SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om, hvilke tiltag ministeren mener, at der kan tages for at forebygge psykisk sygdom blandt asylansøgere og flygtninge i Danmark, herunder f.eks. i forbindelse med den medicinske screening af asylansøgere, til udlændinge- og integrationsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16

SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 338

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 11. april 2016

Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-

litik og Jura

Sagsbeh.: SUMIHO

Sagsnr.: 1603642

Dok. nr.: 43782

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. februar 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 338 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lotte Rod (RV).

Spørgsmål nr. 338:

”Ministeren bedes redegøre for, hvad de sundhedsmæssige konsekvenser er

ved at slække på screeningen for smitsomme sygdomme hos flygtninge, der

kommer til Danmark?”

Svar:

Jeg lægger til grund, at der spørges til screening for smitsomme sygdomme blandt

personer, der søger asyl i Danmark.

Til brug for besvarelsen har jeg modtaget udtalelser fra Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet (Udlændingestyrelsen) og Sundhedsstyrelsen. Jeg kan på den bag-

grund oplyse følgende:

Såfremt migranter søger asyl i Danmark, anvises de ophold på et af Udlændingesty-

relsens modtagecenter, hvor de tilbydes en initial helbredsvurdering (kaldet medi-

cinsk modtagelse).

Sundhedskontrakten mellem Udlændingestyrelsen og Røde Kors om almen sund-

hedsbetjening til asylansøgere indgår som en del af den overordnede operatørkon-

trakt mellem Udlændingestyrelsen og Røde Kors. Af operatørkontrakten for 2016

fremgår det, at formålet med tilbuddet om en helbredsundersøgelse til alle nyindrej-

ste asylansøgere er at opnå indsigt i asylansøgernes overordnede helbredstilstand, at

målrette den behandlende og forebyggende indsats over for personer, som har særli-

ge behov, og at undgå spredning af smitsomme sygdomme. Det fremgår ligeledes, at

det er hensigten, at den medicinske modtagelse skal være afsluttet senest 10 ar-

bejdsdage efter ankomsten til Danmark, dog senest inden udflytningen fra modtage-

center.

Udlændingestyrelsen oplyser endvidere, at der i operatørkontrakterne for 2015 og

2016 med alle operatørerne som noget nyt er tilføjet et bilag om såkaldt opsøgende

systematisk medicinsk screening. Heraf fremgår det, at opholdscentrene skal følge op

på, hvorvidt en ny beboer har gennemgået helbredsundersøgelsen, når denne kom-

mer fra modtagesystemet. Hvis beboeren ikke har gennemgået helbredsundersøgel-

sen i modtagesystemet, skal opholdscentrene tilbyde beboeren en helbredsundersø-

gelse med samme indhold og formål.

Derudover fremgår det ifølge Udlændingestyrelsen af operatørkontrakterne for 2016

med alle operatørerne, at operatørerne skal tilbyde deres beboere almen sundheds-

betjening med henblik på at sikre beboerne adgang til nødvendige sundhedsydelser

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om, hvilke tiltag ministeren mener, at der kan tages for at forebygge psykisk sygdom blandt asylansøgere og flygtninge i Danmark, herunder f.eks. i forbindelse med den medicinske screening af asylansøgere, til udlændinge- og integrationsministeren

samt sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. For så vidt angår børn og unge un-

der 18 år fremgår det, at operatørerne skal tilbyde sygdomsforebyggende og sund-

hedsfremmende foranstaltninger, herunder tilbud om vaccination i overensstemmel-

se med det danske børnevaccinationsprogram.

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at det primært vil have konsekvenser i forhold til de

enkelte asylansøgere, såfremt tilbuddet om den initiale helbredsundersøgelse fjer-

nes, men asylcentrenes øvrige sundhedstilbud derudover opretholdes uændret. Risi-

koen ift. epidemier og befolkningen i øvrigt forventes som udgangspunkt ikke påvir-

ket i større grad, jf. også min samtidige besvarelse af SUU alm. del spørgsmål nr. 339.

De sundhedsmæssige konsekvenser ved at ophæve tilbuddet om helbredsundersø-

gelse vil ifølge Sundhedsstyrelsen særligt være i forhold til:



Vaccinationsstatus hos både blandt børn og voksne (især er vaccination

overfor sygdommene polio, difteritis og mæslinger vigtige).



Mulig forekomst af resistente bakterier, særligt hvis migranterne bliver ind-

lagt på et hospital.



Mulig forekomst af tuberkulose, herunder multiresistent tuberkulose.



Mulig øget risiko for post-traumatisk stress (PTSD) og andre psyko-

traumatologiske lidelser.



Særlige sundhedsmæssige udfordringer hos udsatte grupper, herunder uled-

sagede mindreårige, gravide der har modtaget suboptimal svangre-omsorg

m.v.

Uden den initiale helbredsundersøgelse vil disse forhold først blive klarlagt, når asyl-

ansøgeren i øvrigt har den første kontakt til asylcentrets sundhedstilbud med klager

eller symptomer, der gør det relevant at undersøge ovenstående.

Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at der naturligvis kan være en øget risiko for

spredning af smitte, når mange mennesker er samlet på ét sted, fx i forbindelse med

etablering af midlertidig indkvartering i haller, ved manglende kapacitet i modtage-

eller asylcentre el. lign. Dvs. at der også må forventes en vis øget risiko for smitte-

spredning til andre, som asylansøgere er i direkte kontakt til, særligt andre asylansø-

gere og personalet i asylcentret.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Irene Holm

Side 2