Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-12-2016
Enhed: Sundhedsjura og Psykiatri
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 1611123
Dok. nr.: 257127
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 285 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 285:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget den 12. de-
cember 2016 (jf. SUU alm. del – samrådsspørgsmål AR-AV) overveje at lave en kam-
pagne rettet mod unge med anden etnisk baggrund for at opspore tilfælde af psykisk
sygdom som f.eks. ADHD, OCD og asperger?”
Svar:
Som jeg understregede på samrådet den 12. december 2016, så skal læger og andet
sundhedsfagligt personale møde patienterne, der hvor de er - uanset om der er tale
om mennesker med anden etnisk baggrund end dansk eller andre patienter. De skal
derfor kunne håndtere befolkningsgrupper af anden etnisk baggrund end dansk, også
når det kommer til opsporing og udredning af eventuelt psykiske problemer.
Til at understøtte dette arbejde har Sundhedsstyrelsen i 2010 udgivet rapporten ”Et-
niske minoriteter i det danske sundhedsvæsen”. Heri er der bl.a. vejledning om mø-
det med etniske minoriteter i psykiatrien og sundhedsprofessionelles udfordringer i
mødet med etniske minoritetspatienter. Desuden har Sundhedsstyrelsen i 2011 ud-
arbejdet en vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, hvor børn
i familier med anden etnisk baggrund end dansk er et særskilt fokusområde. Ligesom
psykiske forhold blandt børn i familier af anden etnisk oprindelse end dansk også bli-
ver berørt i vejledningen.
Der findes altså allerede dag indsatser på området, der skal klæde det sundhedsfagli-
ge personale på til at kunne løse denne opgave. Jeg vil dog bede Sundhedsstyrelsen
om der kunne være behov for yderligere tiltag på området.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Maja Sørensen