Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1713604_0001.png
Advokat Lauge Fastrup
[email protected]
Den 18. januar 2017
Kære Lauge Fastrup
Tak for din henvendelse af 21. november 2016 om D-vitamindråberne fra produ-
centen Inno Pharma/Diafarm A/S. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har bedt
mig svare på vegne af os begge.
Det er en forfærdelig sag med voldsomme konsekvenser for dine klienters søn,
Magnus, og de andre børn, som er blevet syge af Inno Pharmas D-vitamindråber.
Jeg sender mine dybe medfølelser til alle familier, som er ramt af virksomhedens
tragiske fejl.
I dit brev retter du dels kritik af Fødevarestyrelsens redegørelse om sagen af 23.
august 2016 samt af myndighedernes håndtering af sagen.
Jeg vil gerne uddybe, hvorfor D-vitaminanalysen af Inno Pharmas D-dråber tog
den tid, den tog, hvorfor Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen først udsendte
en beredskabsmeddelelse den 26. juli, samt hvorfor Fødevarestyrelsen først
kontrollerede, at samtlige D-vitamindråber fra Inno Pharma var blevet trukket
tilbage fra forretningerne den 4. august 2016.
Jeg har endvidere bedt de relevante myndigheder om at besvare din kritik. Dette
er vedlagt som bilag til dette brev.
Analysen af D-vitamindråberne er en langsom proces, som det desværre ikke er
teknisk mulig at forkorte. Prøven skal forsæbes, ekstraheres, opkoncentreres,
inddampes samt oprenses, inden den endelige bestemmelse kan foretages.
Analysen blev igangsat med det samme og blev således gennemført hurtigt. Med
inddragelse af en arbejdsdag i weekenden den 16.-17. juli kunne det foreløbige
analyseresultat have foreligget den 20. juli. Arbejde i begge dage i weekenden ville
ikke have reduceret analysetiden i dette forløb.
Samme dag, som analyseresultatet forelå, og de følgende fem dage efter
informerede Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen om sagens alvor på deres
hjemmesider, via Facebook og gennem to pressemeddelelser, hvilket er udover
sædvanlig procedure i forbindelse med tilbagetrækning. Sundhedsstyrelsen sendte
endvidere advarslen til alle kommunernes ledende sundhedsplejersker. Styrelsen
for Patientsikkerhed sendte advarsel til de praktiserende læger.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
SUU, Alm.del - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 275: Spm. om kommentar til henvendelsen omdelt på bilag 84, herunder, om det er korrekt, at ingen af de omtalte styrelser rettidigt har påtaget sig ansvaret for at udsted advarsler om det omtalte produkt, til sundhedsministeren
1713604_0002.png
Da det den 26. juli 2016 alligevel blev klart, at medierne ikke i tilstrækkeligt
omfang videreformidlede styrelsernes advarsel om risikoen ved D-
vitaminforgiftning, valgte Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen at udsende en
fælles beredskabsmeddelelse, som DR og TV2 var forpligtet til at viderebringe
ordret. Dette skete for at sikre sig, at advarslen nåede ud til så mange danskere
som muligt.
Den 8. august 2016 udsendte Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen endnu
beredskabsmeddelelse for at sikre, at også familier, der havde været på ferie, fik
oplysning om de tilbagekaldte produkter.
På grund af sagens alvorlige karakter sammenholdt med, at én virksomhed ikke
havde gennemført korrekt tilbagetrækning, gennemførte Fødevarestyrelsen
ekstraordinært tilbagetrækningskontrol af samtlige distributører af Inno Pharmas
produkter den 3. august 2016.
Inno Pharma er grundet sagens alvor blevet pålagt en stor bøde af
Fødevarestyrelsen. Bøden blev forhøjet på grund af virksomhedens størrelse og på
grund af sagens alvor. Det indgik i vurderingen, at der var tale om en sårbar
gruppe (spædbørn). Sammen med anklagemyndigheden blev det vurderet, at en
politianmeldelse ikke ville kunne forventes at føre til en større bødestørrelse.
Jeg kan endvidere oplyse, at jeg på baggrund af denne sag har besluttet at skærpe
kontrollen med danske producenter af D-dråber til spædbørn..
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
2