Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-12-2016
Enhed: Ældre og det Nære Sam-
menhængende Sundhedsvæsen
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 1611007
Dok. nr.: 253102
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 267 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller-Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 267:
”Ministeren bedes forholde sig til, at mange indlagte ældre har sværere ved at
klare sig selv efter udskrivelse, fordi de, som beskrevet i Danske Fysioterapeuters
nyhedsbrev om forskning, er inaktive under indlæggelsen. Der henvises
til: https://fysio.dk/globalassets/documents/nyhedsbreve/nyhedsbrev-omforskning/
nyhedsbrev_om_forskning_nov_2016.pdf.”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Af
Sundhedsstyrelsens bidrag fremgår:
”En hospitalsindlæggelse for ældre borgere vil ofte være karakteriseret af sengeleje
og mindre fysisk aktivitet end vanligt – ikke bare på grund af sygdommen/ tilstanden,
men på den inaktivitet der generelt præger hospitalsindlæggelser (Mudge 2016). Det-
te gælder ikke kun ældre, men for ældre patienter indebærer inaktivitet en større ri-
siko for vægttab blandt andet med tab af muskelmasse og muskelstyrke (Alley 2010).
Allerede i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til den første nationale handlingsplan for
den ældre medicinske patient (Sundhedsstyrelsen 2011) blev det påpeget, at fysisk
inaktivitet, som fx ved sengeleje betyder fald i konditionen og muskelstyrken, og at
mange patienter, der har været indlagt på hospital, har et lavere funktionsniveau ved
udskrivelsen end ved indlæggelsen.
Ved inaktivitet sker der tab af muskelmasse, og en væsentlig del sker allerede inden-
for de første fire dage med inaktivitet. For ældre får det en væsentlig betydning, både
fordi muskelmassen falder med alderen (personer i 80-erne har 40-50 % mindre mu-
skelmasse og styrke end en 30-årig), således at tabet bliver relativt større, men også
fordi evnen til at genvinde muskelstyrken er nedsat hos ældre sammenlignet med
yngre (Hvid 2010 og 2014.)
Den som følge af hospitalsindlæggelsen inaktivitetsbaserede nedsatte muskelstyrke
bliver derfor let en del af en ond cirkel, fordi den medfører dårligere balance og der-
med øger risikoen for faldulykker, endnu mere begrænset mobilitet, genindlæggelser,
plejehjemsanbringelse og død.
Til trods for der burde være en åbenlys gevinst ved at gribe ind over for dette, findes
der i litteraturen kun ganske få randomiserede studier, der har set nærmere på eller
er i gang med at se på, hvordan man bedst mobiliserer hospitalsindlagte ældre
(Brown CJ 2016, Pedersen et al 2016). Tidligere studier er få og små og dermed ikke
mulige med sikkerhed at kunne konkludere på baggrund af (Tibaek et al 2014).”