SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om kommentar til oplægget fra Folketingets økonomiske konsulent Niels Hoffmeyers møde med udvalget den 6/12-16 om de nyeste data i sundhedsvæsenet på bl.a. kræftområdet, jf. SUU alm. del

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Dato: 30-01-2017

Enhed: SUNDOK

Sagsbeh.: DEPKLM

Sagsnr.: 1611070

Dok. nr.: 277728

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. december stillet følgende

spørgsmål nr. 286 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 286:

”Ministeren

bedes kommentere oplægget fra Folketingets økonomiske konsulent

Niels Hoffmeyers møde med udvalget den 6. december 2016 om de nyeste data i

sundhedsvæsenet på bl.a. kræftområdet, jf. SUU alm. del

–

bilag 106.”

Svar:

Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,

som oplyser følgende:

”

Indledningsvis skal Sundhedsstyrelsen bemærke, at styrelsen alene kan kommente-

re på det medsendte materiale, idet styrelsen ikke har hørt oplægget som figurer og

kommentarer omhandler. Styrelsens bemærkninger har derfor en mere overordnet

karakter.

Indledning vedr. tobaksrygning som risikofaktor for kræft og hjertekarsygdom

Tobak er stærkt afhængighedsskabende, og rygning er vigtigste forebyggelige risiko-

faktor i Danmark og i EU. Rygning er den primære risikofaktor for kræft og for iskæ-

misk hjertesygdom.

Historisk har rygeprævalensen ligget højt i Danmark sammenlignet med andre euro-

pæiske lande

. I 1950’erne røg knap 60% af befolkningen dagligt. Dette tal er faldet til

ca. 16% i 2016 hvor 15% af mændene og 17% af kvinderne ryger dagligt.

Risikoen for at opleve tobaks-relateret-sygdom falder efter rygestop. Efter 5 år er ri-

sikoen for nogle kræftformer halveret (fx kræft i mundhule og spiserør) og efter 10 år

er risikoen for kræft i luftvejene halveret. Efter 1-2 år er risikoen for at få en blodprop

halveret og 10 år efter rygestop er risikoen for at få en blodprop den samme som hos

en der aldrig har røget.

De negative helbredseffekter ved rygning kommer med årtiers forsinkelse. Det bety-

der, at den historiske høje rygeprævalens vurderes at være en væsentlig del af forkla-

ringen på Danmarks høje placering i forhold andel af diagnosticerede tilfælde af kræft

sammenlignet med andre OECD-lande. Den faldende prævalens af rygning forventes

http://www.erswhitebook.org/chapters/the-burden-of-lung-disease/

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om kommentar til oplægget fra Folketingets økonomiske konsulent Niels Hoffmeyers møde med udvalget den 6/12-16 om de nyeste data i sundhedsvæsenet på bl.a. kræftområdet, jf. SUU alm. del - bilag 106, til sundhedsministeren

at blive afspejlet i faldende prævalens af en række kræftformer og hjertekarsygdom-

me de kommende årtier.

Incidens af kræft

I figur 7 beskriver OECD et gennemsnit på 275 nye tilfælde kræft pr. 100.000 indbyg-

gere i 2012. Heraf er antal nye kræfttilfælde blandt kvinder ca. 240 pr. 100.000 ind-

byggere og for mænd ca. 310 pr. 100.000 indbyggere. Danmark har det højeste antal

kræftramte personer i forhold til befolkningens størrelse blandt OECD-landene. Sam-

let set er der ca. 340 nye kræfttilfælde pr. 100.000 indbyggere i Danmark. Af Cancer-

registerets årsrapport fra 2015 fremgår, at der, i sammenligning med året før, har

været et lille fald i den samlede incidensrate blandt mænd og kvinder på henholdsvis

1,6% og 0,6%.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at Danmarks placering kan have sammenhæng

med den historisk høje rygeprævalens i Danmark, som beskrevet ovenfor. Tidlig op-

sporing og screening kan også påvirke incidensrater, og særligt i forbindelse med ind-

førelse af et nyt screeningsprogram. Formålet med screeningsprogrammer er oftest

at opdage kræft i et tidligt stadie, eller at opdage forstadier til kræft, hvilket kan øge

muligheden for at tilbyde helbredende behandling.

Overlevelse af kræft

I figur 8 beskriver OECD kræftdødelighed i forskellige lande i 2013, og der ses 200

dødsfald der skyldes kræft pr. 100.000 indbyggere i gennemsnit, mens det tilsvarende

tal i Danmark er 250 pr. 100.000 indbyggere. Danmark har gennem mange år haft la-

vere 1- og 5- års overlevelse i sammenligning med andre Nordiske lande.

I Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan IV ses at forskellen i overlevelse for

mange kræftsygdomme mellem Danmark og de andre nordiske lande bliver mindre,

og særligt bemærkes det, at den relative overlevelse efter 1 år blandt danske mænd

med kræft, nærmer sig overlevelsen i de øvrige Nordiske lande. Denne forbedring

fremgår også af de overlevelsesanalyser der er præsenteret i figur 12-15. Disse figu-

rer er baseret på data fra de kliniske databaser for lunge-, tyk- og endetarms-, ægge-

stok og brystkræft. Der er gennem de seneste år sket meget på kræftområdet i Dan-

mark. Af væsentlige tiltag kan fx nævnes de tre tidligere kræftplaner, etablering af

Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG), indførelse af pakkeforløb for

kræft og aftalen om akut behandling og klar besked fra 2007. Derover har der været

tiltag vedr. organisering, herunder specialeplanlægning, som har medført at behand-

ling af kræft er blevet centraliseret, og de behandlende enheder dermed har opnået

større volumen og rutine i behandling af de enkelte. Endelig vil styrelsen bemærke at

kliniske kvalitetsdata-baser på kræftområdet leverer vigtig viden om behandlingsef-

fekt og – kvalitet.

Hjertesygdom

I figur 16 ses OECD-tal for dødelighed af iskæmisk hjertesygdom med OECD gennem-

snit på 117 pr. 100 000 indbyggere og et fald på 45% i dødelighed i tidsperioden

1990-2013. De tilsvarende tal i Danmark er 71 pr. 100 000 og det fremgår at der har

været et fald på 77% i dødelighed af iskæmisk hjertesygdom i Danmark i tidsperioden

1990-2013. Dermed er Danmark det OECD-land der har det største fald i dødelighed.

Side 2

Det er styrelsens vurdering, at bedre behandlingsmuligheder og ikke mindst bedre

organisering af indsatsen er væsentlige dele af årsagen hertil. Med den Hjerteplan,

som blev iværksat i Danmark i 1992, blev fokus på forebyggelse, hurtigere diagnostik

og målrettet behandling af hjerte-karsygdom øget. Effekten heraf kan nu ses. Oplys-

ning til borgerne om livsstilsændring, tidlig henvendelse til sundhedsvæsenet ved

symptomer sammen med et effektivt samarbejde mellem primær sektor, det

præhospitale beredskab og sygehusvæsenet samt centralisering af de højt specialise-

rede behandlingstilbud bidrager i fællesskab til de gode resultater.

Slagtilfælde i hjernen (apopleksi)

Der er årligt ca. 12.500 tilfælde af apopleksi i Danmark, hvoraf ca. 85% af apopleksitil-

fælde skyldes blodprop i hjernen og ca. 15% skyldes hjerneblødning. I figur 17 ses

OECD-tal for dødelighed af slagtilfælde i hjernen (på baggrund af blodprop i hjernen

eller hjerneblødning) i 2013. OECD-gennemsnittet er 66 pr. 100.000 indbyggere med

et fald i dødelighed på 54% i tidsperioden 1990-2013. De tilsvarende tal for Danmark i

2013 er 54 dødsfald af apopleksi pr. 100.000 indbyggere, og der ses et fald i dødelig-

hed på 51% i den nævnte tidsperiode. Forbedring i medicinsk og kirurgisk behandling

af apopleksi og mere effektiv organisering har formentligt bidraget til det markante

fald i dødelighed.

Danmark har en bedre placering end fx Finland og Sverige, der ifølge specialister er

kendte for høj behandlingskvalitet og er blandt lande Danmark ofte sammenligner sig

med. Den største risikofaktor for apopleksi er tobaksrygning og rygeprævalensen er

meget højere i Danmark end i vores Nordiske nabolande.

Generel bemærkning til benchmarking og data

Sundhedsstyrelsen bemærker, at benchmarking, som i OECD-analyserne, forudsætter

ensartede data på tværs af lande. Det forudsætter igen ensartet tilgang til registre-

ring, og ensartet datakomplethed. Forskelle mellem lande i forhold til fx registrering

og komplethed af data kan afspejle sig i opgørelser som de i oplægget fremhævede.”

Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens svar.

Det skal i øvrigt bemærkes, at der i Kræftplan IV aftalt med Finansloven for 2017 er

opstillet en konkret national målsætning om, at overlevelsen efter kræft i Danmark

skal på niveau med de bedste af vores nordiske nabolande i 2025. Ligesom regerin-

gen har sat en national målsætning om, at der skal være en røgfri generation af børn

og unge i 2030.

Og med de nationale mål satte den daværende regering, Danske Regioner og KL i for-

året 2016 otte ambitiøse nationale mål for kvaliteten i sundhedsvæsenet. Formålet

med de nationale mål og de tilhørende indikatorer er, at de tre hovedaktører i sund-

hedsvæsenet - sygehuse, kommuner og almen praksis - hele tiden arbejder i fælles

retning mod endnu højere kvalitet i det danske sundhedsvæsen til gavn for patien-

terne. Udviklingen i de nationale mål og indikatorer bliver løbende fulgt.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby /

Katja Leth-Møller

Side 3