Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1709597_0001.png
Ministeren
Sundheds- og Ældreudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Sundheds- og Ældreudvalget har den 13. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 281 (alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 281:
I forlængelse af samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget den 12. december 2016
(jf. SUU alm. del – samrådsspørgsmål AR-AV) bedes ministeren oplyse, hvilke
yderligere tiltag ministeren mener, at der kan tages for at forebygge psykisk
sygdom blandt asylansøgere og flygtninge i Danmark, herunder f.eks. i forbindelse
med den medicinske screening af asylansøgere?
Svar:
Indledningsvis skal det bemærkes, at det er vigtigt, at asylansøgere og flygtninge
med psykiske sygdomme får tilbud om hensigtsmæssige indsatser og behandling.
Som oplyst på samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget den 12. december 2016 er
der derfor også opbygget et system, som er indrettet til at tage hånd om disse
personer.
Asylansøgere i Danmark får tilbudt en medicinsk screening i modtagefasen. Hvis
ikke asylansøgeren har taget imod tilbuddet, tilbydes en medicinsk screening på
opholdscentrene, jf. tiltaget om opsøgende systematisk medicinsk screening
adresseret i sundheds- og ældreministerens besvarelse af SUU (alm. del)
spørgsmål 338 af 11. april 2016.
Derudover er der på asylcentrene – som oplyst under samrådet i Sundheds- og
Ældreudvalget den 12. december 2016 –et godt fagligt grundlag, som sikrer, at
der tages hånd om særligt psykisk belastede asylansøgere. Asylansøgere med
behov for psykolog- eller psykiaterhjælp kan således blive identificeret gennem
asylpersonalets observationer i dagligdagen på asylcentrene, ligesom
asylansøgere gennem hele asylprocessen har mulighed for at kontakte
sundhedspersonale.
10. januar 2017
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
Side
1/2
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 282: Spm. om, hvilke konkrete tiltag ministeren agter at foretage med henblik på at nedbringe ventetiden for psykologiske screeninger af asylansøgerbørn under 18 år, til udlændinge- og integrationsministeren
Henvisning til psykologbehandling sker gennem de sundhedsklinikker, der er
etableret på eller i tilknytning til alle asylcentre, og hvortil der er knyttet relevant
sundhedspersonale, som kan tilse asylansøgerne efter behov.
For så vidt angår flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark, har
Styrelsen for International Rekruttering og Integration – som oplyst under
samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget den 12. december 2016 – iværksat en
særlig indsats for at styrke indsatsen over for traumatiserede familier.
Der er tale om et projekt, der er igangsat på baggrund af satspuljeaftalen for
2012, og som skal medvirke til at fremme en sammenhængende,
helhedsorienteret og virkningsfuld indsats. Første del af projektet udgjordes af en
kortlægning af indsatsen for traumatiserede flygtningefamilier, der bl.a. viser, at
der mangler opmærksomhed om og tilbud til traumatiserede børn og unge.
Anden del af projektet fokuserer på udvikling og implementering af en
sammenhængende og helhedsorienteret indsats for flygtningefamilier med
traumer. Denne del af projektet udmøntes i perioden 2015-2018 som et
forsøgsprojekt i 4 kommuner. Tanken er, at projektets resultater og erfaringer
efter endt projektperiode skal videreformidles til landets øvrige kommuner.
Derudover kan jeg – som jeg også nævnte under samrådet – henvise til, at der
som led i topartsaftalen mellem regeringen og KL om bedre rammer for at
modtage og integrere flygtninge er blevet udarbejdet et skema og en procedure,
der skal sikre en mere systematisk og fyldestgørende videregivelse af de
oplysninger, der indhentes under asylprocessen, til kommunerne, herunder om
helbredsmæssige forhold. Hensigten hermed er at give kommunerne et så godt
afsæt som muligt for at tilrettelægge en målrettet og effektiv integrationsindsats
for den enkelte flygtning og en hensigtsmæssig lægelig behandling for dem, der
har behov herfor.
Jeg vurderer på den baggrund, at vi har et godt og omfattende screenings- og
behandlingssystem på asylcentrene og i kommunerne. Jeg mener derfor ikke, at
der er behov for yderligere tiltag på området.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2