Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-12-2016
Enhed: Sygehuspolitik og Sund-
hedsdata
Sagsbeh.: DEPMDI
Sagsnr.: 1611027
Dok. nr.: 254804
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 269 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 269:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor der ikke tidligere er igangsat et arbejde for
at styrke indsatsen i forhold til familiær hyperkolesterolæmi (FH), hvilke initiativer
ministeren vil tage for at sikre en bedre behandling og øget opsporing af
patienter med FH, og om ministeren planlægger at støtte arbejdet med at
etablere et register for FH, som er igangsat på baggrund af aftale om satspuljen
på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020?”
Svar:
Patienter med familiær hyperkolesterolæmi (FH) skal sikres en god og rettidig be-
handling af høj kvalitet.
./.
Indledningsvis vil jeg henvise til besvarelserne at SUU alm. del spm. 145-146, 496-497
og 602-608 fra folketingsåret 2015/2016. I disse svar beskriver Sundhedsstyrelsen
den række af behandlingsinitiativer målrettet opsporing og behandling af FH, der al-
lerede er taget i brug i det danske sundhedsvæsen.
Dertil forventer jeg, at det planlagte satspuljeinitiativ om at etablere et register for FH
vil kunne understøtte og styrke de nuværende sundhedsfaglige behandlings- og op-
sporingsinitiativer.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Mathias Ørberg Dinesen