Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1709596_0001.png
Ministeren
Sundheds- og Ældreudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Sundheds- og Ældreudvalget har den 13. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 282 (alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 282:
Hvilke konkrete tiltag agter ministeren i forlængelse af samrådet i Sundheds- og
Ældreudvalget den 12. december 2016 (jf. SUU alm. del – samrådsspørgsmål AR-
AV) at foretage med henblik på at nedbringe ventetiden for psykologiske
screeninger af asylansøgerbørn under 18 år?
Svar:
Indledningsvis skal det bemærkes, at regeringen lægger vægt på, at der er gode
screenings- og behandlingsmuligheder for asylansøgere under 18 år med henblik
på hurtigst muligt at identificere og behandle eventuelle psykiske lidelser. Jeg
henviser i den forbindelse til besvarelsen af SUU (alm. del) spørgsmål 281.
Udlændingestyrelsen er ansvarlig for tilvejebringelse og drift af
indkvarteringssteder for asylansøgere. I praksis driver en række
indkvarteringsoperatører asylcentrene på vegne af Udlændingestyrelsen.
Styrelsen indgår årligt operatørkontrakter med en række
indkvarteringsoperatører, herunder Dansk Røde Kors, hvori ydelserne i
forbindelse med driften og indkvarteringsopgaven er fastlagt.
Det er Røde Kors’ psykologenhed, der varetager opgaven med at udføre
psykologiske screeninger af asylansøgerbørn. Det følger således af
operatørkontrakten mellem Udlændingestyrelsen og Røde Kors, at Røde Kors
foretager psykologiske screeninger af alle nyankomne asylansøgere under 18 år.
Som jeg oplyste på samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget den 12. december
2016 er Røde Kors opmærksom på, at der er registret en forøgelse af ventetiden
for de psykologiske screeninger i 2016. Røde Kors har oplyst, at baggrunden for
den øgede ventetid har været praktiske udfordringer på grund af f.eks. flytning til
andet center, sammenfaldende aftaler med myndighederne, forhold omkring
booking og tolke og lignende.
10. januar 2017
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
Side
1/2
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 282: Spm. om, hvilke konkrete tiltag ministeren agter at foretage med henblik på at nedbringe ventetiden for psykologiske screeninger af asylansøgerbørn under 18 år, til udlændinge- og integrationsministeren
Røde Kors har, som det fremgik af besvarelsen af UUI (alm. del) spørgsmål 881,
oplyst, at de i efteråret 2016 har indledt en dialog med de enkelte asylcentre
rundt om i landet om den psykologiske screening. Derudover har Røde Kors ansat
ekstra personale på området.
Jeg forventer at Dansk Røde Kors’ initiativer vil medvirke til at nedbringe
ventetiden på psykologiske screeninger af asylbørn, hvorfor jeg på nuværende
tidspunkt ikke agter at sætte yderligere tiltag i gang på området.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2