats for de traumatiserede flygtninge og de-

res familier – både ved en tidlig indsats og at flere kom-

muner får opmærksomhed på traumer og værktøjer til at

arbejde med målgruppen.

Tak for ordet, som jeg nu vil overlade til sundhedsmini-

steren.